Sårbarhed bor i os alle

Af: Dorthe Nielsen, sygeplejerske og professor, Odense Universitetshospital

Foto: Shutterstock

At definere mennesker som sårbare kan have konsekvenser for den enkelte person, for pleje og behandling og for den forskning, der udføres.

Der er en risiko for stigmatisering, når grupper af patienter kategoriseres som sårbare. Hvis vi dropper kategoriseringen og anerkender sårbarhed som værende noget, der bor i os alle, og som en følelse, der kan udløses af både udefra såvel som indefra kommende udfordringer, kan begrebet måske være med til at skabe fokus og synlighed på ulighedsskabende faktorer i sundhedsvæsenet.

Begrebet sårbarhed kan forstås både som et indefra perspektiv, hvor personens egen opfattelse af sårbarhed er i fokus, og fra et udefra perspektiv, hvor de forskellige risikofaktorer er involveret, identificeret og overvejet. Det kan dreje sig om alvorlige eller mange diagnoser, det kan relatere sig til personens netværk eller sociale baggrund, eller til den enkeltes psykiske tilstand. Begrebet sårbarhed dækker altså flere dimensioner, hvori både sundhedsmæssige og sociale faktorer er inkluderet. Sårbarhed som kategorisering anvendes hyppigt i social- og sundhedsvæsenet til at beskrive de individuelle konsekvenser af sygdom samt til at beskrive social ulighed. Det er derfor vigtigt at have en åben og nysgerrig tilgang til, hvad det er, der gør det enkelte menneske sårbart, og hvordan det opleves af den enkelte.

Forskning har vist, at sårbarhed kan “smitte og overføres” fra et familiemedlem til et andet. Familier, hvor ældre familiemedlemmer er ramt af svær sygdom eller svækkelse, kan være særligt udsatte. Flere undersøgelser har vist, at lange og svære sygdoms- og behandlingsforløb bedres af at have ressourcestærke pårørende, der kan være med til at følge patienten på vej og være med til at sikre, at der ikke sker misforståelser eller fejl. At være pårørende betyder derfor ofte et øget ansvar, flere bekymringer og flere opgaver og gøremål. Denne byrde kan for nogle familier betyde, at sårbarheden overføres fra den svækkede ældre til familiens øvrige medlemmer og generationer.

Det er derfor vigtigt at italesætte og anerkende sårbarheden, som den opfattes hos det enkelte menneske og dennes familie. At hjælpe og støtte sårbare mennesker kræver derfor en helhedsorienteret og familiefokuseret tilgang. Betydningen af sårbarhed er noget, der vil blive forsket videre i med oprettelsen af et nyt professorat i samarbejde mellem Infektionsmedicinsk afdeling Q og Geriatrisk afdeling G på Odense Universitetshospital.

Læs også: En vej ud af mørket