Psykologen: Smerter og placebo

Når medicinalindustrien lancerer et nyt banebrydende præparat, så er fokus på, hvor godt præparatet virker sammenlignet med placebo medicinen. Placebo­effekter er altså noget, man for enhver pris skal undgå. Og placebo bruges til at afvise medicin, der ikke gør det bedre end kalkpiller. Når forskere laver disse blindede forsøg, er det fordi, man ved, at kalktabletter har effekt. 

Måske du tænker, at det aldrig kunne ske for dig, og at så er folk godt nok for nemme at narre. Og ofte har jeg da også grinet af, at jeg som barn troede på, at den vitaminpille min mor gav mig med, når jeg skulle sove ude ved veninder, virkelig var en sovepille. For den hjalp jo, og jeg kunne pludselig have sleepovers som de andre på min alder. 

Det interessante er, at der sker afgørende forandringer i hjernen, hvis vi tror på behandlingen. Placebo er et reelt neurobiologisk fænomen, som kan forklares med hjernens kemi og måde at fungere på. Og det er ret vildt at tænke på. 

Forskere i hele verden undersøger videnskabeligt, hvordan behandlinger, der ikke burde have en effekt alligevel, har det. Igen og igen viser forskningen, at folk får det bedre af medicin, men at de også får det bedre af placebo. Og nok så interessant, at forskellen mellem de to effekter ofte er meget lille. 

Et af de områder, hvor placebo netop har vist sig virksomt, er indenfor smerte­lindring. Formentlig blandt andet fordi smerte i høj grad processeres i hjernen. Når vi oplever smerte eller andet ubehag, skal det først igennem hjernen, før det kan opfattes som smerte eller ubehag. 

Studier viser dokumenterbar forskel på oplevelsen af smerte hos en gruppe, der får en kalktablet sammenlignet med den gruppe, der ingen behandling får. Der opstår altså en målbar symptomlindrende ­effekt, hvor der slet ikke burde være nogen. 

Men kalktabletter frigiver ligesom aktiv medicin opioider (kroppens eget smertestillende medicin) og dopamin (et signalstof i hjernen, der kommunikerer med centralsystemet, og som hænger tæt ­s­ammen med vores belønningssystem
og ­glædesfølelse) samt aktiverer det cannabino­ide system, (som dæmper smerter.) Så mindst tre forskellige neuro-transmitter­systemer kan være involveret. 

Men ikke kun kalktabletten har en placebo effekt. Der forskes i, om behandleren med sin person og engagement påvirker den ramtes oplevelser af smerter eller andre symptomer. Meget tyder på, at det er forventning til effekt, der er den tydeligste forklaring på, at der kan opstå en placebo effekt. Når vi møder en behandler, har vi et ønske om hjælp, lindring og helbredelse. Vi vil have det bedre. Vi er indstillet på, at nu skal der ske noget. Alene det vil hjælpe. 

Man kan altså ikke blot tænke sig til effekt. Det kræver ”noget”. Det kan være en behandling, en pille, indsprøjtning, kirurgi, krystaller. Og det kræver ”nogen” altså en behandler. Jo mere empatisk, jo bedre tid, jo mere berøring, jo større tiltro til behandlermetode des større sandsynlighed for placeboeffekt. 

Videnskaben mangler stadig megen forskning for praktisk at kunne udnytte placeboeffekten systematisk.