Sesammarinerede kyllingelår med grøntsagsspaghetti

Af: Jane Faeber

Skift pastaen ud med grøntsager og få et sundt og lækkert måltid uden en masse af de unødvendige kulhydrater.

Det skal du bruge:

800-1000 g kyllingelår

Sesam

Marinade

1 dl tamari (glutenfri soja)

1 spsk sesamolie

2 spsk riseddike

2 fed knuste hvidløg

½-1 spsk revet ingefær

1 spsk sesam (+ ekstra til pynt)

1-2 tsk yaconsirup

Grøntsagsspaghetti

2 squash

2-3 gulerødder

Tilbehør

Koriander-myntepesto

Sådan gør du:

Rør marinaden i en skål. Tag lidt af marinaden fra til grøntsagsspaghettien og hæld resten over kyllingelårene. Lad dem marinere i en skål i køleskabet i et par timer. Opvarm ovnen til 200 grader. Læg kyllingelårene i et smurt ildfast fad og drys eventuelt med lidt ekstra sesam. Steg lårene i den varme ovn i cirka 30 minutter og afslut med 4-5 minutter på grill.

Lav tynde strimler af squash og gulerødder med gulerodsskrælleren eller med din spiralizer. Overhæld dem kort med kogende vand og dræn øjeblikkeligt. Vend lidt af marinaden i grøntsagsspaghettien. Server kyllingelårene med grøntsagsspaghettien og koriander-myntepesto.


Tip:

Kyllingelår er populære i børnefamilien. Marinaden her kan dog sagtens bruges på andre udskæringer også.

Fra bogen ‘Mæt og slank med LCHF’ af Jane Faeber.