Giv dig glad

I denne søde juletid er det højsæson for at give – men hvorfor skal du egentligt bruge dine surt opsparede skillinger på andre? Det korte svar er, at det er til dit eget bedste. Skab dit gavmilde liv og få det selv bedre!

 ”Hvis du er deprimeret, så gå ud ad døren og find nogen, du kan hjælpe.”

Jeg kan huske, at den sætning gav et helt stød i mig, da jeg hørte den første gang. Jeg var til et foredrag i København for ti år siden med den verdenskendte, amerikanske forfatter Neale Donald Walsch, og det var ham, der hen under aftenen slyngede sætningen ud over for flere hundrede deltagere.

Jeg måtte lige synke det budskab. Var det virkelig sådan, at jeg skulle gå ud og hjælpe nogen, hvis det var mig selv, som jeg syntes, trængte til hjælp? Var det sådan, at man kunne helbrede sine triste sindstilstande ved at blive en giver? Og kunne man ligefrem få det fysisk bedre alene ved at gøre noget godt for andre?

Svaret er ja ifølge Neale Donald Walsch. Svaret er også ja, hvis man følger nogle af de forskningsresultater, som er kommet frem – for eksempel resultatet fra en anden amerikansk forfatter Allan Luks. Som en af de første forskede han for tyve år siden i, hvad der sker med dem, der udøver frivilligt arbejde, og han opdagede, at de frivillige havde en helbredstilstand, som var ti gange bedre i forhold til dem, som intet gjorde for andre.

Sidenhen er mere forskning kommet på banen, og samlet set viser forskningen det geniale resultat:

Vi mennesker er så himmelsk indrettet, at vi selv får det bedre, når vi gør noget godt for andre. Et gudsbenådet trick fra evolutionens side, der gør, at vi har fået hele det jordiske menageri til at hænge sammen. Men vi kunne måske få det til at hænge endnu bedre sammen – indeni os selv og med hinanden – hvis vi blev mere bevidste om, hvad gavmildhed, generøsitet og gode gerninger egentlig gør ved os.

Gavmildheden udløser lykkestof

Den danske professor Bente Klarlund Pedersen siger, at ”når man udfører gode gerninger, stimulerer man hjernens lykkecenter. Hjernen får lykkestoffet dopamin, og man behøver derfor ikke stimulere hjernens belønningscenter med for eksempel flødeskumskager og spiritus. Man kan bare gøre gode gerninger.”

Det er jo ret smart. 

Gavmildhed er langt hen ad vejen en smuk egenskab. Men den kan også have sine skyggesider. Jeg er for eksempel ikke sikker på, at man får helt den samme lykkeeffekt, hvis man begynder at være beregnende og ligefrem spekulere i gavmildhed. ”Hvis jeg gør det og det for en eller anden, så vil jeg få det bedre selv”. Så bliver det en kalkuleret ”noget for noget”-adfærd, som ikke har meget med hjertet at gøre – og jeg er overbevist om, at det er nødvendigt, at vi har hjertet med os. 

Jeg har tænkt over gavmildhed, siden jeg for ti år siden blev opmærksom på dette til foredraget med Neale Donald Walsch.

Noget af det vigtigste, jeg har lært, er, at livsenergi ofte fungerer helt omvendt af, hvad vi forestiller os. Nogle gange kan man gå rundt og tro, at ”når jeg nu engang får det godt, og tingene er faldet på plads i mit liv, når jeg har flere penge og mere tid og vejer 10 kilo mindre, så vil jeg have økonomisk og psykisk overskud til at være gavmild, og så vil jeg gøre noget for de mennesker, der er omkring mig.”

Men hvad nu, hvis det i virkeligheden er helt omvendt? At når du begynder at være gavmild – at dele ud af dig selv, din tid, din kærlighed, dine penge, din omsorg, dit nærvær og din opmærksomhed – så får du det, som du inderst inde længes efter. At gavmildhed kan være en af de måder, du kan heale dig selv og få det godt. At generøsitet kan være en vej til også selv at modtage kærlighed. At livsenergien kommer til dig den dag, hvor du begynder at tænke ud over dig selv – på den gode måde, altså.

For man kan selvfølgelig også komme til at give ”u-balanceret”, så man dræner sig selv, fordi man i overført betydning vander de andre mere end sig selv. Den u-balancerede given går naturligvis ikke i længden, for det kan ende med, at man selv tørrer ud, blegner og bliver trist indeni. Fordi man har glemt at være gavmild og generøs over for sig selv. Når du er bevidst om dette, kan du skabe den positive gavmilde spiral, hvor både du selv og andre mennesker omkring dig får det godt. Hvad skal der til for, at dit gavmilde hjerte bliver åbnet?

Sådan kan du træne din evne til at være gavmild

Prøv i den næste uge – eller i den næste måned, hvis du er tændt på ideen – at gøre bare én god gerning hver eneste dag. Det kan for eksempel være:

• Giv en kop kaffe til en, du ikke kender, på en café, restaurant eller måske en hjemløs på gaden. 
• Ryd sne for din nabo eller lad en komme foran i køen i supermarkedet.
• Send en lille pakke med posten til en ven eller et familiemedlem. Det behøver ikke være så meget eller så dyrt – nogle lækre tebreve, smukke postkort eller et magasin kan skabe glæde.
• Sæt take away-mad eller en gryde suppe foran døren til en stresset børnefamilie eller et ensomt familiemedlem.

Du kan naturligvis også strukturere din gavmildhed og blive frivillig i rodekors.dk, aeldresagen.dk, frivillig.dk eller kirkenskorshaer.dk.

Vær også gavmild over for dig selv. Forkæl dig selv med noget, der gør dig glad. Det handler ikke kun om den økonomiske gavmildhed eller den konkrete hjælp. Det handler også om den sjælelige gavmildhed. Prøv at give dig ekstra tid til at lytte til din familie, børn og venner, når de vil fortælle dig noget. Sæt dig ned, vær stille, lyt.

Når dit eksperiment efter en uge eller en måned er færdigt, så læg mærke til, om der er sket noget med dig – er du for eksempel blevet gladere og har en følelse af at være mere tilfreds? Hvis det er tilfældet, så kan du roligt fortsætte med at dosere dig selv med gavmildhed. Du får det selv bedre af det.

Den, der bringer solskin ind i andres liv, vil selv leve i solskinnet. Vær ikke bange for at spørge om hjælp – de andre får det bedre af det.