Rejsende i glasøjne

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Lasse Hyldager

25.000 glasøjne. Så mange kunstige øjne har okularist Jan Müller-Uri foreløbig fremstillet i sin karriere. Med sit mobile værksted rejser han årligt til mere end 60 byer i Europa for at skifte de brugte glasøjne ud med nye.

 Jan Müller-Uris arbejdsplads ligner mest af alt et lille glaspusteri. Bunsenbrændere, piber til at puste i glas og andet værktøj ligger side om side på hans bord i lokalet på 2.sal på Aarhus Universitetshospital. Han rejser fra sit firmas hovedsæde i Tyskland til Danmark flere gange om året for at passe sine omkring 800 danske patienter.

– Det mest spændende ved mit job er dét, der er bag øjet. Det menneske jeg møder. Det er en stor tilfredsstillelse at være med i hele processen, snakke med mine patienter og skabe præcis dét øje, der passer til den enkelte. Vi har omkring en halv time sammen, hvor vi snakker om løst og fast. Jeg prøver altid at skabe en god kontakt og få patienten til at føle sig tryg. Protesen er jo kun en lille del af et menneske. Og så har jeg jo kendt hovedparten af mine patienter i mange år – vi ses minimum hvert andet år, og jeg opfatter mange af dem lidt som familie.

Jan Müller-Uri er femte generation i familiefirmaet F. AD. Müller Söhne, som blev grundlagt i Tyskland i 1860. Han har arbejdet side om side med sin bedstefar og sin far. Hans egen søn er også gået ind i okularist-faget og er godt i gang med den seks-årige uddannelse. En af dagens patienter er kommet hos både Jan Müller-Uris bedstefar og far og kommer nu hos Uri selv. Firmaets i alt 19 ansatte tæller en hel del familiemedlemmer og drømmen er, at firmaet fortsat vil gå i arv fra generation til generation.

Find øjet igen

Det forproducerede glasøje er kuglerundt, men under tilpasningen formes glaskuglen til en skal, der ligger i øjenhulen. Næsten alle kan bevæge glasøjet i mere eller mindre grad og få det til at følge synsretningen, fordi musklerne i øjenhulen som oftest fungerer. Hver eneste øjenhule er individuel og kan forandre sig hele tiden. Protesen skal derfor tilpasses: Hvis glasøjet er for stort, så kan patienten få et stirrende blik, og hvis glasøjet er for lille, så risikerer man at se træt ud hele tiden.

-Et glasøje skal skiftes en gang om året eller hvert andet år. Væske fra tårekanalerne slider på protesen, så den langsomt bliver ru som mikrosandpapir. Patienten får den brugte glasprotese med hjem, så der altid er en protese i reserve. Jeg anbefaler, at man renser øjet mindst hver tredje måned, så der ikke dannes grobund for bakterier i øjenhulen. Øjet skal skylles i helt almindeligt vand, og så skal man gnide det med fingrene, så man fjerner belægningen.

Jan Müller-Uri har kun få gange oplevet, at et glasøje er røget ud af øjenhulen og er gået i stykker – i sine 31 år som okularist erindrer han ganske få tilfælde, hvor det er gået så galt. Det sker oftere, at en protese ryger ud i forbindelse med sport, for eksempel fodbold, men så længe underlaget er blødt, så tager øjet ikke skade. Det handler om at finde det igen, rense det og putte det tilbage i øjenhulen.

 

Glasøjne i tal

Hvert år mister omkring 150 danskere det ene eller begge øjne. Tallet er stabilt. Et kvalificeret skøn lyder på, at mellem 3-4000 danskere har et kunstigt øje. Omkring 20 pct. har mistet et øje som følge af en ulykke. Den resterende gruppe, det vil sige cirka 80 pct., har mistet øjet på grund af sygdom, primært kræft. Også medfødte øjensygdomme, grøn stær og infektioner kan føre til tab af øjet. Kunstige øjne fremstilles i glas eller akryl. Akryl er mere holdbart end glas og kan justeres undervejs, men mange synes, at glasøjet har mere liv og glans. Glas er stadig det mest brugte materiale til øjenproteser i Danmark, men proteser af akryl vinder frem. Et glasøje koster 3.400 kr.

Kilde: Okularist Jan Müller-Uri samt læge og ph.d. Marie Louise Roed Rasmussen: “The Eye Amputated – Consequences of Eye Amputation with Emphasis on Clinical Aspects, Phantom Eye Syndrome and Quality of