Efter blodprop: Hvad siger du så!

Hun er netop kommet ind i konsultationen og drejer rundt på gulvet, mens jeg sætter mig overrasket i stolen. Da hun er færdig med sin pirouette, bliver hun stående på gulvet med et blik, der giver mig en fornemmelse af, at det er min tur til at sige noget.

Jeg tøver lidt og siger prøvende, at det var en fin opvisning. Jeg fornemmer hurtigt, at jeg har svaret forkert, da hun sætter sig tungt i stolen og læner sig ind over bordet – stadig med et spørgende blik. Da jeg stadig ikke siger noget, opgiver hun at få et svar fra mig og siger så, at hun har tabt fem kilo.

For seks måneder siden fik hun en blodprop i hjertet og blev behandlet med ballonudvidelse i en af hjertets kranspulsårer gennem et indstik i huden i lysken (PCI =perkutan koronar intervention). Hun har siden været gennem et genoptræningsforløb, og jeg har kun set hende en enkelt gang kort efter operationen. Nu kommer hun til årskontrol og er tydeligt og forståeligt stolt. Hun har ikke alene tabt sig fem kilo, hun er også stoppet med at ryge og begyndt at gå vandreture med Hjerteforeningen to gange om ugen og i weekenden sammen med sin mand.

Har sænket sin risiko

Vi gennemgår hendes nøgletal. Blodtrykket er faldet, blodsukkeret er faldet, og kolesteroltallet er faldet. Hun er stolt, og det har hun god grund til at være. Jeg siger til hende, at jeg nu bedre forstår hendes lille dans i starten af konsultationen. Hun har virkelig gjort mange gode ting, der bidrager til at sænke risiko for hjerte-kar-sygdom. Det kræver både energi og opmærksomhed at foretage livsstilsændringer. Når man gør flere ting på én gang, som hun gør, er det virkelig en stor præstation.

Hun fortæller mig, at hun fik et kæmpe chok, da hun fik en blodprop.  Hun vågnede en morgen kl. 06.00 med trykken for brystet og vidste med det samme, at noget var helt galt. Hun ringede 112 og blev hentet af en ambulance, hvor hun fik et hjertediagram med det samme. Det bekræftede mistanken om, at hun havde haft en blodprop. Hun blev kørt til hjerteafdelingen, hvor de foretog ballonudvidelsen, hvorefter brystsmerterne forsvandt.

Troede blodprop skulle koste livet

Hun er 62 år og har i mange år haft et krævende arbejde med lange arbejdsdage. Inden hun fik blodproppen, havde hun haft mere end almindeligt travlt i flere måneder. Hun sov dårligt om natten i månederne inden blodproppen, og i flere år har hun røget ca. 20 cigaretter om dagen og ikke været fysisk aktiv. Når jeg tidligere har snakket med hende om at passe på sig selv, har hun slået det hen. Nu er det helt anderledes.

“Jeg troede, jeg skulle dø. De længste minutter i mit liv var de minutter, jeg lå i ambulancen på vej til hospitalet. Jeg nåede at tænke mit liv igennem og blev bange for at gå glip af de vigtigste ting i mit liv. Min familie, min mand, mine børn og mit barnebarn og mine venner. Det var overhovedet ikke arbejdet, jeg tænkte på men alt det andet. Det, jeg ikke har haft tid til, fordi jeg troede arbejdet var mere vigtigt. Jeg lovede mig selv, at hvis jeg overlever dette her, vil jeg leve mit liv på en anden måde, og det har jeg gjort”.

Jeg roser hende og spørger, hvad hun har gjort. Hun fortæller, at jeg til årskontrol for to år siden sagde, at hun skulle passe bedre på sig selv for at kunne passe på dem, hun holder af. Da jeg sagde det, gav det ikke mening for hende, men det gør det nu.

”Jeg passer på mig selv, og jeg har det meget bedre. Jeg har det bedre med mig selv, men også med min familie og er faktisk glad for, at jeg fik en blodprop, så jeg kunne lære, hvad der er mest vigtigt i mit liv.”