Så kan det også være lige meget – eller?

Har du prøvet højst at ville spise et par stykker slik for så efter nogle minutter at konstatere, at du da vist har mindst 10 i maven? Har du også oplevet i de sekunder at tænke, at nu kan du da lige så godt tømme hele slikposen?

Hvis du genkender dette, er du helt normal. Du er dog hvirvlet ind i en hjernespilleregel, som kan være god at kende til. Så kan du nemlig genvinde friheden til at træffe mere bevidste valg.

Spillereglen kaldes ”what-the-hell-effect” på engelsk. Jeg oversætter det til ”så-kan-det-også-være-lige-meget-effekten”. Udtrykket dækker over, hvad vi igangsætter, når vi er alt for selvkritiske og kategoriske.

Så-kan-det-også-være-lige-meget-logikken ser sådan her ud:

1) Du bryder en aftale med dig selv

2) Det vækker din selvkritik, skyld og skam

3) Dette aktiverer ”så-kan-det-også-være-lige-meget-effekten” og

4) Herefter tager det endnu længere tid at komme tilbage på sporet igen.

I stedet for at kaste det hele på gulvet når dine handlinger afviger fra det perfekte, kan du gøre noget andet. Du kan være selvbarmhjertig.

Det vil sige at acceptere dét, der er lige nu, og bruge dine kræfter på at vende tilbage til den ”sti” du hellere vil gå på. Dermed er du hjernesmart; din hjerne bliver en medspiller i stedet for en modspiller.

Når du tackler dine uperfektheder mere selvbarmhjertigt, har du langt bedre forudsætninger for at nå resultater over tid, også i forhold til fysisk eller mental vaneændring. I stedet for at tro, at succesen i vaneændringen ligger i en nulfejls-rejse, kan du øve dig i at tænke, at succesen ligger i de daglige svirp: Svirpene tilbage til den ønskede sti. Igen. Og igen. Tag gerne smilet og humoren med!

Forvent, at du jævnligt vil være komme på uplanlagt visit på en gammel sti. Måske endda på en sti, du troede eller håbede, at du havde lagt bag dig. Velkommen i klubben! Tillykke, du er et menneske!

Så-kan-det-også-være-lige-meget-logikken gælder også i vores forhold til andre mennesker. Når du for eksempel kommer til at skælde ud på dine børn, kan du erkende det og svirpe tilbage til respekten hurtigst muligt. Begynder du at slå dig selv i hovedet med dine utilstrækkeligheder, bliver forælder-rejsen tung og svær. Selvfølgelig er det tilladt at fortryde og sige ”undskyld”, når det er på sin plads. Og ja, det er da en god idé at tænke over, hvad du næste gang kan gøre anderledes for at kommunikere mere roligt og i øjenhøjde med dine børn. Men at gøre brødebetynget, skyldig og skamfuld til en grundtilstand er spild af liv. Det kortslutter rejsen til den virkelighed, du hellere vil skabe. Lad os pensionere perfektionismen og dens umenneskelige standarder. Du er uperfekt. Jeg er uperfekt. Tak for det!

Læs også: Vi lægger for meget vægt på vægten

Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden. Læs mere: www.hjernesmart.dk