Sådan får du en god alderdom: Vær klar til at tænke kreativt

Alderdommen skal gerne være en god, givende og berigende periode i tilværelsen. Men nogle gange kommer virkeligheden i vejen for de mange drømme, man havde. Hvis det sker, så er det vigtigt, at man formår at tænke kreativt og acceptere det, man ikke kan ændre på.

Forventningerne til, hvad alderdommen skal indebære, kan stikke i mange retninger. Man kan drømme om jordomrejser, udflugter, salige sensommereftermiddage i venners lag på verandaen, faglige udfordringer, familiesammenkomster eller at give sig hen til nye interesser. Drømme kan der være nok af, og de drømme kan nemt skabe nogle forventninger. Desværre må nogle sande, at forventningerne ikke kan indfries. 

For med alderdommen kommer også begrænsninger og tab, som kan betyde, at de flotte drømme fordufter i virkelighedens verden. Det kan være, at man mister den ægtefælle, man skulle rejse verden tynd med, eller de venner, som skulle komme forbi til kaffeslabberas. Det kan også være, at man mister sin friske hjerne, sprudlende fysik eller det gode helbred. Tab vil der komme. Spørgsmålet er, hvordan man i lyset af det alligevel kan formå at finde glæde og skabe sig en meningsfuld tilværelse.  

Lige præcis dét arbejder de med på Center for Livskvalitet i Aarhus. Her sidder en række psykologer klar til at hjælpe ældre mennesker med de udfordringer, som alderdommen unægteligt fører med sig. Lars Larsen er professor og centerleder, og han har et meget klart råd til, hvordan man fastholder livsglæden, når alderdommen ikke flasker sig som forventet.

– Man skal se på, hvad man faktisk kan gøre noget ved, og hvordan man så kan gøre det ud fra ens ståsted, og så skal man acceptere de ting, der ikke kan ændres, siger han.

Det kan lyde ufatteligt nemt, og det er det selvfølgelig ikke. Hvis det var så lige til, ville der ikke være brug for Lars og hans mange kollegaer. Når det er sagt, så kan det være nødvendigt.

Giv slip på forestillingerne

Lars Larsen forklarer, at et helt afgørende parameter for en god alderdom – særligt når tabene begynder at sætte ind – er, at man kan tænke kreativt. At man kan se på de drømme og ambitioner, man havde for sit otium og tilpasse dem til realiteterne.

– Det kan være, man havde en drøm om at vandre rundt i en jungle, men som af fysiske årsager så ikke kan lade sig gøre, og så er man jo nødt til at se på, hvad det var, man ville have ud af den jungletur, og om noget af det kan opnås på andre måder, som er fysisk muligt, i stedet for at dvæle ved det, der ikke kan realiseres, siger Lars Larsen.

Grundlæggende forklarer han, at det handler om ikke at hænge fast i fortidens forestillinger. Som eksempel på det fremhæver han tennisspilleren Lars Ulrik. Lars Ulrik var en stor stjerne i sin tid, og formåede også at blive verdens bedste veteranspiller. Men på et tidspunkt måtte han indse, at han ikke kunne være med på det høje niveau længere, og han stod på sin vis ved en skillevej. Han kunne sætte sig ned og ærgre sig over, hvad han havde mistet, eller han kunne finde nye måder at bruge sine mange års erfaring og glæden ved tennis på nye måder. Lars Ulrik valgte det sidste.

– Han fandt ud af, at han kunne bruge bolden i malerkunsten, hvor han skød bolde med maling mod et lærred. På den måde holdt han fast i noget af det, der gav ham glæde, men i en helt ny kontekst, siger Lars Larsen. 

Så måske kan man ikke rejse ind i Borneos jungle, men det kan være, man kan komme til Mols Bjerge, eller man kan læse om junglen, se dokumentarer om den eller finde på andre eventyrlige oplevelser, der ligger tættere på landets grænser. 

– Det er jo en livskunst at tilpasse sig, og her skal man huske, at ældre mennesker har rigtig meget erfaring at trække på. For der har altid været begrænsninger. Det er de færreste, som på noget tidspunkt i livet har kunnet gøre alt det, de gerne vil. Begrænsningerne bliver større med alderen, og derfor bliver det endnu vigtigere at trække på de her erfaringer og omstille sig, men det kan man også godt, siger Lars Larsen.

