Selvmåling kan føre til over-bekymring

Stud.cand.mag Sanne Skovgård har i forbindelse med sit kandidatspeciale på Roskilde Universitet undersøgt, hvordan selvmonitorering kan påvirke os, som dagligt måler vores krops funktioner via en app på vores smartphone.

Sanne Skovgårds interesse for selvmonitorering via apps, opstod i forbindelse med, at markedet for sundheds- og livsstilsapps er eksploderet i takt med, at smartphones bliver billigere og mere avanceret. Sanne fortæller, at hun kan se et klart sammenfald i brugernes svar, når de skal forklare, hvorfor de monitorer sig selv. Brugerne fortæller nemlig, at de synes, det er vigtigt, at man holder øje med sig selv og tager ansvar for eget helbred,

Flere nævner også muligheden for selvoptimering og selvkontrol, som væsentlige årsager til at gøre brug af selvmonitorering. De mest anvendte er livsstilsapps, der måler hastighed, forbrænding og puls.

Humørapps stjæler humøret

Men flere og flere apps, som for eksempel søvn- og humørmonitorering, vinder frem, og bliver hentet og anvendt af brugerne i stor stil. Af nysgerrighed testede Sanne selv tre forskellige humørapps, hvoraf den ene anbefalede hende at kontakte egen læge, da appen mente at spore sandsynlighed for, at hun var ved at udvikle depression.

– Apps kan være et udmærket værktøj til at motivere sig selv til f.eks. at løbe hurtigere end i går, men der er en bagside af medaljen. Nemlig risikoen for, at appen tager fejl, eller at målinger tillægges for stor betydning. Det kan være skadeligt og potentielt set gøre brugerne, som ønskede at styrke egen sundhed, mere syge, siger Sanne Skovgård.

Alt gik bedre før måling

Netop for at undersøge, hvordan apps måler værdier, som normalt ikke gøres op i tal, satte Sanne sig for at undersøge, hvordan brugere af humørapps måler og læser deres selvmonitorerede målinger. En kvindelig humørmåler fortæller, at hun godt kunne finde på at kontakte egen læge, hvis hendes selvmonitorerede humørmålinger gennem længere tid ikke var høje nok.

Men selv samme kvinde når senere frem til, at når hun føler sig sur, så er det ofte forbundet med, at hun føler sult eller mangler søvn. En mand fra samme testgruppe fortæller, at han i forbindelse med selvmonitorering af sit humør, oplevede, at hans humør blev dårligere af at spekulere over, hvornår og hvordan han ville måle, og i selve målesituationen faldt hans humør, da han skulle mærke efter, hvordan han egentlig havde det.

– Inden han begyndte at monitorere sit humør, så han sig selv som en glad mand, mens han efter to ugers målinger blev i tvivl om, hvorvidt han nu også var så glad, som han gik og troede, fortæller Sanne Skovgård.

Tag tal med et gran salt

Testgruppens og Sannes egne erfaringer viser, at de selvmonitorerede målinger nemt kan misforstås, overfortolkes og generelt set tillægges mere værdi, end målingerne bør. Mange af de eksisterende sundheds- og livsstilsapp-målinger munder ud i et tal eller en form for karakter, som brugerne herefter tager mere eller mindre til sig som sandheder.

Målingernes tal tager sjældent høje for, om den selvmonitorerede har sovet dårligt, har ondt i nakken eller har et sygt spædbarn, som tærer på den selvmonitoreredes kropsværdier, siger Sanne Skovgård.

– Så, hvis du ikke løber hurtigere i morgen, ikke er gladere og ikke har tabt dig til trods for, at du har gjort, som du skulle, så behøver der ikke være noget galt, måske er din krop træt, måske er du inde i en travl periode af dit liv, eller måske har du bare en dårlig dag, understreger Sanne Skovgård.

__________

Regler om sundhedsapps på vej

Forbrugerrådet er meget optaget af, at der bør være nogle helt klare regler omkring særligt sundheds- og livstilsapps. F.eks. ønsker rådet et øget fokus på, hvem der har lavet den konkrete app. Er det en 17-årig teenager i en kælder, et medicinalfirma eller nogle helt tredje, og hvem ejer de konkrete målinger som de selvmonitorerende registrerer i deres app?