En gang var det enkelt. Man arbejdede, indtil man gik på pension – og ens 67 års fødselsdag var en klar skæringsdato. Sådan er det ikke længere. Muligheden for efterløn og eventuelt bare at drosle ned skaber et nyt scenarie. Uanset valg er det en god idé at give sig tid til at overveje sit seniorliv.
Hvad der er godt seniorliv for en, harmonerer ikke nødvendigvis med ønskerne hos andre. Nutidens ældre er ikke blot blevet yngre. De er også meget, meget forskellige, og det er derfor ikke muligt at generalisere. Meldingen kommer fra seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mona Larsen, som er en af dem, der står bag en ny SFI-rapport med titlen: 55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i rapporten siger Mona Larsen om denne aldersgruppe:
– De er helt vildt forskellige, og derfor er aldersetiketter noget rod.
Der er utrolig stor forskel på, hvor man er i sit liv som fx 62-årig. Man kan være fysisk udslidt, have et dårligt helbred, ønske at få mere tid til fritidsaktiviteter og familien. Men så er der også en stor gruppe af mennesker, der slet ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet.
– De er på deres karrieres højdepunkt og har faktisk stadig har lyst til udvikling, siger Mona Larsen.
Vi er derfor nødt til at tænke anderledes, når vi taler om seniorliv, efterløn og pension.
Som arbejdstager, der har nået efterlønsalderen, er der konkret tre valg, man kan foretage sig. Man kan blive på arbejdsmarkedet som hidtil, vælge at gå på efterløn eller måske blot trappe ned. Det rigtige valg kræver, at man kender mulighederne, og her lyder det fra Mona Larsen:
– Det viser sig, at mange ikke kender reglerne.
Ud over at kende reglerne, er det vigtigt, at man i god tid lægger en plan for overgangen mellem arbejdsliv og seniorliv. Vigtigt er det her, at man husker, at det ikke er et spørgsmål om enten- eller. Derudover skal man overveje, hvordan man vil bruge sit seniorliv. Gør man ikke det, ender man som gæst på fuldtid med alt for meget tid, påpeger afdelingsleder for Ældre Sagens rådgivning, Poul Dahl Hede.
Hos Ældre Sagens medlemsrådgivning rådgiver jurister og socialrådgivere godt 20.000 mennesker om året – og det er ikke blot personer, der er gået på efterløn eller pension. På baggrund af mange års erfaring i rådgivning på området har Poul Dahl Hede udarbejdet en række råd for, hvordan man tilrettelægger et godt seniorliv. Samtidig har det betydning, hvilke muligheder ens arbejdsplads tilbyder. Her lyder det fra Mona Larsen:
– Det er en god idé at tale med ens chef om, hvad der er af muligheder, siger Mona Larsen, som netop fremhæver, at det spiller en væsentlig rolle, hvad arbejdsgiveren signalerer.
Det er ingen hemmelighed, at vi går mod en tid, hvor yngre og mindre årgange skal erstatte ældre og større årgange. Et regnestykke, der ikke går op, og mange arbejdsgivere vil derfor gerne beholde dygtige medarbejdere, efter de er fyldt 62 år. Imidlertid viser undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at hele 60 % af de 55-59-årige forventer at stoppe med at arbejde senest ved de 62 år. Det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at man ønsker mere fritid og mere tid med familien. Arbejdsrelaterede og helbredsmæssige årsager har dog også en betydning.
Mens det er vigtigt for den enkelte at kende reglerne og lave en plan, er det afgørende for arbejdsgiverne, at de sender tydelige signaler om, hvad der er muligt.
– Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver kender sine medarbejdere godt og fx ikke kun giver én valgmulighed: Du kan komme ned på 30 timer, ellers er der ingen muligheder. Det er således ikke alle, der gerne vil arbejde mindre eller foretrækker et mindre belastende arbejde. Andre vil således gerne udfordres mere og arbejde lige så meget eller mere end det, de gør i forvejen.
Mange tænker formodentlig, at: “Når jeg går på pension, vil jeg nyde livet”, men det er ikke givet, at det er noget, man bare gør. Det er derfor ikke blot overgangsfasen mellem arbejdsliv og seniorliv, man skal forholde sig til, men også, hvad der skal ske, når man stopper helt.
Mange finder en god motionsform, som ikke blot er vigtig for ens velbefindende og sociale liv, men også for ens levetid. Her viser gennemsnitstal i undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed, at fysisk inaktive dør tidligere end fysisk aktive. Et liv som frivillig er også en mulighed, og her viser det sig, at antallet af ældre frivillige hos fx Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen er stigende. Endeligt kan et aktivt liv fx også være at hellige sig familien og forkæle sig selv.
Det altafgørende er ikke, hvordan man holder sig aktiv, men at man finder den rigtige model for overgangsfasen og selve seniortilværelsen. At man gør op med sig selv, hvad der er vigtigt, så dagene ikke bare går uden indhold. At man ikke bliver frustreret over, at man ikke længere har den rolle, man har haft og ikke længere kan identificere sig med det job, man har udført. Gør man sig overvejelser, er der større chancer for, at seniorlivet bliver en fryd, og at man, som Poul Dahl Hede skriver i sit 14. råd, oplever at: En positiv cirkel for livet sluttes.