Sclerose: Rammer dobbelt så mange kvinder

Hver gang en mand får konstateret sclerose i Danmark, får to kvinder stillet diagnosen. Risikoen for sclerose hos kvinder er næsten fordoblet siden 1970´erne. Forskerne har ingen forklaring på hvorfor, men forsøger at finde svar.

I begyndelsen af 1900-tallet var sclerose en såkaldt mandesygdom i Danmark. Men det billede er i høj grad vendt.

I 1950’erne fik 1,3 gange så mange kvinder som mænd konstateret sclerose.
Og siden da har kvinderne for alvor taget den lidet attraktive føring. I 2004 kunne lægerne konstatere, at dobbelt så mange kvinder som mænd diagnosticeres med sclerose hvert år.

– Det er svært at sige, om der virkelig var flere mænd end kvinder, der fik sygdommen i starten af forrige århundrede. Det kan jo skyldes, at mænd på den tid ofte var eneforsørgere, og det var dem, der kom til lægen og blev diagnosticeret frem for husmødrene, der ”bare” gik derhjemme, siger Nils Koch-Henriksen, overlæge på Neurologisk Afdeling ved Aalborg Sygehus. Han står i spidsen for Danmarks to scleroseregistre, og det er blandt andet her, man nu kigger nærmere for at finde svaret på den stigende forekomst af sclerose hos kvinder.

På jagt efter ydre forhold

– Der er nogle ting, der ligger i vores gener, som er afgørende for, om vi får sclerose. Men generne kan ikke nå at ændre sig så radikalt på få årtier, at det kan forklare den store stigning i sygdomstilfælde hos kvinder. Derfor skal vi lede efter ydre forhold, siger Nils Koch-Henriksen.

Det kan man gøre ved at sammenkøre data fra de to scleroseregistre med diverse andre registre som for eksempel Danmarks Statistik, CPR-registret, Landspatientregistret og Receptdatabasen.
I og med at vi i Danmark har så mange registre, er vi et unikt land at lave den slags registerforskning i.

Infektioner eller sene graviditeter?

Der er flere forhold i danske kvinders livsstil, der har ændret sig siden 1960´erne. Den altafgørende faktor er, at næsten alle kvinder nu i modsætning til tidligere er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Det betyder, at kvinderne i langt højere grad sender deres børn i daginstitution.

– Dermed udsættes de for flere infektioner, og måske er der faktorer, der gør, at mors immunsystem påvirkes på en anden måde end fars, forklarer Nils Koch-Henriksen om lægernes hypoteser.

Ved hjælp af registrene kan man se, om der for eksempel er en overvægt af scleroseramte, der er udearbejdende med børn. Om de arbejder i bestemte erhverv, har haft større tendens til at have andre sygdomme eller har fået deres børn i en senere alder end andre.

En anden faktor, som har ændret sig for kvinderne gennem de sidste årtier, er nemlig tidspunktet for deres første fødsel. Hvor kvinder i 1960’erne i gennemsnit var 23 år, når de fik første barn, var de efter 2000 gennemsnitlig 29 år, før den første arving kom.

Blanding af flere faktorer

– Graviditet og fødsel har en meget stor indflydelse på organismen. Det er for eksempel helt sikkert fastslået, at tidlig graviditet har betydning for, om man udvikler brystkræft eller ej. Det er tænkeligt, at graviditet påvirker immunsystemet på en måde, som kan være beskyttende mod det at få en autoimmun sygdom som sclerose, siger Nils Koch-Henriksen, der understreger, at den stigende forekomst hos kvinder sagtens kan være en blanding af flere forskellige faktorer.

Derfor kigger man nu også på, om der er forskel i behandlingsrespons mellem mandlige og kvindelige sclerosepatienter, der får medicinsk behandling.

– Det er vigtigt, at vi får bedre greb om de ydre faktorer, og hvordan behandlinger påvirker mænd og kvinder.
Ikke fordi vi så kan bede folk om at få børn tidligere, hvis det er den teori, der er den rigtige, men fordi vi får mulighed for at forstå sygdomsmekanismerne bedre. Hvis vi statistisk kan vise en sammenhæng, kan man derefter kigge på den biologiske sammenhæng og måske sætte ind der med nye behandlingsmetoder.

Fakta om Scleroseforeningen

• Scleroseforeningen har som mål at sikre bedst mulige livsvilkår for de ca. 10.000 mennesker med sclerose i Danmark.
• Foreningen har psykologer ansat over hele landet, som tilbyder psykologhjælp til medlemmerne. Foreningens medlemmer kan også søge råd hos en række socialrådgivere, som vejleder om alt fra fleksjob til ansøgninger om hjælpemidler og førtidspension. Scleroseforeningen har desuden et virtuelt rådgivningspanel med en lang række eksperter tilknyttet.
• Derudover arbejder Scleroseforeningen med at skabe opmærksomhed og viden om sclerose, samt at påvirke den offentlige debat og politiske processer.
• Scleroseforeningen driver en handicapvenlig ferieby i Grenaa, samt to sclerosecentre, som tilbyder rehabiliteringsforløb for mennesker med sclerose. Foreningen arrangerer også handicapvenlige ferierejser til udlandet.
• Foreningen støtter hvert år forskning i sclerose med omkring 10 millioner kroner.
• Scleroseforeningen får under 10 procent af sine indtægter fra det offentlige og er derfor dybt afhængig af private støttebidrag.

Makeovers og happenings

Hold øje med Scleroseforeningen på Facebook, hvor der i løbet af maj vil være forskellige gimmicks, konkurrencer og muligheder for at støtte.