Røntgenundersøgelse hos tandlægen

En røntgenundersøgelse hos tandlægen bruges til at danne et billede af tænder og knogle. Røntgenstråler kan trænge gennem menneskets væv, og tandlægen kan derfor på et røntgenbillede se tilstande i tænderne og knoglen, som ikke kan ses ved den almindelige kliniske undersøgelse.

Efter den kliniske undersøgelse, hvor tandlægen har set på tænderne og slimhinden, beslutter tandlægen, om en røntgenundersøgelse er nødvendig. Undersøgelsen kan afgøre, om der er sygdom i tænder eller knogler, eller om en behandling har haft effekt. Som patient kan du naturligvis fravælge en røntgenundersøgelse, ligesom du også kan fravælge en behandling. Hvis røntgenundersøgelsen vælges fra, er det tandlægen/tandplejeren, der afgør, om diagnostik og behandling alligevel kan gennemføres, så vedkommende kan stå inde for den.

Der er ingen faste regler for, hvor ofte du skal have foretaget en røntgenundersøgelse hos tandlægen, da det altid er baseret på en individuel vurdering af sygdomsaktivitet. Tandlæger skal i dag foretage en såkaldt risikovurdering og herefter kategorisere patienten i grøn, gul eller rød sygdomskategori. For nogle sygdomme vil en høj sygdomsaktivitet betyde et større behov for røntgenundersøgelse. Typisk vil tandlægen derfor foreslå røntgen, hvis der er mistanke om sygdom i tandflader, f.eks. caries, som ikke kan ses ved almindelig inspektion i munden.

Alle danske tandlæger har et dental-røntgenapparat, som bruges til tandoptagelser, hvor en film eller plade placeres inde i munden. Nogle har også et større apparat, hvor man kan fremstille et billede af alle tænderne, kæberne og kæbeled på én gang.

På nogle tandklinikker findes desuden en dental CT-scanner, som foretager en 3-dimensionel røntgenundersøgelse, hvor der bagefter kan laves billedsnit gennem knoglen og tænderne. Den løsning kan vælges i særlige tilfælde, hvor det er vigtigt at vurdere forholdene i alle dimensioner.

Vi modtager alle sammen stråling hver dag, både kosmisk stråling fra rummet og stråling fra undergrunden. Sådan har det været så længe jorden har bestået. Denne stråling har intet med atomkraftværker eller anden menneskelig aktivitet at gøre. Den kaldes baggrundsstrålingen og har i princippet samme effekt som røntgenstråling.

Ved en enkelt røntgenoptagelse på en lille tandfilm eller plade får man stråling svarende til tre-tolv timers baggrundsstråling. En flyrejse København-London giver f.eks. en stråledosis svarende til fem-seks tandbilleder.

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller skærpede krav til tandlæger, der arbejder med CT-scanning, da der her er tale om en højere dosis end til små tandbilleder. Der stilles dog ikke krav om beskyttelse af patienter i forbindelse med røntgenundersøgelse hos tandlægen; heller ikke for børn og gravide.

Der er sket en mindre øgning over årene i antallet af tand-røntgenbilleder optaget hos danske tandlæger, men dette skal ses i sammenhæng med, at flere danskere har deres egne tænder hele livet, og der derfor er flere tænder, der skal efterses og passes.

ATO anbefaler:

• Du har altid ret til at få en forklaring på, hvorfor din tandlæge ønsker et røntgenbillede af dine tænder.
• Din krop udsættes for minimal baggrundsstråling, når der tages billeder af dine tænder. Vær ikke urolig for det.
• Husk at visse sygdomme ikke kan ses med det blotte øje. Tandlægen kan behøve hjælp til en grundig vurdering via røntgen eller CT-scanning