Sådan virker øjet

De fleste af os tænker ikke over vores øjne, men de gemmer på et fantastisk følsomt sanseapperat, der er helt afgørende for vores oplevelse af verden. Op til 80 procent af menneskers sanseindtryk optages igennem synet.

Glaslegemet

Øjeæblet bag pupillen er fyldt med en geleagtig substans, som kaldes glaslegemet. Glaslegemet er uden blodkar og gennemskinneligt for lys, så der kan dannes klare billeder på nethinden.

Linsen

Linsen sidder lige bag ved pupillen og har som funktion at samle lysstrålerne, så de danner et billede på nethinden. Linsens krumning bestemmes af spændingen i linsetrådene, så man kan stille skarpt. Med alderen bliver linsen stiv, så man kan få brug for læsebriller. Uklarhed i linsen kaldes grå stær.

Pupillen

Pupillen er den cirkelrunde åbning i regnbuehinden, som lukker lyset ind i øjet. Pupillen kan gøres større eller mindre ved hjælp af to glatte muskler, der findes i regnbuehinden.

Hornhinden/cornea

Øjeæblets yderste begrænsning er kuppelformet og ca. 0,5 mm tyk. Hornhinden står for 2/3 af øjets lysbrydning og har derfor afgørende betydning for synet – for eksempel om du er nærsynet eller har bygningsfejl.

Regnbuehinden/iris

Den farvede regnbuehinde indeholder muskler, som kan åbne og lukke pupillen.

Nethinde/retina

Det meste af øjeæblets inderside er beklædt med den lysfølsomme nethinde, der indeholder to slags sanseceller: tappe, der er særligt aktive om dagen, og stave, der er særligt aktive om natten.

Den Gule Plet

Centralt på nethinden sidder Den Gule Plet, hvor der er en særlig tæthed af de farveopfattende tappe. Det er også her, det skarpe syn til eksempelvis læsning er lokaliseret.

Den Blinde Plet

I det område på nethinden, hvor nervecellerne forlader øjet via synsnerven, er der ikke nogen sanseceller (stave og tappe). Derfor fås ikke noget synsindtryk fra denne plet (men det andet øje og din hjerne kompenserer i samarbejde for denne mangel, så du ikke opdager den).

Strålelegemet

Kirtel ved hornhindens rod, hvorfra der produceres øjenvæske. Strålelegemet indeholder også en muskel, som er med til at styre linsetrådene og linsens krumning.

Almindelige sygdomme og lidelser

Nærsynethed (myopi) – lyset brydes på en måde, så det skarpe billede dannes foran nethinden – på sin vis er øjeæblet “for langt”. Fejlen kan udbedres med laserkirurgi på hornhinden eller korrigeres med briller eller kontaktlinser.

Langsynethed – den omvendte lidelse af nærsynethed: her er øjet “for kort”. Fejlen udbedres med laserkirurgi på hornhinden, eller udbedres med briller eller kontaktlinser.

Bygningsfejl – små uregelmæssigheder i hornhinden kan give et forvrænget syn. Fejlen kan oftest repareres med laserkirurgi eller korrigeres med briller.

Øjenlåg – hængende og slappe øjenlåg kan forstyrre synet og give træthed eller hovedpine. Desuden er mange kede af det kosmetiske udtryk. Den mest udbredte plasticoperation i Danmark.

Grå Stær (katarakt) – misfarvning af linsen giver uklart syn. Ved operation fjernes den defekte linse og erstattes med en kunstig linse af et silikonemateriale.

Grøn Stær (glaukom) – sygdommen hænger sammen med øjets trykbalance, men er oftest symptomfri, indtil synsnerven til sidst ender med at blive lammet. En laseroperation kan stoppe sygdommen på det stadium, den er nået til, men der kendes endnu ikke en metode til at genoprette det tabte.

AMD (øjenforkalkning) – rammer Den Gule Plet, hvor vi opfatter farver, fine detaljer og dybde. Går derfor især ud over “læsesynet”. Lidelsen har egentlig ikke noget at gøre med åreforkalkning, men AMD hænger ofte sammen med generel alderssvækkelse og livsstil. Kan ikke helbredes, men behandles med forskellige kosttilskud og – i svære tilfælde – laseroperation. Jo tidligere, man kommer i behandling for AMD, jo bedre er resultaterne.

Diabetisk øjensygdom – rammer hyppigst diabetikere. Symptomerne kan være grøn stær eller i mere sjældne tilfælde grå stær. I alvorlige tilfælde retinopati, der angriber nethinden og kan føre til blindhed. Desuden kan ændringer i linsens spænding føre til skiftende nær- og langsynethed.