Resistente bakterier: Hospitalet spillede russisk roulette med min mors liv

Trods en række tiltag vokser antallet af resistente bakterier eksplosivt og udgør en stadigt stigende udfordring for det danske sundhedsvæsen. Sundhedsministeren kalder de resistente bakterier for ”den største enkeltstående udfordring for folkesundheden på hele kloden.”
Trine Villemanns mor blev smittet med resistente bakterier under en hospitalsindlæggelse. Det fik konsekvenser for resten af hendes levetid.

82-årige Annelise Villemann er allerede svækket, både fysisk og mentalt, da hun falder uheldigt på plejehjemmet og brækker sit lårben. Hun bliver opereret på ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital og kommer efter operationen på to-mandsstue.  Hendes datter, Trine Villemann, besøger hende på hospitalet hver dag.

– Min mor er dement og svagelig. Og selvfølgelig også svækket efter sin operation. Jeg oplever et personale, som har hujende travlt og ikke har tid til min mor. Derfor hjælper jeg både med at skifte ble på min mor og give hende mad. Efter et par dage på to-mandsstuen har en af de ansatte pludselig både kraftige handsker og et plastikforklæde på, da hun træder ind på stuen. Det undrer mig, men jeg har rigeligt at gøre med at sørge for min mor, så jeg konstaterer det bare uden at reagere på det, fortæller Trine Villemann.

Dagen efter er der kommet skilt på døren ind til to-mandsstuen: ”ISOLATION”

Trine Villemann er i første omgang lettet. Hun tror, at skiltet er sat op for at beskytte hendes mor. Den resistente tarmbakterie, VRE, florerer på afdelingen og har allerede smittet en del patienter. Men skiltet er ikke tænkt som en beskyttelse af Trine Villemanns mor. Det viser sig i stedet, at Annelise Villemanns nabopatient allerede er smittet med VRE, og at skiltet er sat op for at varsko personalet og de øvrige patienter.
Annelise Villemann ligger stadig på stuen. Uden at være blevet testet for, om hun er blevet smittet med VRE af sin medpatient. Heller ikke Trine Villemann, som gennem flere dage har været i tæt kontakt med sin mor, er blevet informeret og har derfor ikke haft mulighed for at beskytte sig på samme måde som personalet. Det vender vi tilbage til.

Herhjemme kom der for alvor fokus på de resistente bakterier i årene op til 2006, hvor en handlingsplan mod spredning af den resistente MRSA-bakterie blev sat i værk af Sundhedsstyrelsen. Alle landets hospitaler blev underlagt handlingsplanen, som både havde fokus på at identificere bærere af MRSA, isolere dem og eliminere bakterierne medicinsk samt på den generelle hygiejne og rengøring.
Tidligere overlæge, professor Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, var én af de første herhjemme, som slog alarm i forhold til de resistente bakterier.
Han har siden modtaget en forskningspris for sin indsats for infektionshygiejne og forebyggelse af resistensudvikling. I dag er han pensioneret fra sin overlægestilling, men følger fortsat området tæt gennem sin ansættelse på Syddansk Universitet.

–  Hovedformålet med handlingsplanen fra 2006 var at holde hospitalerne fri for de resistente MRSA-bakterier. Den del er lykkedes rigtig godt. Vi ser stort set ikke spredning af MRSA indefra på hospitalerne. Problemet er, at bakterierne i dag bliver bragt ind på sygehusene udefra. Den moderne epidemi sker udenfor i samfundet, så at sige. Samtidig er der kommet nye og helt andre bakterie-typer til, som har endnu større spredningskraft end MRSA og som er meget overlevelsesdygtige. Her tænker jeg især på VRE-bakterien, som virkelig har bidt sig fast på hospitalerne.

Kalder den eksplosive forekomst af VRE og andre resistente bakterier på en ny handlingsplan fra de danske sundhedsmyndigheder?