Accepter realiteterne

For Lars Larsen vil også gerne understrege, at de ældre faktisk er en robust og resilient gruppe, som kan stå imod meget, hvilket er en opfattelse som psykolog Anna Aamand deler. Hun har også været tilknyttet Center for Livskvalitet, mens hun ved siden af har haft sin egen praksis. Hun forklarer, at mange ældre faktisk kan tåle rigtig mange tab, før bægret flyder over, fordi det er et indbygget krav i alderdommen at kunne netop det. Men en ting er at tåle livet, en anden er at leve et godt liv – også i livets sidste fase, og her er Anna Aamand meget på linje med Lars Larsen:

“Arbejd med de ting, der kan ændres og acceptér de vilkår, som ikke kan rykkes. For dem er der flere af.”

Anna Aamand fremhæver, at noget af det, hun oplever, kan påvirke ældre menneskers livskvalitet negativt, er konflikter i familien eller krav til den ældre – enten fra sig selv eller omgivelserne – som ikke kan indfries, og følelsen af identitetstab. Og her er det i hendes optik nogle gange bedst at acceptere tingenes tilstand.

– Med familiekonflikter, der kan man nogle gange finde en vej ind i konflikten, så den kan heles, men andre gange, så er det uløseligt, og så er man nødt til at affinde sig med, at det er sådan, det er. Det samme gør sig gældende med følelsen af identitetstab – måske er man af fysiske grunde nødt til at opgive noget, man har lagt meget af sin identitet i, og så må man finde måder at mestre kunsten at forlige sig med det tab og den sorg, siger Anna Aamand.  

Men også her kan det levede liv være en fordel, forklarer hun.

“Der vil jo typisk have været tidligere livskriser, som man kan tage fat i og bruge, ved at se på, hvordan man tidligere har mestret at komme igennem noget, der er svært.”

Det er ikke altid, at strategien kan overføres en til en, men så kan den pudses af, så den passer til den nuværende situation og de nuværende vilkår. 

Forbered dig

Anna Aamand forklarer for eksempel, at hvis man tidligere har klaret sig igennem kriser ved at tale med sin ægtefælle, men ægtefællen er gået bort, så kan strategien ikke bruges, men den viser, at man har brug for at række ud, og så skal man se på, hvordan man kan gøre det. Et andet eksempel kan være, hvis man kæmper med følelser af tabt identitet og kontroltab, fordi man har svært ved at håndtere teknologi, og derfor må få en partner eller sine børn til at administrere sin e-boks. 

– Er man et menneske, som har været vant til at tage tingene i egne hænder, og man så pludselig oplever, at det kan man ikke her, så handler det om at se på, hvordan man alligevel kan blive inddraget. At skabe en god dialog med den person, som står for det tekniske, så man stadig føler, at man er involveret, siger Anna Aamand.

Generelt fremhæver hun, at det er vigtigt, at man formår at se det gode og det smukke i den virkelighed, som man grundet alderdommen befinder sig i. Se det gode i relationen til dem, man har kontakt til fremfor dem, man ikke har, og se det smukke i en have med ukrudt, hvis man ikke har kræfterne til at luge den.

Og så lægger både Anna Aamand og Lars Larsen vægt på, at man med fordel kan forberede sig på alderdommen. For den kommer. Og hvis man gør sig det klart, så kan man begynde at tilpasse sig til den nye virkelighed.  

Det kan være ved at trappe langsomt ud af arbejdsmarkedet eller begynde at tænke over, hvordan man kan bruge sine færdigheder i nye arenaer, så man stadig finder mening i tilværelsen. Det kan også være ved at forberede sig på, at der er ting, man må sige farvel til. Slutteligt kan det også være ved at begynde at lave prioriteringer. At finde ud af, hvad der er vigtigst for en, så man kan bruge sine kræfter de rigtige steder, og finde de kreative tilgange, som måske skal til, for at man kan holde fast i det, der virkelig betyder noget.

“Der ligger klart et forebyggende arbejde i at tale med sig selv og andre om, hvad man gør, hvis livet ikke flasker sig, som man havde tænkt – og det gælder især også med alderdommen.”

– Altså hvad gør man, når plan a slår fejl, og man skal ty til plan b eller c, og kan noget af det, man drømte om, overflyttes hertil? Det kan det måske, hvis man tænker kreativt, siger Lars Larsen.