Syg af bekymring?

En snurren i fingerspidserne og pletter for øjnene. Måske en fornemmelse af at der er noget galt i tarmene. Kan det være kræft? Eller en sjælden parasit? Eller er hjertet mon ved at blive overbelastet? Eller er det bare tankespind? Sygdomsangst rammer de fleste med mellemrum, men for nogle bliver angsten en sygdom i sig selv.

Der er ikke noget galt med at være bekymret for sit helbred. Og en enkelt gang eller to har de fleste af os nok været ved lægen med nogle symptomer, som ikke rigtig kunne føre til en sikker diagnose. Og de fleste har også hørt om en, der gik til lægen – måske endda flere gange – uden at lægen fandt frem til sygdommen, som i sidste ende viste sig at være alvorlig. Der er ikke noget at sige til, at man bliver bekymret. Men der er stor forskel på at være bekymret et par minutter her og så have et liv, der er præget at bekymring i sådan en grad, at bekymringen i sig selv bliver til en lidelse. 

– Mange psykiske lidelser bunder i bekymringer og grublerier, og helbredsangst er en af dem fortæller Pia Callesen, der er psykolog ved CEKTOS, hvor hun blandt andet har arbejdet med helbredsangst i flere år. Gennem sine klienter oplever hun, hvordan bekymringerne tager magten fra de ramte.

– Ofte kan man dulme bekymringerne ved at blive undersøgt hos en læge eller på anden måde blive bekræftet i, at man ikke fejler noget, men bekymringerne vil vende tilbage, og i stedet for at lægebesøget har fjernet angsten, så vil det være med til at fastholde patienten i bekymringerne, siger Pia Callesen.

Hvad nu hvis man virkeligt er syg?

Man regner med, at mellem syv og ti procent lider af helbredsangst, men det er svært at gøre op, da en del af dette tal også kan dække over sygdomme, der endnu ikke er diagnosticeret. Det er netop en af de udfordringer, Pia Callesen møder i sit arbejde som behandler. Hun kan ikke med sikkerhed fastslå, at patienterne ikke er syge. Hvis man eksempelvis har været kræftsyg af flere omgange, kan både patient og psykolog have svært ved at afgøre, om sygdommen er indbildt eller reel. Pia Callesen vurderer derfor også, at der er endnu flere sygdomsangste blandt kronikere og andre, der har haft sygdom tæt inde på livet.   

– Tidligere arbejdede jeg primært med kognitiv terapi, når jeg behandlede mennesker med helbredsangst. Det handler om at få patienten til at se mere ”realistisk” på sine symptomer, samtidig med at han eller hun skal forsøge at styre sin trang til eksempelvis at gå til lægen. Det kan være, man i begyndelsen skal prøve kun at gå til lægen hver anden uge i stedet for hver uge. På den måde vænner man sig til ubehaget og lærer at være i angsten, uden den tager kontrollen.  

Det er stadig en god metode til at bearbejde helbredsangst, men i dag arbejder Pia Callesen også meget med meta-kognitiv terapi i forbindelse med helbredsangst. Ofte er metoden mere effektiv, men det afhænger af den enkelte. I meta-kognitiv terapi skal patienten lære at styre den plads, bekymringerne får i hverdagen, så de ikke får lov til at tage magten fra patienten.

– Det er helt almindeligt at bekymre sig – specielt hvis man er kronisk syg eller flere gange har været syg. Men uanset om man er syg eller ej, så hjælper det ikke at bekymre sig. Det handler om, hvor meget bekymringerne skal have lov til at fylde i ens liv.

Lad angsten opløse sig selv

Når Pia Callesen arbejder meta-kognitivt med helbredsangst, så handler det blandt andet om, at patienterne skal prøve at blive i angsten uden at dulme den. De skal ikke undertrykke den, men heller ikke fokusere på det.

– På den måde vil man opleve angsten opløse sig og blive bedre til at være nærværende i forhold til omgivelserne i stedet for at fokusere så meget på bekymringerne, fortæller hun.

På den måde vil patienterne lære at leve med angsten og ikke gå glip af fødselsdage, koncerter eller familiehygge på grund af angsten. Patienten skal altså lære at nyde det gode i livet, selv om der er (velbegrundet) angst for sygdom.   

Det betyder også, at patienterne skal gøre sig fri af de mønstre, som fastholder dem i et angstfyldt liv.

– Mange laver strategier for hverdagen, som skal være med til at beskytte dem mod angsten. De er ikke altid lige hensigtsmæssige, men de virker beroligende og trygge, fortæller Pia Callesen.

Det kan være hjertepatienter, der holder fast i en livsstil med meget lidt fysisk aktivitet under henvisning til, at hjertet ikke tåler belastningen ved motion.

– Men det behøver ikke at være logisk opbygget. Man har ofte en kontrol over, hvad man bekymrer sig om, siger Pia Callesen. Derfor kan den samme hjertepatient godt holde fast i en kost, der er skadelig. Angsten kan på den måde være med til at fastholde patienter i livsstil med større risiko for at blive syg.