Rygestop: Afhængigheden er værre, end du tror

Rigtig mange danskere er stoppet med at ryge, men udviklingen er gået i stå. Professor i tobaksforebyggelse mener, vi undervurderer den voldsomme afhængighed, nikotinen skaber. Og afhængigheden gør det sværere at se alle de store gevinster ved et rygestop.

Skam, angst og stress.

Rygning – og især rygestop – handler om meget andet end tobakkens omfattende og veldokumenterede skadevirkninger.

– Der mangler viden om, hvor afhængighedsskabende tobakken er. Hvis vi erkender, at nikotin kan sammenlignes med narkomani, vil flere formodentlig have held til at stoppe med at ryge, lyder det fra Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, Københavns Universitet og Hjerteforeningen.

Efter flere års fald er antallet af rygere i Danmark nogenlunde stabilt. 17 procent siger, de ryger hver dag. Hertil kommer 5 procent ”festrygere”, som lejlighedsvis giver efter for fristelsen.

– Men kun hver tiende ryger har slet ikke lyst til at stoppe, konstaterer Charlotta Pisinger. Hvorfor stopper alle de øvrige rygere så ikke med deres dårlige vane?

– Ja, hvorfor ser man ægtefæller stå ved sygesengen og tage afsked med en ægtemand eller hustru, der dør af kræft eller KOL – og alligevel bliver de ved med at ryge? Forklaringen er afhængighed. Og det er en afhængighed, det ofte kræver hjælp at kæmpe imod, siger rygeforskeren.

Engang var det socialt accepteret at ryge alle steder. Så enkelt er det ikke længere, men denne kendsgerning er med til påvirke rygere, så de ikke bryder sig om at blive betragtet som afhængige. Man bryder sig ikke om den skam, der følger med sådan en erkendelse – og det er faktisk med til at fastholde dig i den dårlige vane.

Det samme er din angst for abstinenserne eller rygetrangen, der opstår i starten af et rygestop.

– Det er meget menneskeligt. Afhængigheden betyder, at du får det dårligt – og dine symptomer bliver dulmet, hver gang du giver efter. Det er som at tisse i bukserne. Rart i starten, men en dårlig strategi på lang sigt. Men du gør det igen og igen, siger Charlotta Pisinger.

Hun hører også ofte, at rygere ikke tør stoppe, fordi de bliver stressede ved tanken om et liv uden tobak.

– Men i virkeligheden viser overbevisende forskning, at du er mindre stresset efter et rygestop. Du får øget trivsel og lykkefølelse. Mens du stadig er afhængig, opfattes rygestop som et tab, fordi du mister det stof, som har givet dig en tryghed. Men i virkeligheden skaber rygestoppet en gevinst også på det område, forklarer forskeren.

Argumenterne hober sig op i store bunker. Men alligevel fortsætter mange med at ryge – på trods af deres eget ønske om at holde op. Er det da helt umuligt at hjælpe dem?

Nej, umuligt er det ikke. Men for mange kræver det professionel hjælp. Og det kræver en erkendelse af, at man er blevet afhængig.

– Det er jo på grund af afhængigheden, at det er så svært og ubehageligt at holde op. Nogle kommer helt ved siden af sig selv og får en rigtig nedtur. Både fysisk og psykisk. Men det fysiske er ofte overstået ret hurtigt. Den psykiske afhængighed er langt værre.

– Ofte har tobakken været brugt som en belønning eller en afledning fra noget ubehageligt i hverdagen. Et plaster på såret, når man oplevede noget ubehageligt. Men problemerne stopper ikke, når man har lagt tobakken på hylden. Så du skal lære at bruge en anden slags plaster. Og dertil skal du bruge professionel hjælp, siger Charlotta Pisinger.

Når man forsøger at stoppe helt på egen hånd – en såkaldt ”kold tyrker” – er chancen for succes 2-5  procent. Med rådgivning og rygestopmedicin øger du chancen for succes markant. Godt hver fjerde af de mennesker, der er tilmeldt rygestopkursus, er stadig røgfri et halvt år senere.

– Rygestoprådgivning virker. Det virker individuelt, og det virker i grupper. Det virker bedre, når rådgivning kombineres med rygestopmedicin. Og endnu bedre, når medicinen er gratis. Det er undersøgt, og resultaterne kan dokumenteres, siger Charlotta Pisinger.

Der er lavet forsøg på væresteder for socialt udsatte mennesker. Og resultaterne peger i samme retning. De vil nemlig også gerne stoppe med at ryge, og det lykkes for en stor del af dem, når de får rådgivning og har adgang til medicin.

– Tidligere havde man en ”misforstået omsorg” for udsatte. Man tænkte, at rygning var deres mindste problem, så hvorfor plage dem med det. Men faktisk vil udsatte mennesker også gerne stoppe med at ryge. De bekymrer sig også om deres helbred, og tobak er dyrt.

– Og i den forbindelse skal vi huske at blive ved med at sætte priserne op. Stigende priser er det, der motiverer mest til rygestop. De mennesker, som ryger allermest, og som bærer den tungeste sygdomsbyrde, er nogle af dem, som har allerfærrest penge, slår Charlotta Pisinger fast.

Rygestop-kurser er et tilbud, som findes gratis i alle danske kommuner.

Et godt råd: Hold dig fra nettet!

På nettet kan du finde masser af personlige beretninger, præsentation af produkter – endda grundige, faglige artikler. Der er masser af gode råd, som kan hjælpe dig til et rygestop.

– Men du har ikke en chance for at vurdere, hvad der skidt, og hvad der er kanel. Mit råd ville være, at du holder dig fra nettet. Meld dig til et kommunalt rygestopkursus og få nogle personlige råd af en rygestoprådgiver.

– Eller ring til den nationale rygestoplinje 8031 3131. Det kan blive det bedste, du gør for dit helbred, siger Charlotta Pisinger.