–  Nej, vi har ikke brug for nye handlingsplaner mod nye resistente bogstavbakterier, som blot gør alle forvirrede. Min krystalklare holdning er, at det allervigtigste er at overholde de generelle hygiejneretningslinjer, som praktiseres i dagligdagen, uanset om man står med resistente bakterier eller ej. Det er almindelig sund fornuft, at der skal være totalt styr på rengøringen på hospitalerne, at håndhygiejnen er i orden, at uniformerne er rene, og at der bliver gjort rent hyppigt. Det er et usexet budskab, som tilmed koster penge, men efter min bedste overbevisning, så er det vejen frem. Både i forhold til VRE, til de ondartede coli-bakterier og til alle de øvrige resistente bakterier, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

– Politikere og hospitalsledelse taler gerne om hygiejnens betydning, men det bekymrer mig, at hygiejnen tit prioriteres lavt, når det kommer til budgetlægningen. Vi er nødt til at dedikere ordentlige ressourcer til hygiejne, herunder almindelig, god gammeldags rengøring. Rengøringspersonalet er en vigtig del af beredskabet. Personalet skal være ordentligt uddannet, have den nødvendige tid og stå for en hyppig rengøring. Det er dér slaget skal stå. Det enkle skal have lov til at virke. Det nytter ikke at automatisere rengøringen med robotter, som nogen ønsker. Jeg har intet mod robotter, men man kan ikke erstatte den grundige manuelle rengøring af fælles berøringsflader med robotteknologi, selvom tanken er besnærende. Op mod hver tiende hospitalspatient smittes med resistente bakterier under indlæggelse. Udover det sundhedsmæssige aspekt, så er det også moralsk og økonomisk uforsvarligt. Det kræver, at de ansvarlige tager lederskabet på sig og siger: Vi SKAL have styr på situationen.

Kombinationen af de generelle hygiejniske retningslinjer og et formindsket forbrug af antibiotika er fundamentet for at forebygge spredning af de resistente bakterier, siger Hans Jørn Kolmos.

–  De praktiserende læger skal have stor ros. De er blevet dygtige til at skære ned på antibiotikaforbruget og har reduceret antibiotika-recepterne med 25 %. På hospitalerne er det derimod ikke lykkedes at reducere forbruget af bredspektrede antibiotika. I forhold til resten af Europa, så ligger vi midt i feltet. Vi burde være forrest. Både Sverige og Holland gør det langt bedre end os. Hos os bliver det mere og mere samlebåndspræget, hvor sygehuspersonalet ikke har plads til det individuelle skøn, men i stedet slår op i de generelle instrukser og ordinerer antibiotika ud fra generelle kriterier. Vi har parkeret det kvalificerede lægefaglige skøn for at leve op til alle standarder.

Vi vender tilbage til to-mandsstuen på Herlev Hospital, hvor Annelise Villemann nu ligger isoleret sammen med sin nabopatient. Da det går op for hendes datter, Trine Villemann, at VRE-bakterien er på to-mandsstuen, bliver hun både bange og rasende.

–  Min mor skulle have været flyttet med det samme. I stedet har hospitalet spillet russisk roulette med hendes liv. Hun er ny-opereret, svagelig og dement. Og så bliver hun udsat for en resistent, potentielt dødelig bakterie. Det gør mig virkelig vred at tænke på den behandling, hun har fået.

Trine Villemann får hidkaldt oversygeplejersken, som sørger for at hendes mor kortvarigt flyttes ud på gangen, mens hendes del af to-mandsstuen bliver rengjort og desinficeret. Men det er for sent. En test viser, at Annelise Villemann er blevet smittet med VRE-bakterien. Trine Villemann klager efterfølgende over forløbet og modtager en beklagelse fra Herlev Hospital, som lover at stramme op på sin procedure omkring resistente bakterier.

–  Hele forløbet var kaotisk og amatøragtigt. Jeg bebrejder ikke personalet, men jeg oplevede et sundhedsvæsen i knæ. Jeg blev også bekymret for, om jeg selv kunne være smittet, fordi jeg hjalp min mor med hendes personlige hygiejne, men heldigvis var det ikke tilfældet.

