Lav rugbrødsmuffins med fuldkornsspelt
Udstyr:
Røremaskine, muffinforme
Fordej:
400 g rugsurdej
ca. 3 dl vand
ca. 3 ½ dl maltøl
20 g salt
2 ½ spsk. bygmaltsirup
300 g fuldkornsspeltmel
300 g fuldkornsrugmel
125 g frø (hørfrø, solsikkefrø eller sesamfrø, eller en blanding)
Dej:
Hele fordejen
300 g vand
400 g fuldkornsrugmel
Pynt:
Lidt frø
Sådan gør du:
Alle ingredienser til fordejen kommes i røremaskinen, og dejen æltes i 10 min., hvorefter den tildækkes og stilles til hævning ved stuetemperatur til næste dag.
Bland mel og vand i fordejen. Ælt igen på røremaskinen i 10 min. Dejen skal være som en blød, klistret grød. Kom 400 g af dejen i en beholder med tætsluttende låg. Drys lidt salt på toppen af dejen, før du lægger låget på og stiller den i køleskabet til næste gang, du vil bage rugbrød.
Forvarm ovnen til 180 grader.
Fyld dejen i muffinforme, og bag dem til små madpakkebrød eller kuvert/frokostbrød.
Formene sættes på en plade midt i ovnen, og bagetiden er ca. 1 time.