For Sigurd Barrett er tro en kilde til kærlighed og tryghed. Troen er hans fundament i verden og hjælper ham gennem stort og småt. Derfor har han sat sig for at formidle bibelhistorier til børn og voksne med musik, humor og gags, og folk strømmer til.

Men passer børn, sjov og ballade sammen med Gud og tro? I Sigurd Barretts verden er kombinationen perfekt.

Han underholder i disse år børn og voksne med sin bibelhistorie i kirker over hele landet. Det sker med musik og godt humør og i dialog med det lidt flabede tøjdyr Snapper, der ikke holder sig tilbage for at spørge, hvilke sko Jesus mon havde på, siden han sådan kunne gå på vandet.

– Tro er en dejlig ting, der i dag er fedtet ind i tabuer. I mit liv er troen et fundament, som jeg ikke vil undvære, et sted, hvor jeg altid kan finde trøst og tryghed.

Allerede som dreng var Sigurd Barrett stærkt fascineret af de bibelske fortællinger.

– Den ene er mere fantastisk end den anden, og de er vigtige for børn og voksne at kende. Uanset om vi tror eller ej, er vores kultur rundet af fortællingerne om de mange dyrepar på Noas Ark, Babelstårnet, der skulle nå op til himmelen, og Lazarus, der rejste sig fra døden.

For seks år siden udkom ’Sigurd fortæller bibelhistorier’ i hverdagssprog og med hans særlige crazy humor. Bogen er Danmarks bedst sælgende børnebog, men Sigurd Barrett ønsker ikke at være missionær. Hans princip er at tale til børn i øjenhøjde.

– Det lærte jeg af mine adoptivforældre, som var dygtige pædagoger og aldrig nogensinde sagde futtog eller buhko.

 

Elsker historier

Sigurd Barrett skrev sine første sange som 6-årig og og har optrådt professionelt, siden han var 12 år. Som barn var har fascineret af Kaj og Andrea og Poul Kjøller. Senere kom Victor Borge, Jerry Lee Lewis og Leo Mathiesen til som idoler.

– Jeg elsker ideen med at blande musik, humor og historier, og det var tidligt min plan at blive entertainer. Jeg fandt bare ikke på at lave noget for børn, før jeg selv blev far.

I 1997 sendte han en prøveoptagelse fra sin stue med sig selv, en pladespiller og Bjørnen Bjørn til DR. Siden har det kørt det derudad.

– Jeg er nok mest af alt en glad dreng, der elsker at spille og fortælle, og ikke mindst historierne fra bibelen fortjener at blive fortalt uden tørvetrilleri. For selv små børn stiller store spørgsmål.

Sigurd Barrett er nu 49 år og bor i en norsk bjælkehytte midt i Valby sammen med sine fire døtre og sin kæreste. Der er mos på taget, masser af cykler i indkørslen og indenfor næsten altid tændte stearinlys.

Han har i alt fem børn. Den ældste er en søn på 21 år, som er flyttet hjemmefra. De fire piger er mellem 9 og 17 år og bor på skift hos deres mor og far, der blev skilt for fem år siden. I stuen troner et flygel, og i reolen fylder Sigurds udgivelser fire lange hylder.

 

Baby Sigurd

Sigurd Barrett voksede op i provinsbyen Viborg som adoptivsøn og enebarn hos et lærerpar. Her var klassisk musik, tid til eftertanke og sjældent gæster.

– I mange år søgte jeg væk fra det stille liv, jeg levede med dem. Jeg kunne ikke få liv og rejser og mennesker nok. Nu søger jeg nok mere tilbage, mener han.

I hjemmet var der respekt for det at tro. Hver aften blev der bedt aftenbøn, og drengen Sigurd gjorde det til sin opgave at fylde huset med historier, sang og teater.

– Min far mente godt nok, man skulle spise brød til historierne fra bibelen, men min mor var troende. Hun fortalte tit om dengang, de lige havde hentet mig i København, og hun sad med mig bag i bilen.

Baby Sigurd lå og sov i en lift, da hans nye far på forsædet tændte for bilradioen og fandt en transmission fra en højmesse. Et kor sang ’Nu titte til hinanden’.

– Den salme handler om ny begyndelse og om at se på verden med åbent blik. I netop dét øjeblik åbnede jeg så øjnene og så på min mor for første gang, beretter han.

Sigurd Barrett var i sin barndom fyldt af en stærk følelse af, at noget større passede på ham. Strofer, som ’fra synd og sorg og fare, din engel mig bevare’ fra vuggevisen ’Nu lukker sig mit øje’ beskriver for ham en kraft større end mennesket.

 

En biologisk ø

Måske betød tro ekstra meget, fordi han var adopteret og uden søskende.

– Når du er blevet givet væk som spæd, kan du komme i tvivl, om du egentlig har lov at være her. Jeg tror, jeg var bange for at være i vejen og brugte musik og godt humør til at skabe god stemning omkring mig.

For som adoptivbarn er du biologisk set en ø, mener Sigurd Barrett.

– Jeg følte på en måde, at jeg ikke rigtigt hørte sammen med nogen, selv om jeg og mine adoptivforældre elskede hinanden. Da jeg var 20 år opsøgte jeg min biologiske mor, og det blev et vendepunkt, fortæller han.

Sigurd følte, at han kunne genkende hendes stemme i sit solar plexus, da han hørte den i telefonen.

– Da jeg så hende første gang på Københavns Hovedbanegård, genkendte jeg hende absolut ikke. Hun var vildt fremmed og samtidig den person, jeg havde været allertættest på nogensinde.

