Gigt: De værst ramte kan også få behandling

Medicin, træning og operationer kan hjælpe mange med gigt, men nogle er så hårdt ramte, at de har svært ved at få hverdagen til at fungere.

Erik Fabricius er 54 år. Når han kom hjem fra arbejdet på Jobcentret, skete der ikke mere. Erik var for træt og plaget af smerter og svimmelhed til at orke en tur i biografen eller en middag med vennerne. Sådan har det været i 11 år. Han siger nej tak, når han bliver inviteret ud og bliver alene hjemme.

Når Erik fortæller om sine smerter, er det tydeligt, at han har et dybdegående kendskab til dem. I stedet for at tale om en “brændende”, “dunkende” eller “stikkende” smerte, så taler han som en professionel om “skeletsmerter” og “nervesmerter”. På en skala fra 1 til 10 placerer han sine smerter mellem 4 og 6. Det er ikke mere end en almindelig influenza. Desværre har han dem hver eneste dag – året rundt. Og så er der også de dage, hvor han har det rigtig dårligt.

Fik plads på træningscenter

– De akutte anfald kommer, selv om jeg tager medicin mod smerterne hver eneste dag. De er så stærke, at jeg ikke kan andet end at ligge. De ligger på 8-9 stykker på skalaen. Jeg kan fremprovokere dem ved at arbejde hårdt, men det kan også komme, uden jeg ved hvorfor. Med ugers eller måneders mellemrum.

Erik er hårdt ramt af artrose i nakken. Derfor er han en af de få, der har fået en plads på Behandlings- og træningscentret Sano i Skælskør. Her hjælper de selv de allermest komplekse og svære tilfælde. Opholdet er på fire uger, og Erik har været der lidt over en uge nu.

– Det går forrygende. Det er første gang, jeg møder nogen, der forstår, hvad min diagnose betyder.

Da Erik blev indlagt til sit behandlingsforløb, havde han en samtale med en ergoterapeut. Sammen har de defineret tre mål, som han skal arbejde med på Sano. Her handler det ikke så meget om den direkte smertelindring, som det handler om at lære at fungere og leve med smerterne.

Gigt er svært at erkende

Lillan Garby er centerleder på Sano i Skælskør fortæller:

– Når man ikke bevæger sig, så forsvinder muskelstyrken, man får en dårligere kropsholdning og det giver mere belastning i leddene, som igen resulterer i flere smerter. Det er så vigtigt, at man kommer i bevægelse, så livet leves trods smerterne. På den måde flytter vi også fokus fra smerterne til aktiviteter, så opleves de mindre, forklarer Lillan Garby, der er centerleder på Sano i Skælskør. Hun oplever, at mange patienter har svært ved at affinde sig med de begrænsninger, som sygdommen giver.

– Det er svært for mange at erkende, at de er syge. Almindelige gøremål som at tage tøj på og personlig hygiejne er svært, når man har ondt i ryggen. Man skal lære at leve med de smerter og begrænsninger, som sygdommen giver, samtidig med at forbedre fysikken og fokusere på konkrete mål.