Sammen på godt og ondt – Fysiske forskelle

Artiklens overskrift lover meget, men Helse vil i hvert fald gøre dig klogere på forskellene mellem kønnenes fysik og fortælle om nogle af lighederne. Vidste du f.eks. at mænd også har en overgangsalder?

Knogler:

Knoglekassen

På vores rundtur i mande- og kvindekroppen starter vi der, hvor kulden går hen, når vi fryser allermest. Gennem marv og ben. Vores skelet, som de fleste kun har en idé om udseendet af fra den plastikversion, man måske har mødt i sin folkeskoletid.

I Biblen bruger Gud et af Adams ribben til at skabe Eva, men i virkeligheden har vi alle det samme antal knogler, nemlig 206, der er medvirkende til at vi kan gå oprejst.

– Skelettet og knoglerne har tilpasset sig de behov, som mennesket har mødt. Da vi havde et jæger-samler-samfund, hvor mændene gik på jagt, var det nødvendigt at være smal, smidig og muskuløs, så man kunne indhente byttet. Derfor er den store lårbensknogle også forholdsmæssigt længere hos mænd end kvinder, siger knogleekspert Peter Schwarz.

Sammenligner man lårbensknoglen og kæbepartiet hos to lige høje skeletter og finder en længere lårbensknogle og større kæbeparti hos den ene, er det sandsynligvis en mand. Men skal man være mere sikker, kigger man på bækkenet, som er bredest hos kvinder.

Evolutionen gav kvinden brede hofter

– Når man kigger på et skelet fra i dag, vil man se, at det skelet, som kvinden har udviklet, er rettet mod skabelsen af nyt liv, mens mandens knogler stadigvæk er rettet mod at jage, selvom de fleste mænd nok ikke kan finde ud af at jage, siger Peter Schwarz og fortsætter med et utopisk eksempel, der anskueliggør, hvad der skal til, for at kvinder kan få smallere hofter.

– Hvis kvinder de næste 2.000 år udelukkende føder ved kejsersnit, og piger og kvinder motionerer to timer dagligt hele livet, vil kvinders bækkenparti formentligt blive smallere, men lige nu er det bredere end mandens, fordi kvinden føder børnene.

En anden faktor, der medvirker til at give kvinden sul på hoften, er kønshormonet østrogen. Det kvindelige kønshormon bestemmer nemlig, hvordan fedtet skal fordeles på kroppen, og derfor har kvinder mere fedt på brystet, lår, hofter og i underhuden end deres mandlige modstykke. Så forsøger du at få et mindre hoftemål, kæmper du altså både mod flere tusind års evolution af et bredt bækkenparti og mod østrogen, som er en skrap dame.

Muskler og kondital:

Det svage køn

Mellem knoglerne og kroppens hylster af hud finder vi blandt andet muskler og fedt, som begge har betydning for, hvor stærke vi kan blive. Desværre kan man, uden at få en videnskabelig lussing, kalde kvinden “det svage køn”.

Kvinder har ikke kun en anderledes fordeling af muskelmasse end mænd. De har også færre muskler end det modsatte køn. Til gengæld er det dobbelt så fedt at være kvinde, i hvert fald fra et anatomisk synspunkt, da kvindekroppen består af 20 pct. fedt, mens mændenes tal kun er 10 pct.

Løb, kvinde, løb!

Sammen med blodets indhold af hæmoglobin har fedtprocenten indflydelse på vores evne til at optage ilt, og det betyder noget, hvis man vil løbe langt. Hæmoglobin-mæssigt halter kvinderne bagefter, da de kun har 13 gram hæmoglobin pr. 100 ml blod, i forhold til mændenes 15 gram.

Det giver mændene en fordel på de lange distancer, hvor iltoptagelsen er afgørende for præstationen. Generelt ligger kvinders kondital 15-20 pct. lavere end mænds, fordi kvinder også har mindre hjerte og kredsløb, og vil derfor i gennemsnit have en lavere maksimal iltoptagelse.

I bogen “Fysiologi” af Henrik Falkenberg m.fl. konstateres det, at “ved løb bliver kvinderne relativt dårligere, jo længere distancen er”. Alligevel findes der kuriøse tilfælde. F.eks. det 216 km lange ekstremløb Badwater ultra-race, som flere gange er blevet enten vundet eller har haft kvinder på sejrsskamlen.

