Samfundets skyld

”Det er samfundets skyld.” Sådan skråler jeg med på TV2’s megahit fra midt i 90’erne. Og det er ikke tilfældigt, at netop den sang rammer mig, da jeg fem min. i lukketid sniger mig ud af den lokale Netto. Erkendelsen af at være faldet i en fælde har netop ramt mig.

Jeg tørster efter en Cola. Det første, der møder mig, er en 2 liters flaske til 15 kr. Lidt voldsomt når det egentlig bare handler om lige at få den der særlige fornemmelse af brus i munden, som kun en Cola kan give. Så jeg fortsætter min søgen. Længere henne stablet op mellem grovvalsede havregryn og marmelade i alle afskygninger får jeg øje på en 1.5 liters. Her er prisen 12 kroner .

Nu mærker jeg pludselig, hvordan min hjerne går i gang med at overbevise mig om, at selvom jeg ikke har behov for en så stor mængde, så er det knagme billigt. Og selvom jeg ikke fik topkarakter i matematik, så kræver det ikke den store kugleramme at regne ud, at den Cola jeg på forhånd havde besluttet mig for at købe, nemlig den med 0,5 liter, er et ganske enkelt dårligt køb rent økonomisk. Den er dyrest af dem alle med sine 15,95 kr.

”Skal”, ”skal ikke”. Jeg kan jo gemme resten til i morgen, tænker jeg, mens jeg griber ud efter en 1.5 liters flaske. Det er jo nærmest ufornuftigt ikke at købe den. Vupti dumper den ned i indkøbskurven. Jeg er netop faldet i fælden opsat på smarteste vis. Fælden: ”mest for pengene”.

Henne ved kassen er det på ingen måde slut. ”Dobbelt forkælelse” står der på et skilt med fotoet af en Snickers og en Twix. Hvis forkælelse er godt, må dobbelt forkælelse være dobbelt så godt. Og damen foran mig i køen finder snart ud af, hvad det hele går ud på, da hun lægger en Snickers op på båndet. ”Der er to for kun en femmer ekstra”, siger den flinke unge mand. Damen svarer, at hun kun skal have en. Ekspedienten må tro, at hun ikke helt har forstået budskabet og gentager nu med slet skjult irritation i stemmen. Men damen holder fast.

Begge episoder er eksempler på mersalg og udtryk for en fedmefremmende kultur. Hvis vi skal knække fedmekurven er det afgørende med en forståelse af de mekanismer, der ligger bag. Vi indtager for mange kalorier.

Deraf må man bare ikke slutte, at det er den enkelte, der skal tage sig sammen.

Fedme er en helt naturlig konsekvens af et fedmefremmende miljø, der frister, nøder og presser til overindtagelse.

Den højere tilgængelighed af kalorier, flere fristelser og en økonomi, hvis fundament for vækst er forbrug, er nogle af de faktorer, der ligger bag. Skylden kan ikke gives den enkelte. Så jeg synger videre.

Læs også: Tab dig med selvkærlighed