Sådan taler du med dit barn om sex

Af: Karin Svennevig Hyldig

Det kan være svært som forælder at tale med barnet om seksualitet. Og der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan du tager samtalen med et førskolebarn og en teenager. Helse guider dig her igennem spørgsmål til de forskellige alderstrin.

Vigtigt at snakke om:

0-3 år/Vuggestueårene:

  • Ros barnet for at sige nej til ting, barnet ikke har lyst til.
  • Sæt ord på den lille forskel. ”Tissemand” og ”tissekone” kan fint gøre det.

3-6 år/børnehaveårene:

  • Tal om synlige forskelle på drenge og piger/mænd og kvinder.
  • Hav en svar parat på spørgsmålet: Hvordan laver man børn? Der findes glimrende billedbøger.
  • Hav et svar parat på spørgsmålet: Hvad er en børnelokker? Lav regler, der er til at forstå. Uden at skræmme barnet fra vid og sans.
  • Indfør børnehavens regler for doktorlege: Børnene skal være jævnaldrende og jævnbyrdige, de må ikke putte noget ind i hinanden. Og lad dem gerne lidt i fred.
  • Ros fortsat barnet for at sige nej tak.

6-9 år/indskolingen:

  • Ros fortsat barnet for at mærke dets egne grænser og respektere andres. Også når det er ubelejligt.
  • Hold fast i reglen om, at barnet skal have ja fra far eller mor for at gå med nogen. Red Barnet anbefaler, at børn aldrig går alene ud og mødes med nogen, de har mødt på nettet
  • Ved dit barn, hvordan man får børn?
  • Ved dit barn, hvordan man mærker og viser følelser som vrede, glæde, tristhed mv?
  • Ved dit barn, at familier kan være forskellige? At nogle børn f.eks. har to mødre eller to fædre?

9-12 år, mellemtrinnet:

  • Ved dit barn, hvad der sker med kroppen i puberteten? For piger og drenge?
  • Ved dit barn, hvad forelskelse og kærlighed er for begreber?
  • Ved dit barn, hvordan man mærker egne grænser og respekterer andres?
  • Ved dit barn, hvad homo-, bi- og heteroseksualitet er for noget?
  • Ved dit barn, hvordan man passer på sig selv på internettet (Henvis gerne til Red Barnets fem enkle SMART-regler)?

12-15 år/udskolingen:

  • Vær der, når dit barn vil tale om forelskelse og kærester.
  • Vær der, hvis dit barn vil tale om, hvordan man ved, om man er klar til at have sex.
  • Vær sikker på, dit barn ved, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme og graviditet.
  • Vær opmærksom på, om dit barn mærker egne grænser og respekterer andres.
  • Vær opmærksom på, om dit barn ved, hvordan man passer på sig selv på internettet. Vær sikker på, at dit barn ved, hvor man kan få anonym rådgivning, f.eks. på www.sexlinien.dk.
  • Lad være med at udfritte og udspionere med mindre du er meget sikker på, at noget er helt galt.

15-18 år/efterskole/ungdomsuddannelserne:

  • Besvar eventuelle spørgsmål.
  • Vær en god støtte og hjælp, hvis der er bud efter dig.
  • Værn om tilliden.

Kilder: Sex&Samfund + Børnepsykolog og familieterapeut Margrethe Brun Hansen

 

Red Barnets SMART-regler for sikker færden på nettet

  • Sæt grænsen
  • Mød ikke en net-kontakt alene
  • Anmeld og blokér
  • Respektér andre
  • Tal med en du stoler på

TIP: På Red barnets hjemmeside sikkerchat.dk findes et digitalt leksikon over begreber som ”facerape”, ”grooming”, ”sexting” og andre begreber, forældre, der ikke er vokset op med onlinemedier, kan have brug for at få oversat.

 

Begynderfilm på nettet

i forbindelse med Sex&Samfunds ugesex-kampagne i 2016 offentliggør organisationen en række korte informative film, der fint kan bruges til snak mellem forældre og børn i gang, uden at det bliver for personligt:

Filmene handler om Beskyttelse af private oplysninger på sociale medier, om andre børn og unges erfaringer og om fordele og ulemper ved porno på nettet. Hold øje med: www.ugesex.dk

 

Mange måder at være almindelig på:

”Er jeg normal?” er ét af de spørgsmål, flest børn og unge stiller sig selv i teenageårene. Og som forældre bør være klar til at svar kvalificeret på.

Ifølge professor dr.med. Anders Juul, Klinikchef ved Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og leder af EDMaRC er det f.eks. almindeligt, at:

Piger begynder at få bryster, når de er et sted mellem 8 og 13 år gamle.

Drenge begynder at udvikle bryster, når de er mellem 11 og 15 år. Det sker faktisk for 50 pct. og varer typisk 6-12 måneder.

Piger får menstruation første gang, når de er mellem 10 og 16 år.