På den korte 100-meter-distance udvikler kvindernes hastighed sig hurtigere end mændenes. Hvis det fortsætter, vil kvinderne løbe hurtigere end mændene til De Olympiske Lege i 2156. Og hurtigere end lyset i 2636, så der er som sagt tale om spekulative beregninger.

En artikel i “Ugeskrift for Læger” opremser dette sammen med flere historiske myter om kvinders evner inden for idræt. F.eks. troede man engang, at kvinder ikke kunne tåle at motionere under menstruationen eller tåle at løbe længere end 800 m! Og “engang” er faktisk kun lidt over 40 år siden. Kvinderne fik først tilladelse til at deltage i løbsdistancer over 800 meter ved OL i 1968. Maraton-distancen har endda kun haft kvinder på ruten siden 1984.

Hormoner:

Kan mænd gå i overgangsalderen?

Gamle, vrantne mænd skal til læge. Sådan kan det siges helt firkantet. En humørændring kan nemlig hænge sammen med et fald i mængden af det mandlige kønshormon, testosteron, der bl.a. har betydning for temperamentet, muskelmassen og lysten til sex.

Med jævne mellemrum er diskussionen om mænds overgangsalder, som myte eller sandhed, oppe at vende i medierne, men den mandlige pendant til kvindernes menopause, andropause, anerkendes nu af den medicinske verden.

Forskellen mellem mænds og kvinders overgangsalder er, at mens kvindernes oftest varer fra midt i 40´erne og til midt i 50´erne, så kan mænd befinde sig i den i flere årtier, og ændringerne sker mere gradvist.

Men hvorfor er testosteron så vigtigt for mænd? Professor og læge Svend Lindenberg svarer således på netdoktor.dk:

– Testosteron er for mænd, hvad østrogen er for kvinder.

Testosteron:

− bygger protein

− er vigtig for en normal seksuel adfærd

− er vigtig for mandens erektion

− påvirker stofskiftet – dvs. dannelse af blodceller, knogler, leverfunktion osv.

Faldende testosteronniveau er hverken godt for sindet eller kroppen og kan medføre:

− ændrede holdninger

− ændret stemningsleje

− træthed

− nedsat energi

− nedsat lyst til sex

− nedsat fysisk formåen

− højere risiko for hjertesygdom og svage knogler

Alle mænd mister testosteron med alderen, og det er faldets størrelse, der afgør, om manden går i overgangsalderen. Lægen kan ikke forudsige, hvornår eller om det vil ske for den enkelte mand, men forskellige faktorer kan være med til at kickstarte overgangen, bl.a. psykisk stress, alkohol, kvæstelser eller operationer, medicin, fedme eller infektioner.

Hjernen:

Der er ingen ‘lille forskel’

Der er ikke forskel på mænds og kvinders hjerner. Den bruger vi lige et par linjer på at lade sig rodfæste i vores respektive hjerner.

Sagt med lidt flere ord:

Der er ikke forskel på mænds og kvinders hjerner, men der er forskel på mænd og kvinder. Det er bare ikke hjernens biologi, der ligger til grund for forskellen. Sådan siger hjerneforsker Kjeld Fredens, der i 80’erne var med til at introducere danskerne for den amerikanske teori om de ni intelligenser.

– Forskellen mellem mænds og kvinders hjerner er langt mindre, end folk tror. Faktisk er den gennemsnitlige forskel mindre end den, man finder internt blandt samme køn, siger Kjeld Fredens.

Specielt de sidste ti års hjerneforskning viser, at de fysiske forskelle i hjernens fysik, man snakkede om i 70´erne, slet ikke findes. Derfor har kønnene heller ikke medfødte evner for bestemte fag.

– Ser man på matematik, er den stereotypiske opfattelse, at drengene er bedst. Men PISA-undersøgelserne viser, at kønnene klarer sig lige godt i Tjekkiet, mens islandske piger er bedre til matematik end de islandske drenge. Det kan ikke forklares biologisk, siger Kjeld Fredens.

Derimod er det de meget tidlige påvirkninger, hjernen får under graviditeten og frem til 3-års-alderen, der gør forskellen. Men heldigvis har hjernen en utrolig plasticitet. Det betyder, at den er god til at omstille sig, og derfor kan vi altid lære.

Skriftlige kilder:

Kønsforskelle i sportspræstationer, Ugeskrift for Læger 168/51

Er der forskel på mænd og kvinders muskler, cand.scient. Morten Zacho, motion-online.dk

www.biblioteksvagten.dk