Sikke noget lort! Om tarmsygdom og indflydelsen på tænderne

Af: Annette Westborg

Foto: Shutterstock

Og sikke en overskrift … Men måske er tiden inde til, at vi revurderer vores fintfølende forhold til fæces.

Der har i de senere år været skrevet meget om, at en stor del af vores immunsystem er relateret til vores tarmflora, og at vores mikrobiom (alle de mikroorganismer der lever i og på vores krop) er en afgørende faktor i sundhed og sygdom.

Det gælder også folkesygdommen parodontitis, hvor vi med sikkerhed ved, at de bakterier, der findes i mundhulen, har afgørende betydning for udviklingen af sygdommen. Patienter med stor variation i mundhygiejnen, altså mængden af plak (bakteriebelægning) efterladt på tænderne efter tandbørstning, kan sagtens have forskellig udvikling af parodontitis  og caries, afhængig af deres mikrobiom.

Om man udvikler sygdom i mundhulen, er en balance mellem mængden af plak og vores sammensatte mikrobiom og immunsystem. Årsagen til, at det gennem årene har været en udfordring at forudse, hvilke patienter, der var risikopatienter, skyldes vores meget specikke og individuelle sammensætning af mikroorganismer – vores helt personlige mikrobiom.

Kan fæces helbrede tandsygdom?

Forskning har klarlagt en sammenhæng mellem parodontitis og diabetes, hjertekarsygdomme og lungeinfektioner.

Denne forskning har bl.a. betydet en ny fokus på en sammenhæng mellem de mikroorganismer, vi ser i mundhulen og i tarmsystemet. Så vil man i fremtiden kunne helbrede en folkesygdom som parodontitis ved at påvirke sin tarmflora?

Der har været forsøg med fæces-transplantationer, i håb om at kunne overføre mikroorganismer fra en sund tarmflora til en syg. Men det er ikke helt uproblematisk at få det til at fungere.

En anden mulighed er indtag af mælkesyrebakterier (probiotika) i forsøget på at fremme en sund tarmflora. Forsøg tyder på, at der er en effekt, men bakterierne etablerer sig ikke i tarmen og skal derfor tilføres dagligt.

Grøn kost giver måske gode bakterier

Meget tyder på at en grøn kost, rig på vandopløselige kostfibre kan have en god effekt på tarmfloraen, men reelt ved vi det ikke, for der er forbavsende få studier af, hvordan man med en optimal kost fastholder et stort udvalg af sundhedsfremmende tarmbakterier.

Selvom der er lang vej endnu, vil det være interessant, hvis den fremtidige forskning kan dokumentere en mere specifik årsagssammenhæng til sygdomme. Og at vi således kan forbedre både sundheden i munden og resten af kroppen.

Indtil da må vi fortsætte med at forebygge tandsygdomme med fokus på grundige tandrensninger og parodontitis-behandling samt forbedre mundhygiejnen hos den enkelte.

Intet tyder på, at der er nogen skadelige effekter af probiotiske indtag – som f.eks. mælkesyrebakterier – som man kan forsøge i kombination med en optimal kost.

Jeg vil ikke undlade afslutningsvis at slå et slag for, at sygdomme i mundhulen bør sidestilles med almindelige sygdomme, så vi undgår den åbenlyse socialforskel på tandsundheden. Det er ikke ”raketvidenskab”, at forebyggelse er at foretrække frem for helbredelse – også set ud fra et samfundsøkonomisk hensyn.

Krop

14. august 2019

Få bugt med børneeksem

20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de...

vis mere

Lyt til podcast

13. august 2019

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin,...

vis mere

Lyt til podcast

7. august 2019

Broken Heart Syndrome: Når et hjerte bliver knust

For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er...

vis mere

Lyt til podcast

6. august 2019

Når huden mister balancen

Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af...

vis mere

Lyt til podcast

1. august 2019

Kan placebo fortælle os, hvordan krop og psyke hænger sammen?

Placebo-fænomenet er mere og andet end snydemedicin i dag, hvor forskere...

vis mere

Lyt til podcast