Gennem dette møde faldt puslebrikkerne i Sigurds livs på plads. Han fik lov at stille nysgerrige spørgsmål og hørte historien om, hvordan hun som meget ung var uden støtte, da hun blev gravid, og derfor var nødt til at give ham fra sig.

– Hun fortalte, at hun kunne mærke, at jeg var et godt barn, og derfor aldrig overvejede abort. Det var vigtigt for mig at høre. Jeg havde været bange for at blive afvist, men hun var lige så glad for at finde mig som omvendt. Hun er meget kreativ, og jeg har kendt hende tæt på i nu 25 år.

 

Trafikulykken

Sidste år kom Sigurd Barrett ud for en oplevelse, der styrkede hans version af skæbnetro. Sigurd og hans dukkefører gennem 30 år, Karin Prosberg Hansen, var under stormen Egon på vej fra København mod Vestjylland, hvor de skulle optræde i Ansager Kirke.

Et pludseligt islag som følge af hagl havde gjort vejbanen spejlblank, og bilen røg i en kolbøtte ud over grøft og mark.

– Da bilen endelig stod stille, konstaterede jeg, at min krop var nogenlunde intakt. Så spurgte jeg til Karin, og hun svarede, at hun kunne mærke noget underligt i sin nakke, og jeg blev bange.

Seks minutter efter var ambulancen og redningsfolkene på pletten. Sigurd og Karin blev skåret fri af et hold af ekstremt professionelle reddere. På hospitalet vurderede lægerne, at Sigurds krop var næsten uden skader, mens Karin havde brækket en nakkehvirvel og skulle opereres.

Sigurd blev hos hende den kommende uge og blev til sin overraskelse tilbudt krisepsykolog.

– Det mente jeg ikke, at jeg havde brug for, for det var jo Karin, det var gået ud over. Men jeg tog fejl. Jeg var i chok, og en høj lyd oppe fra taget kunne få mig til at tro, at alt faldt ned.

 

Tættere på glæden

Psykologen lærte ham at forstå, at et ubearbejdet traume sætter sig som angst og utryghed i nervesystemet. Bag det hele lurede en følelse af skyld, og den fik Sigurd Barrett lidt efter lidt på plads.

– Politiet sagde, at jeg havde gjort alt rigtigt. Karin bebrejdede mig intet. Hun sagde tværtimod, at når det nu skulle ske, var hun glad for, at det var var mig, der sad ved rattet.

Karin kom godt gennem sin operation. I dag kan hun arbejde, men lever med stivhed i nakken.

– Oplevelsen har ført mig tættere på at glæde mig over hvert øjeblik, mens det er der. Jeg ville gerne have undværet ulykken, men den har lært mig at lade være med at spilde tiden med ærgrelser.

Ulykken har også gjort Sigurd Barrett lidt mere tryghedssøgende. Han har altid kørt fornuftigt, nu kører han lidt forsigtigt.

– Jeg har jeg absolut intet behov for at opsøge farlige ting, og efter ulykken er jeg faktisk blevet lidt bange for at falde, når der er sne.

 

Tro er mental sundhed

Bjørnen Bjørn sidder i køkkenet og kigger på, mens Sigurd Barrett blender hummus til frokosten. Den fik han, da han var fem år gammel, og den har været der siden. Hummussen bliver serveret med tomat og rugbrød.

– Jeg er meget på farten, og det bliver let til snacks og burgere, når det skal gå stærkt. Men jeg er ved at rette op på det. Herhjemme holder jeg mig fra smør, mayonnaise, karrysild og spegepølse, fortæller han.

I en tilstødende hytte har han indrettet motionsrum med kondicykel og romaskine.

– Jeg tænder stearinlys og sikrer mig, at der er rart, og så træner jeg i en time, mens jeg hører snakke-radio. Debat og orientering lavet af mennesker, der brænder for deres udsendelser.

Men sundhed og velvære er mere end kost og træning, mener Sigurd Barrett. For ham er mental sundhed også vigtig, og her udgør troen en vigtig del. I mange år var hans tro privat, men i 2006 fortalte han for første gang om den i et interview.

– I dag er det jo nærmest kontroversielt at tro på Gud, men for mig er det naturligt og en stor glæde. Jeg har ingen holdning til, om andre bør tro eller ej. Jeg synes bare, det er vigtigt at kende historierne, så man ved, hvad man vælger fra.

Sigurd Barrett føler sig ikke from, selv om han optræder i kirker.

– Mit liv er faktisk rimeligt rock and rollagtigt. Jeg prøver da at opføre mig pænt, men mit liv er ikke frommere end andres. Min tro giver mig bare en uvurderlig basis og altafgørende trøst, når noget er galt.

Billedtekst:

At tro giver mig tillid til, at der er en mening med det hele. Folk tror, at fordi jeg optræder i kirker, så er jeg from, men mit liv er faktisk rimeligt rock and rollagtigt, siger Sigurd Barrett.

 

__________

 

Kort om Sigurd Barrett

* Pianist, entertainer, komponist og forfatter

* 49 år, 5 børn

* Har udgivet 31 cd’er og 34 bøger

* Har optrådt over 3.000 gange i 17 lande

* Har solgt 500.000 bøger

* Cand. phil i musikvidenskab

* Stifter af Trio de Janeiro og Sigurd Barrett & The Cigars

* Holder foredrag om tro, tvivl og taknemmelighed

* Hans nyeste forestilling hedder ’Alt om Luther på 100 minutter’

* Til efteråret kommer ’Sigurds Danmarkshistorie’ som bog, cd, film, tv-serie og brætspil