Sæt nordisk kost på menuen – så kan du både forebygge sygdom og gavne klimaet

Hvis du følger det kostmønster, vi kalder nordisk kost, kan det hjælpe til at forebygge, at du senere får blandt andet type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Og så gavner du samtidig klimaet, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse i ny rapport.

At spise nordisk kost kan medvirke til at nedsætte risikoen for at udvikle de store folkesygdomme, der rammer rigtig mange danskere og koster både livskvalitet og leveår, som f.eks. type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Det konkluderer rapporten ”Nordisk kost, sundhed og sygdom” fra Vidensråd for Forebyggelse.

“Og det ser også ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis på forebyggelse af visse kræftformer.”

– Kjeld Hermansen, adjungeret professor og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Arbejdsgruppen består af nogle af landets førende forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre og sammenhængen med sundhed og sygdom.

Fuldkorn, rodfrugter og mere fisk

Og hvad vil det så sige at spise nordisk kost? Ja, det vil blandt andet sige at spise en kost med et højt indhold af plantebaserede fødevarer, særligt fuldkorn, grøntsager og rodfrugter, bær og frugt. Den indeholder samtidig moderate mængder af nødder, bælgfrugter, kål, rapsolie, fisk og skaldyr, færre animalske fødevarer og nedsat indhold af salt og sukkersødede drikke.

– Og så ligger det også i nordisk kost-begrebet, at det er lokale fødevarer i sæson, tilføjer Kjeld Hermansen.

– Dette betyder samtidig, at nordisk kost ud over de positive sundhedsmæssige effekter, også er klimavenlig.

Bæredygtighed er væsentlig

Og netop klimavenligheden kan vise sig at være en væsentlig motor, der kan medvirke til at give nordisk kost vind i sejlene, fordi det taler ind i den klimadagsorden, vi har i øjeblikket.

– Madvaner kan være utroligt svære at ændre. Hvis man skal have folk til at spise anderledes, så kræver det, at det giver mening at skifte til en ny kost, f.eks. at den gavner klimaet.

– Men for at et nyt kostmønster skal vinde indpas, skal det også være genkendeligt og passe til den madkultur, som vi kender. Det skal ikke være for dyrt, det skal være relativt nemt at tilberede, velsmagende og bestå af fødevarer, der er let tilgængelige, forklarer Kjeld Hermansen.

Et skridt ad gangen

Når vi taler om nordisk kost, så er det et konstrueret kostmønster. Det vil sige, at begrebet nordisk kost ikke dækker over dét, der lige nu og her står ude på danskernes middagsborde. Men et kostmønster, vi med fordel kan tilstræbe at have. Det vil være utopi at tro, at man kan omvende en hel befolkning til at spise helt og aldeles efter det nordiske kostmønster fra den ene dag til den anden.

– Derfor er det vigtigt at understrege, at der også er gavnlige sundhedsmæssige effekter af at gå over til nordisk kost for eksempel et par gange om ugen og om muligt at øge mængden af nordisk kost, forklarer Kjeld Hermansen.

Ud på danskernes middagstallerkener

Spørger man forbrugerne eller detailhandelen, så efterspørger de fleste danskere nem og relativt billig mad, som tåler gentagelse uge efter uge, og så skal børnene også helst kunne lide det.

– Vi ved, at danskerne har cirka 10 retter, som de veksler imellem, og det er sådan noget som spaghetti bolognese, pizza og frikadeller. Og her er den store hurdle så, at vi skal have puttet nogle nye retter ind i repertoiret, siger Kjeld Hermansen og tilføjer, at det faktisk er gamle retter, fordi den nordiske kost ikke er en ny opfindelse. Den består nemlig af råvarer, som vi har haft og brugt i Danmark i masser af år.

Det kan være, at vi i højere grad skal skæve til de unge. De er typisk mere klimabevidste og villige til at omlægge deres vaner i en mere klimavenlig retning. Mange af dem har været villige til at skære ned på kødet og spise mere plantebaseret mad, og det er en tendens, der godt kan smitte opad i de ældre aldersgrupper.

Stemmer med de officielle kostråd

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen ligger langt hen ad vejen på linje med det nordiske kostmønster. Rådene fremhæver en række af de samme fødevaregrupper og principper som det nordiske kostmønster, herunder flere grøntsager, rodfrugter og fuldkornsprodukter, mere frugt og bær, mere fisk, og mindre kød.

Men selv om myndighederne, og nu også videnskaben, anbefaler en kost, der lægger sig inden for det, vi kalder det nordiske kostmønster, så forestår en del promoveringsarbejde, hvis den nordiske kost skal vinde indpas, forklarer formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk:

– Nu har vi samlet evidensen i denne her rapport, og den håber vi naturligvis vil starte nogle ringe i vandet.

– Men fremme af nordisk kost kræver et samspil mellem forbrugerne, der skal efterspørge den, de offentlige myndigheder, der skal fremme den, fødevareproducenterne, der skal udbyde den, de fagprofessionelle, der arbejder med borgernes kost og sundhed, detailhandelen, der skal sælge den, og økonomaer i kantiner på arbejdspladser og i institutioner, der skal servere den, og lærerne i skolerne, der gerne skal undervise i den. Og der er behov for stor bevågenhed og positiv indstilling fra det politiske system.

Rapporten om nordisk kost, sundhed og sygdom kan downloades på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside: www.vidensraad.dk.