Annelise Villemann bliver efter nogen tid udskrevet og kommer tilbage til plejehjemmet. Men nu venter en ganske anden hverdag med helt andre forholdsregler, fordi hun er smittet med VRE. Personalet på plejehjemmet kan ikke længere med kort varsel hjælpe Annelise Villemann, men skal først iføre sig handsker, forklæde og plastikbeskyttelse til skoene.

– Min mors hverdag bliver stærkt forringet. Hun må tit vente i timevis på et bleskift. Ofte bliver hun ikke skiftet om morgenen, men svupper nærmest i bleen, når jeg kommer på besøg ved middagstid. Den daglige pleje har mistet sin kvalitet, der er simpelthen færre varme hænder til hende. Det er under al kritik, især fordi det nemt kunne være forhindret, at hun blev smittet, siger Trine Villemann.

Annelise Villemann dør i 2017, tre år efter at hun blev smittet med VRE. Hun genvandt aldrig sine kræfter, fortæller Trine Villemann.

–  Jeg taler for min mor: Jeg er hendes stemme. Men hvad med alle dem, som ikke har en stridsøkse af en datter? Det er dybt bekymrende, at sundhedssystemet er så dårligt til at håndtere situationen omkring de resistente bakterier.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder efter et møde i Verdensbanken i oktober 2019 resistente bakterier for ”den største enkeltstående udfordring for folkesundheden på hele kloden” og skriver blandt andet på Facebook: ”I Verdensbankens rapport kalder de truslen “en langsom tsunami”, og der skal handles nu. Derfor er Danmark i spidsen med topforskere, der kan redde liv, både i Danmark og i resten af verden.”

Hvordan vurderer professor Hans Jørn Kolmos situationen?

–  Den voldsomme spredning af VRE viser jo klart, at hygiejnen på hospitalerne ikke matcher de udfordringer, vi står overfor. De fleste patienter, som er smittet med resistente bakterier, er stumme smittebærere. Det vil sige, at man ikke kan se på dem, at de er smittet. Derfor er det helt afgørende, at de almindelige hygiejniske forholdsregler på hospitalerne er i top, så der ikke sker en smittespredning, mens patienterne er indlagt. De vigtigste forholdsregler er håndhygiejne, god og hyppig rengøring, og restriktiv anvendelse af antibiotika. De udgør fundamentet under alt hvad vi gør, og hvis ikke de fungerer optimalt, fungerer alt det andet heller ikke. Det vil uundgåeligt koste ressourcer, men det er ikke desto mindre her, man skal fokusere, hvis man skal til bunds i problemet, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere bliver smittet

Antallet af danskere, der smittes med multiresistente bakterier, er steget markant de senere år. I 2017 blev der registreret næsten 3.600 infektioner med MRSA-bakterien. Det er tre gange så mange som i 2009. Infektioner med multiresistente bakterier er særligt farlige for ældre eller i forvejen svækkede personer, fordi infektionen kan brede sig til blodbanen. I værste tilfælde kan infektionen være dødelig.
Kilde: Statens Serum Institut

Hvad er resistente bakterier?

Resistente bakterier er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner, vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse “overlevere” øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt: De udvikler resistens. Jo mere antibiotika der bruges, jo mere resistens finder vi. Det bliver derfor sværere og måske umuligt at behandle infektioner, og uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Antibiotikaforbruget har en række år været stigende, men siden 2011 har man set et svagt faldende forbrug.
Kilde: Min medicin

Hvad er VRE?

Den resistente tarmbakterie, VRE, er modstandsdygtig over for antibiotika.
Bakterien forårsager stort set aldrig sygdom hos raske borgere, men kan give alvorlig sygdom hos borgere, som i forvejen er syge. VRE kan give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og andre former for infektion i blodet, især blandt ældre patienter med disponerende faktorer. Både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af VRE.  Myndighederne er derfor særligt opmærksomme på VRE for at mindske risikoen for smitte.
I perioden 2012-2016 oplevede de danske hospitaler en ottedobling i VRE-forekomsten blandt patienterne. I 2016 var der således 434 tilfælde. Året efter var tallet 503. Samme tendenser ses i mange andre europæiske lande.
Kilde: Sundhedsstyrelsen og Illustreret Videnskab