Drenge har deres første sædafgang på et tidspunkt mellem 11 og 17 år.

Piger får hår i skridtet, når de er mellem 8 og 13 år.

Drenge får hår i skridtet, når de er mellem 9 og 14 år.

Minibumser og svedlugt viser sig allerede i fem-syv års alderen. Det behøver ikke have noget med tidlig pubertet at gøre. Men bør undersøges.

Pigerne vokser drengene over hovedet på mellemtrinnet. Vækstspurten indtræder 2-3 år senere hos drengene (et par år inde i puberteten) end hos pigerne (typisk, når brysterne begynder at vokse) Flere fakta om udvikling og seksualitet på bedreseksualundervisning.dk/foraeldre

 

Så meget ved (vidste) de 15-19 årige

  • at aids er en sexsygdom, man kan dø af (90 pct.)
  • at sikker sex er sex med kondom (mere end 80 pct.)
  • at klamydia kan gøre kvinder sterile (60 pct – hver fjerde kender ingen symptomer på klamydia)

Mere end halvdelen ønsker mere information om sexsygdomme

Undersøgelse fra TNS/Gallup, udført for Sundhedsstyrelsen i 2002

 

Det lærer de i skolen

Sundheds og seksualundervisning er et obligatorisk fag i folkeskolens 0.-9. klasse, men der er ikke afsat et fast timetal til undervisningen, så indhold og omfang varierer fra klasse til klasse.

Overordnet handler det om:

0.-3. klasse: Kroppen, grænser, køn, følelser og familie generelt.

4.-6. Klasse: Identitet, pubertet, køn, følelser, familier og (sociale) medier med udgangspunkt i cases. Ikke i eleverne selv.

7.-9. Klasse: grænser, følelser, relationer, rettigheder, et spirende seksualliv, prævention, graviditet og sexsygdomme.

Ungdomsuddannelserne supplerer med mere viden om bl.a. porno, overgreb, rettigheder og seksuel sundhed.

Kilde: Sex & Samfund

 

Første gang i 16 års-alderen

I årtier har ca halvdelen af en ungdomsårgang haft samleje første gang, når de er fyldt16 år. Der er næsten ingen forskel på drenge og piger, Cirka 13 pct. er påvirkede af alkohol eller stoffer første gang, Knap 25 pct. bruger ingen prævention.

Kilde: bedreseksualundervisning.dk
Anonym ung til ung rådgivning:

WWW.SEXLINIEN.DK Sex & Samfund tilbyder gratis, anonym og professionel rådgivning om sex, krop, køn, prævention, følelser, grænser og forelskelse. Rådgiverne er selv unge, typisk studerende mellem 25 og 35 år, som er specielt uddannede til at rådgive børn og unge.

* Telefonrådgivningen er åben mandag til torsdag kl. 15 – 17 på telefon 70 20 22 66 * Webbrevkassen besvarer spørgsmål inden for syv dage * Chatten er åben mandag til torsdag kl. 17 – 19
Vidste du, at:

I et år eller mere har hver 10. forælder til børn i grundskolen ikke talt med barnet om seksuelle emner som f.eks:

  • Forelskelse, kærester og følelser
  • Hetero-, homo- og/eller biseksualitet
  • Relationer og seksuelle kontakter via sociale medier.
  • Sexsygdomme, prævention og abort

Hver femte forælder synes let, det kan blive for grænseoverskridende at tale om seksuelle emner med sine børn.

Hver femte forælder synes ikke, det har været relevant at tale med barnet om seksuelle emner i et år eller mere.

Undersøgelse fra Sex & Samfund 2013

 

Hellere kritisk sans end filtre på nettet

Om at guide digitalt indfødte børn og unge på internettet siger Lone Smidt, pædagogisk fagmedarbejder på Sex & Samfunds Uge Sex-kampagne, der i februar 2016 handler om at begå sig på sociale medier:

– Spørg og lyt. Vis interesse for, hvad dit barn finder såvel spændende som udfordrende på nettet.

Hjælp dit barn til at tænke selv og forholde sig kritisk. Spørg f.eks.: ”Hvordan synes du, man skal opføre sig på nettet?”, ”Hvad gør du, hvis du bliver usikker på noget, du finder på nettet?” og ”Hvilke fordele og ulemper synes du, der er ved selfies?”

 

Værn om tilliden.

Undgå så vidt muligt at moralisere og udstede forbud, der kan få barnet til at holde sine meninger og oplevelser for sig selv.

Lad som udgangspunkt være med at snage. Hvis du kontrollerer dit barns sociale profil eller aflurer koder, svarer det til at lytte ved døren eller læse i barnets dagbog.

Tal både om at undgå krænkelser. og hvordan man undgår at krænke andre – eksempelvis i forhold til billeddeling og deling af private oplysninger. Tal også om, at det, man lægger på nettet, ligger der for evigt.

 

Se hele artiklen her