Flere studier har gennem årene bekræftet, at mangel på selen øger risikoen for at udvikle forskellige kræftformer. Derfor er spormineralet specifikt fremhævet i fødevareanbefalinger.
Selen har været genstand for en del forskning de senere år, da man efterhånden har fundet mange sammenhænge mellem forskellige sygdomme og tilstande og manglen på selen.
Vi bor i en selenfattig del af verdenen, og her ser man nogle diagnoser oftere end i selenrigere dele. En gennemsnitlig dansker får ca. 45 mikrogram selen gennem kosten mod 200 mikrogram hos en gennemsnitlig amerikaner.
Udover hjertesygdomme m.m. er selenmangel også blevet linket til kræft. Forskningsresultaterne er efterhånden så overbevisende, at den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, har tilladt, at man siger, at selen muligvis kan reducere visse former for kræft.
I Danmark har DTU Fødevareinstituttets i sin rapport fra 2013 ligeledes gjort opmærksom på mineralet og skrevet, at selen kan forebygge prostatakræft, og på den måde gjort opmærksom på, at selen bør have vores opmærksomhed.
Helt præcist, hvorfor selen virker forebyggende mod nogle kræft-typer, kræver yderligere forskning – men forskerne ved indtil videre, at selen indgår i et enzym, der fremmer nedbrydningen af affaldsstoffet hydrogenperoxid. Affaldsstoffet dannes, når cellerne laver energi ud fra ilt og næring.
Til gengæld viser undersøgelser tydeligt, at indholdet af selen i vores krop gør en forskel i forhold til, hvilke sygdomme vi udvikler.
En stor amerikansk undersøgelse over flere år, hvor deltagerne dagligt indtog 200 mikrogram selen, har indtil videre vist, at mineralet kan halvere kræftdødeligheden – da et højt selen-indtag gav lavere forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft. Disse kræfttyper er meget udbredt hos mænd, og det var blandt de mandlige forsøgspersoner, at forskellen var markant.
En svensk undersøgelse peger på, at kvinder til gengæld får øget deres chance for at overleve en brystkræftdiagnose, hvis kvinden har levet af en selenrig kost. Det var konklusionen i en undersøgelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.
Allerede i 1987 havde kvinderne deltaget i en større spørgeskema-undersøgelse om kostvaner. Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 pct. lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst.
En anden stor undersøgelse i USA af madvaner og kosttilskud i staten Washington viste, at selen var den eneste antioxidant, der gav udslag i forhold til forebyggelse af bugspytkirtel-kræft. I Danmark diagnosticeres ca. 460 mennesker hvert år med sygdommen. Sygdommen er en af de værste kræftformer med en overlevelseschance efter tre år på kun 6-7 procent.
Selen-indtaget gennem kosten varierer som nævnt verden over. Meget af forskningen har kunnet konstatere, at vi ved et lavt selen-indtag har store sundhedsmæssige fordele ved at supplere op. Det er muligt at få for meget selen, men i Danmark vil det praktisk taget være umuligt at få for meget gennem kosten.
På linje med D-vitamin er det et tilskud, vi måske bør se nærmere på, fordi vi geografisk er i fare for at være permanent i underskud.
Kilder:
Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.