Selv hjertet skelner…

Alle, der har prøvet at opdrage piger og drenge, ved, at der er nogle forskelle mellem kønnene, som vi bare ikke kan ændre på. Men også når det kommer til hjertesygdomme, er der nogle markante forskelle, som vi først nu er ved at opdage og anerkende.

Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder – så vidt er der trods alt ligestilling. Men når det kommer til symptomer og behandling, er der flere forskelle at spore, ikke mindst fordi lægerne tidligere har været mindre opmærksomme på kønsforskellene.

Kvinder rammes især af hjertekarsygdom efter overgangsalderen. Formentlig fordi kønshormonet østrogen beskyt­ter kvinderne indtil da.

Typisk har mænd smerter i brystet op til en blodprop i hjertet, og dette symptom anser mange læger fortsat for det vigtigste symptom. Men kvinders symptomer er anderledes og ofte mindre karakteristiske. Faktisk har kun hver tredje kvinde med en blodprop i hjertet smerter i brystet i forbindelse med et hjerteanfald.

Symptomer på hjertesygdom

Både mænd og kvinder kan som nævnt få smerter, strammende fornemmelser og ubehag i brystregionen. Fælles er også smerter i armen, åndenød og ubehag.

Kvinder oplever ofte symptomer i måneder op til en blodprop i hjertet, men det betyder ikke, at hun roligt skal vente med at gå til læge, tværtimod er det i alles interesse, at hjertesygdom opdages så tidligt som muligt. Nogle af de symptomer, som kvinder oplever kan optræde alene eller flere ad gangen – de kan komme og gå, både i hvile og ved fysisk eller psykisk belastning.

Symptomerne kan være:

– Som nævnt tidligere åndenød, ubehag i brystet og smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe

– hjertebanken

– Svimmelhed, kvalme eller opkastning

– koldsved

– usædvanlig mathedsfølelse

– Søvnforstyrrelser

– Følelse af slaphed, især i armene

– Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven

– En følelse af, at noget er rivende galt.

Tag symptomer alvorligt

Har du et eller flere af disse symptomer, skal du tage dem alvorligt og søge læge for at blive undersøgt. Og du skal insistere på at blive undersøgt grundigt – det er dig, der har symptomerne og kan mærke, at noget er galt. Hvis symptomerne er et forvarsel om blodprop i hjertet, kan undersøgelsen redde dit liv, har du til gengæld mistanke om en akut blodprop, så skal du straks ringe efter en ambulance.

Det vil heller ikke skade at sætte forebyggende ind med en helbredsundersøgelse, for selvom mænd har ry for at gå for sent til lægen, så er kvinderne faktisk dårligere beredt, når det handler om at kende deres egne helbredstal. Hvis du spørger en kvinde mellem 40 og 47 år om hendes blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, taljemål og kondital, kan hun kun svare dig med sikkerhed halvt så mange gange som en mand kan.

Styr på tal kan forebygge

Netop disse tal kan give en indikation om, hvorvidt du er i farezonen for at blive ramt af livsstilssygdomme og hjertesygdom. Men kun fem pct. af kvinderne har styr på tallene mod 10 pct. af mændene.

I år forventes 45.000 danskere at blive ramt af hjertekarsygdom, og det er netop i alderen 40-47 år, at tallet eskalerer.

– Manglende viden og usund livsstil er de store syndere, når vi taler hjertekarsygdom. Vores nye undersøgelse viser, at danskernes fokus på helbredstallene ikke har rykket sig en millimeter de sidste tre år, og det er vi i Hjerteforeningen kede af. Med et årligt sundhedstjek ved man, om man skal ændre livsstil eller måske medicineres, inden et forhøjet blodtryk for eksempel udvikler sig til kritisk hjertekarsygdom, siger Inge Vestbo, direktør i Hjerteforeningen.

Et nyt amerikansk studie viser, at personer der har en eller flere af fire risikofaktorer, forhøjet blodtryk og kolesterol, rygning og type-2 diabetes i 40-årsalderen, er voldsomt meget mere i risikozonen for senere at få hjertekarsygdom end personer, der ikke har nogen af dem.

Studiet viser bl.a., at en 45-årig mandlig ikke-ryger, som ikke lider af nogen af ovennævnte andre risikofaktorer, har en risiko for senere i livet at udvikle hjertekarsygdom på 1,4 pct. Men kan han sætte flueben ud for bare én af risikofaktorerne, så er risikoen hele 39,4 pct.

– Den nye forskning fra USA har et positivt underliggende budskab. Har man ikke nogen af risikofaktorerne, er risikoen for at få hjertekarsygdom meget lav. Derfor opfordrer vi alle over 40 år til at tjekket deres tal, siger Inge Vestbo.

Blodtryk og hjertesygdom

Blodtrykket er det tal, som flest over 40 år har styr på, mens meget få kender deres kondital, ligesom det også er under halvdelen, der kender deres kolesterol og- blodsukkertal.

– Hjerteforeningen har i 50 år arbejdet for at gøre danskerne sundere. Vi er kommet meget langt, og vi kan se, at rigtig mange f.eks. kender deres blodtryk. Men vores undersøgelse bekræfter desværre, at alt for mange fortsat ikke har den viden om deres helbredstal, der er nødvendig, og det viser, at der stadig er en rigtig stor forebyggelsesindsats, der skal gøres, så færre danskere får hjertekarsygdom, siger Inge Vestbo.