Rigeligt med selen giver en sundere alderdom

Jo ældre du er, desto vigtigere bliver det at spise selen-rig kost. Selv et moderat underskud af sporstoffet kan have stor betydning for risikoen for aldersrelaterede sygdomme som hjertesygdom og kræft.

Spormineralet selen er nødvendigt for forplantningsevnen, immunforsvaret og en række andre funktioner i kroppen. Derfor har selen også været genstand for utallige videnskabelige studier, der har undersøgt, om stoffet kan nedsætte risikoen for sygdomme. For eksempel har Kræftens Bekæmpelse for nyligt sat sig for at undersøge, om danskerne kan styrke kroppens naturlige værn mod kræft ved at spise rigeligt med selen-holdige muslinger og fisk.

Og man skal sørge for at få rigeligt med selen, hvis man vil gøre sig håb om at undgå mange af de sygdomme, som hører til alderdommen. To amerikanske forskere, Joyce McCann og Bruce Ames fra Children’s Hospital Oakland Research Institute, har set nærmere på, hvordan kroppen fordeler den selen, vi indtager. Det gør den tilsyneladende på en sådan måde, at de vigtigste funktioner – set fra en evolutionær synsvinkel – tilgodeses først.

 

Formeringen sikres

En af de funktioner, kroppen anser som absolut vigtigst, er forplantningsevnen.
Den nødvendige selen-mængde ”øremærkes” derfor til denne opgave. Det indebærer, at andre funktioner, som ligeledes er afhængige af selen, kommer i anden række. Det gælder blandt andet mange af de forsvarsmekanismer, som er med til at beskytte os mod sygdom på længere sigt. Groft sagt prioriterer naturen vores evne til at formere os højere end vores evne til at leve et langt liv.

 

Proteiner ”sladrer”

McCann og Ames har gennemgået hundredvis af forskellige artikler om selen for at nå frem til deres hypotese, og de har stillet skarpt på 12 selen-afhængige proteiner for at synliggøre deres teori. Forskerne kategoriserede proteinerne som henholdsvis ”betydningsfulde” eller ”mindre betydningsfulde” og observerede, at moderat selenmangel minimerede såvel mængden som aktiviteten af de mindre betydningsfulde proteiner. Med andre ord: En række af de selen-afhængige proteiner, som er med til at beskytte os mod blandt andet sygdom, bliver sat helt eller delvis ud af drift ved et lavt selen-indtag.

 

Selen-fattig europæisk jord

Selen findes især i fisk, nødder og  fuldkorn. Spiser man ikke nok af disse fødevarer til at få dækket behovet for selen, kan man tage kosttilskud som for eksempel Bio-Selen + Zink eller SelenoPrecise, der indeholder en dansk-produceret selengær med 30 forskellige organiske selen-former. Selen-indholdet i moderne kost afhænger i høj grad af, hvor meget selen, der findes i landbrugsjorden. I USA er niveauet generelt højt, mens det i det meste af Europa, Rusland og Kina ligger lavt. Dansk gennemsnitskost tilfører 35-50 mikrogram selen pr. dag, hvor en nordamerikaner til sammenligning får mindst det dobbelte.

Kilde: McCann JC, Ames BN. Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal 2011. E-Pub ahead of print.