Risiko eller realitet?

Doping frister med bedre resultater på kortere tid. Men hvad er risikoen – og er der tale om mere end blot formodninger?

Har man et misbrug af alkohol eller stoffer, kan man komme i behandling. Samme gælder ved ludomani. Googler man behandling af doping, dukker der til gengæld umiddelbart ikke noget op. Er det fordi, doping ikke er så farligt og misbruget minimalt?

Blodpropper og barnløshed

Svaret er nej hos både forebyggelseskonsulent i Anti Doping Danmark Malene Radmer Johannisson og bestyrelsesmedlem Kim Dalhoff, der som professor og overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har ansvaret for lægemiddelforgiftninger på Giftlinjen.

Begge peger på, at der kan være et dopingmisbrug blandt motionister, der er større, end det man har tal for, og her er anabole steroider stoffer det, man ser hyppigst i fitnessmiljøerne. Et fristende stof, der gør, at man kan opbygge musklerne hurtigt og øge fedtforbrændingen. Samtidig er anabole steroider et stof, der har givet anledning til jokes om kvinder med skæg og dybe stemmer og mænd med bryster. En realistisk konsekvens, fordi man kunstigt tilfører kroppen hormonet testosteron.

– Når man bruger anabole steroider, forstyrrer man kroppens egen hormonbalance. Man tilfører mandekroppen ekstra testosteron, og den producerer selv mindre, hvilket påvirker sædproduktionen negativt, siger Malene Radmer Johannisson og understreger, at det er individuelt og bl.a. er afhængig af forbruget, om sædproduktionen bliver normal igen, når man stopper med at tage stoffet.

Humørsvingninger, depressioner, selvmord, kriminalitet, fængselsdomme og aggressivitet hører derudover med til listen af mulige negative konsekvenser. Samtidig er der en fare for at udvikle afhængighed.

– Har man først taget anabole steroider, bliver det ikke det samme at træne igen uden. Man får meget hurtigt en synlig effekt og måske en følelse af uovervindelighed. Kombineret med anerkendelsen fra omverdenen, er vejen til næste kur måske ikke så lang. Opturen kan derfor meget hurtigt blive erstattet med en nedtur, når man ikke tager stoffet, og så kan man få lyst til at fortsætte, siger Malene Radmer Johannisson.

Men kan man dø af det? Lytter man til Kim Dalhoff, er risikoen til stede:

– På Giftlinjen får vi med jævne mellemrum henvendelser om personer, der kommer på hospitalet med hjerteproblemer og mistanke om blodprop i hjertet som følge af et langvarigt forbrug af bl.a. anabole steroider, så ja, der er en risiko, siger Kim Dalhoff.

Farlig cocktail

Er man først inde på den vej, der hedder, at man tilfører kroppen stoffer, som gør, at man hurtigere skaber resultater, er det ikke ualmindeligt, at der er flere stoffer i spil. Et faktum, som giver hele dopingproblematikken et hak i den forkerte retning.

– På Giftlinjen får vi personer ind med akutte forgiftninger. Efter, at de er grundigt undersøgt, har personalet en samtale med dem om det uhensigtsmæssige i deres misbrug. Desværre handler det ikke altid kun om eksempelvis anabole steroider. Der er flere tilfælde, hvor motionister kombinerer med amfetamin, kokain og anden medicin i overdosering. Det gør det ekstra farligt, siger Kim Dalhoff.

Måden, de forskellige stoffer bliver solgt på, er derudover ikke blot ulovlig:

– Langt de fleste af de steroider, der bliver solgt på det sorte marked, er produceret under tvivlsomme hygiejniske forhold, og de bliver taget ureguleret og ofte i høje doser. Det gør det ikke mindre farligt, siger Malene Radmer Johannisson, som afslutter med ønsket om, at der var en større dataindsamling på området, fordi manglen på dokumentation gør, at der er alt for mange “mørke tal”.