“Hvor hurtigt kan jeg blive rask igen?”

Sådan spørger folk ofte, når de kommer på apoteket efter medicin til at behandle en infektion. Men hvor længe man er syg, afhænger naturligvis af hvad man fejler. Fra den 30. januar til 18. marts har landets apoteker særligt fokus på infektioner, og hvad du kan gøre for at undgå dem.

Infektioner er umulige helt at undgå, for de skyldes blandt andet bakterier og virus, der kan gøre os syge, når de trænger ind i kroppen. De mest almindelige symptomer man oplever, når man får en infektion, er utilpashed, træthed, ømhed og feber.

Men der findes mange typer bakterier og lige så mange slags vira – og de angriber kroppen på forskellige måder. Derfor er behandlingen også forskellig. Nogle infektioner går over af sig selv efter ro og hvile, mens andre kræver medicin.

Behandlingen er hvile og afslapning

Luftvejsinfektioner, f.eks. influenza og forkølelse, er blandt de typiske sygdomme, der skyldes virus. Det, som mange har svært ved at acceptere, når de får en virusinfektion, er, at sygdommen ikke kan behandles, men kun lindres.

Vira er nemlig mikroorganismer, der spreder sig i kroppen ved at invadere en “værtscelle”, hvorfra den kan sprede sig til andre “værtsceller”. Af den grund kan man ikke behandle virussen uden også at ramme de sunde celler. Lægens råd er som regel masser af hvile og afslapning, for der er ikke meget andet at gøre end at vente på, at man bliver frisk igen.

Bakterieinfektioner kan effektivt behandles

Bakterier findes overalt, både uden på og inden i kroppen. Størstedelen af alle bakterier er harmløse, – nogle hjælper endda kroppen med at fungere – men enkelte bakterier kan fremkalde sygdom. Heldigvis kan de fleste infektioner, der opstår på grund af bakterier, effektivt behandles med antibiotika.

Lægen kan vælge at behandle med antibiotika alt efter hvilken infektion, det drejer sig om, og hvor alvorlig den er. Ikke alle infektioner kræver behandling med antibiotika, og der kan også være forskel på behandlingen af børn og voksne. Der findes mange forskellige typer antibiotika, og lægens valg afhænger af, hvor i kroppen bakterien angriber, og hvilken type det er. Antibiotikum virker ved at dræbe bakterierne eller sørge for, at infektionen ikke spreder sig. Lægen kan udskrive et antibiotikum, der rammer lige præcis den bakterie, der har forårsaget sygdommen, så du hurtigere bliver frisk igen. Det kan for eksempel være penicillin.

Alt efter hvilken sygdom man bliver behandlet for, er der forskel på, hvordan (f.eks. i forbindelse med eller uden for måltider), hvor mange gange dagligt og hvor længe et antibiotikum skal tages. For at få en optimal virkning er det vigtigt, at medicinen tages præcis, som lægen har foreskrevet. De fleste føler sig bedre allerede efter et par dages behandling, men man skal stadig huske at tage kuren til ende – ellers kan man risikere, at sygdommen blusser op igen.

Spørg om hjælp, hvis der er problemer

Vær opmærksom og snak med lægen eller apoteket, hvis medicinen giver bivirkninger eller andet ubehag. De fleste typer antibiotika virker effektivt og sikkert, men nogle mennesker kan opleve bivirkninger under behandlingen, for eksempel maveproblemer. Ofte kan problemet nemlig løses med et godt råd eller måske ved at finde en anden type antibiotikum, så behandlingen så vidt muligt bliver fri for gener.

Nogle kan også opleve, at behandlingen ikke har nogen effekt. Det er vigtigt at sige det til lægen, for nogle gange kan det være nødvendigt at skifte til et andet antibiotikum, fordi den første type ikke har nogen effekt. Hvis der er flere slags bakterier til stede, kan det også være nødvendigt at behandle med flere typer antibiotika samtidig.

Husk at vaske hænder

Når vi hoster eller nyser, kan vi sprede luftbåren smitte videre til vores omgivelser. Men bakterier kan også overføres til ting, som mange mennesker er i berøring med. Derfor er det en god idé at minimere risikoen for at blive smittet ved at vaske hænder grundigt og ofte. Håndsprit kan også være en god nødløsning, hvis man ikke kan komme til at vaske hænder med vand og sæbe.