Selv det mest tragiske rummer noget positivt

Den glade og lune Peter Ingemann fra det populære tv-program ‘Hammerslag’ har oplevet tilpas meget i livet til, at det kunne være temmelig sort. Men han hænger ikke fast i det negative og er beriget med evnen til at se tingene fra flere vinkler – også når det handler om sundhed.

At triste oplevelser ofte også rummer det groteske og til tider morsomme, kan man ikke være i tvivl om, når man taler med Peter Ingemann eller læser hans bog ‘Ingemanns land – et familiedrama’. En bog, der handler om opvæksten med en alkoholiseret far. Det kunne være en selvmedlidende, tenderende til patetisk fortælling, men er det ikke. Fyldt med humor og varme får vi i stedet historien om en far, der havde sine vanskeligheder og til tider gjorde livet både usikkert og besværligt, men som Peter holdt utrolig meget af.

– Han var også min bedste ven, og jeg har lært utrolig meget af ham, siger han om sin far, der endte med at begå selvmord.

Ikke fordi vi skal dvæle ved Peters barndom, men blot fremhæve, at det, der kunne have været en ulykkelig barndom, ikke bliver husket sådan. Sådan er han tilsyneladende bare. Han ser nuancerne og det positive. Hurtigt bliver det tydeligt, at han selv som person også rummer flere sider.

Måske ikke lige den, man tror

Engang var der en, der kaldte Peter for en borgerlig anarkist, og hans kommentar til det er:

– Det er nok ikke helt skævt.

Selv om han ikke siger det direkte, fornemmer man hurtigt, at Peter Ingemann ikke lige er en person, man sætter i bås. Med flere eksempler og et glimt i øjet fortæller han det tydeligt – formodentlig uden, at han tænker over det. Illustrativt og muntert får vi serveret et eksempel, som vi ikke blot kan se for os, men også høre. Det handler om turene, hvor Peter kører alene mellem optagelserne på Hammerslag. Her lytter han gerne til P1 formiddag og Orientering, som jo er god og saglig information. Andre gange får den for fulde gardiner med Judas Priest, Ramstein eller Black Sabbath – nogle af de tunge drenge på den internationale heavyrock-scene.

Uge efter uge er han i rampelyset som den tv-vært, vi alle tror, vi kender, men som er meget, meget privat. Han er ikke den, der drikker en øl over hækken med naboen, og han deltager aldrig i vejfester. Ikke fordi han er en snobbet kendis. Sådan er han bare. Selv nævner han ordene huleboer og småkedelig. Noget, der ifølge programværten selv formodentlig hænger sammen med hans opvækst.

– Jamen, vi boede på en lystejendom langt ude på landet med den største indendørs swimmingpool, jeg nogensinde har set i Danmark, og jeg har på Hammerslag set en del. Men jeg skulle jo omkring 20 km både for at komme i skole og hen til mine kammerater. Derfor legede jeg ofte alene, og det ser jeg den dag i dag ikke som noget problem. Jeg havde det sjovt.

Igen ser han om end ikke det humoristiske, så i hvert fald det positive i det, som kunne have været trist. Det må uden tvivl være en god tilgangsvinkel til livet og de besværligheder, vi støder på. Det virker som et godt bidrag til en god og velafbalanceret, sund livsstil.

Tid til 20 km

Når den kendte tv-vært, der til tider arbejder 10 timer om dagen, holder fri, står den oftest på afslapning med familien. Samtidig får han tid til at løbe – noget, han efterhånden har lært at have det godt med, og som gør en forskel i forhold til hans vægt.

– Som barn var jeg ikke sådan virkelig overvægtig, men jeg vejede nok lige i overkanten. Som voksen har jeg svinget med sådan en fem kilo, men så blev det pludselig lidt mere permanent. Derfor begyndte jeg at løbe.

Indtil for tre år siden har han ikke været den store sportsudøver, men i dag løber han omkring 20 km om ugen fordelt på to ruter. Da han startede med at løbe, kunne han ikke løbe en eneste kilometer og syntes også, det var temmelig kedeligt. Så han købte sig et løbebånd og satte det op foran en fladskærm og så tv imens.

– Det passede jo godt med, at jeg kunne være hjemme samtidig. Trine er folkeskolelærer og er derfor nogle gange til forældremøder om aftenen, og her er jeg naturligvis hjemme ved pigerne. Og jeg tror faktisk, at de som voksne vil kunne huske, at de faldt i søvn til mine dumpende trin på løbebåndet, siger han grinende.

I dag er løbebåndet solgt, og Peter løber udelukkende udendørs. Kombineret med omtanke for, hvad og hvor meget han spiser, har han en vægt, han er tilpas med.

Tarteletter og thaimad

At vi sidder i køkkenet og snakker, gør det oplagt at tale om mad – og heller ikke her er Peter hverken ensidig eller fanatisk. I hjemmet kan middagen lige så vel stå på thaimad som på farserede porrer, tarteletter, hjemmelavet suppe eller simremad. Thaimaden kom på menuen efter en rejse til Thailand, og selv Peters to døtre på 8 og 11 år spiser det, selv om der er chili i. Det traditionelle danske køkken, det har Peter med sig hjemmefra, hvor hans far var temmelig god til at kokkerere og gik efter gode råvarer.

– Det keder mig at spise oksemørbrad. På en eller anden måde er smagen for ren. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide simremad, som f.eks. gullasch og bøfstroganoff. Det er der mere dybde i – det har ligesom flere nuancer.

Peter går ofte selv i køkkenet, når han er hjemme, og han kan lide at spise, hvilket netop til tider har været synligt på vægten. De ekstra kilo har aldrig været på grund af søde sager, som ikke interesserer ham. Han har da også en hel klar holdning til sine børns sukkerindtag.

– Jeg synes, det er helt utroligt så meget sukker, børn får tilbudt i dag. Hvis vi var heldige, fik vi sådan en 0,25 liters sodavand én gang om ugen. Vi skulle måske endda dele den. I dag får børn jo rask væk en halv liter med skruelåg, de bare kan gå og drikke af. Vores piger får 150 gr. slik én gang om ugen, og så er det selvfølgelig noget andet, når det er ferie.

Så søde sager bliver altså ikke serveret i stor stil hos familien Ingemann.

– Nej, mit problem er nok nærmere, at jeg godt kan lide kød og nemt kan komme til at spise lidt for meget af det, men jeg har lært at passe på. Min far opfordrede ikke lige frem til det, men han syntes da, det var federe at spise tre bøffer end kun at spise to, siger han med sit lunefulde glimt i øjet.

At Peter samtidig tilbringer 12-14 uger om året på landevejen i forbindelse med Hammerslag, gør heller ikke nødvendigvis noget godt for vægten, da menuen helt naturligt af og til kommer til at stå på cafeteriamad. Enkel mad med gode råvarer tiltaler ham dog mest.

– Jeg er en stor fan af Gordon Ramsay, fordi jeg synes, han er god til at gøre det enkelt. Han er uhøjtidelig, blander ikke 50 forskellige ting sammen, og så bruger han nogle rene råvarer. Det passer godt til mig, og jeg kan lide hans attitude. Tænk sig at være så stjernedygtig, og så ikke se sig for fin til at lave reality-tv. Det, synes jeg, er fedt, siger Peter.

Humor og holdning

Selv er Peter uden tvivl også meget afslappet omkring både kost og motion. Sundhed er kommet til at spille en meget større rolle i hans liv, end det gjorde for år tilbage, men han holder fast i, at man hele tiden skal vurdere, hvad der er rimeligt, og bruge sin sunde fornuft.

– Jeg forstår f.eks. godt sigtet med hele den økologiske tankegang, og vi køber også selv mere og mere økologisk. Det skal bare ikke gå over gevind. Det giver jo ingen mening, at sådan en her skal koste, hvad ved jeg – 30 kr., bare fordi den er økologisk, siger han og svinger med en porre.

Samtidig bruger han ordet sekt, når han taler om kaffe og efterlyser, at man bare kan gå ind og bestille en helt almindelig kop kaffe uden først at skulle besvare en række spørgsmål om, hvad det skal være for en type af bønner, og hvilken smag man ønsker – og så skal den være til at betale.

– Jeg var en dag i et stormagasin for at købe tøj til Hammerslagsudsendelserne, og jeg har en stylist, som det hedder, fordi jeg ikke selv har forstand på det med tøj. Nå, men vi skulle lige have en kop kaffe med rundt. 41 kr. pr. kop! Men den er jo bare i et papkrus, sagde jeg, og fik en lang forklaring om, hvorfor det var så god en kaffe. De har nok bare tænkt bonderøv, tag ud på landet igen, men jeg synes faktisk, det med kaffe nærmest virker som en sekt, siger Peter grinende.

Vi er ikke i tvivl om hans holdning. Den bliver ikke gemt væk i hans humoristiske måde at fortælle om den på. Tværtimod så understreger han med humoren, hvad han mener, og humor er for Peter netop ikke et spørgsmål om at være sjov og spille fandango for at bringe sig selv i centrum.

– Nej, humor er bare godt til mange ting. Når vi f.eks. skal sige noget vanskeligt til hinanden. Det kan hjælpe os til at sige noget skarpt med et glimt i øjet.

Men er humor lige frem sundt?

– Ja, humor er da utrolig helsebringende. Det gør en forskel, hvis man kan se det groteske og det morsomme i det triste. Det kan gøre det lettere at kapere og bearbejde. Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til det triste. Vi skal bare ikke sidde fast i det. Vi kan bruge humoren til at komme videre – og så synes jeg faktisk, at det først og fremmest er vigtigt at kunne grine af sig selv, slutter han med en alvor i stemmen, som måske understreger, hvor betydningsfuld humor er for ham.