Fødevareallergi: Skadelig forvirring

Mange blander fødevareallergi og intolerance over for gluten og laktose sammen, når det handler om ikke at kunne tåle f.eks. hvedebrød og mælkeprodukter. Men sammenblandingen kan faktisk være skadelig.

Du har efter al sandsynlighed tit hørt mange mennesker sige, at de ikke kan tåle gluten og laktose, (mælkesukker), i fødevarer, og at de derfor er allergiske over for gluten og laktose. Men netop sammenblandingen af fødevareallergi og ikke at kunne tåle (intolerance) kan være skadelig, påpeger flere eksperter.

Og derfor skal du ikke bare stoppe med at spise gluten i f.eks. brød eller drikke mælk, hvis din mave rumler meget, når du gør det. Du skal begynde med at gå til lægen og blive undersøgt for, om du er overfølsom over for gluten og dermed lider af cøliaki. eller om du lider af laktoseintolerance og derfor ikke kan tåle mælk. Måske er du allergisk over for gluten. Men det er en anden diagnose end intolerance/cøliaki.

Kan give forkerte resultater

Sidste år udgav Sundhedsstyrelsen en ny pjece om cøliaki i samarbejde med Fødevarestyrelsen, DTU Fødevareinstituttet, læger, diætister og patientforeninger.

Et af hovedbudskaberne er, at man ved mistanke om cøliaki skal opsøge sin læge og få stillet en diagnose, før man begynder at spise mad uden gluten.

Det er der en enkel forklaring på:

– Hvis man har cøliaki og begynder på en diæt uden gluten, før man er blevet undersøgt, bliver tarmen og blodprøver nemlig normale, og så kan sygdommen ikke konstateres, forklarer læge Jette Blands fra Sundhedsstyrelsen.

Fødevareallergi kan være svær at diagnosticere

De typiske symptomer på glutenintolerance, som kan ledsages af intolerance over for laktose og dermed mælkeprodukter, kan variere. Det kan blandt andet være hyppige afføringer, rumlen i maven, lette mavesmerter, diarre, luftgener, og vægttab.

Symptomerne kan dog også være mere ukarakteristiske:

– Hos børn kan det være, at barnet ikke tager på i vægt eller vokser, som det skal. Det kan også være smerter i muskel og led, og det svære er, at man kan have lette symptomer. Derfor kan der gå flere år, før man faktisk finder ud af, hvad der er galt, siger Jette Blands og fortsætter:

– Der er derfor flere,  der har sygdommen, uden at den endnu er diagnosticeret.

Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer.

Cøliaki giver mange begrænsninger

Edna Stage, formand i Dansk Cøliaki Forening, der er medafsender af pjecen, opfordrer også til, at man går til egen læge, hvis man har mistanke om cøliaki.

Man kan ende med at sætte begrænsninger for sig selv, hvis ikke man får en korrekt diagnose.

– Hvis man går rundt og tror, man har cøliaki, men i virkeligheden ikke har det, gør man livet besværligt for sig selv. Har man cøliaki, kan man ikke springe over, hvor gærdet er lavest, fordi man skal følge en meget stram, livslang diæt.

– Desuden skal man, når man har cøliaki, til regelmæssig kontrol og opfølgning, for det er vigtigt jævnligt at få kontrolleret antistoffer og blive undersøgt for vitamin- og mineralmangel, siger Edna Stage og tilføjer, at det giver store udfordringer at leve med cøliaki.

Ordet allergi forvirrer

– Cøliaki kaldes ofte i daglig tale glutenallergi. Det gør, at mange ikke forstår, det er en alvorlig kronisk sygdom. Den gør, at tarmen bliver beskadiget og får sværere ved at optage mineraler og vitaminer, og at man derfor kan udvikle følgesygdomme som eksempelvis knogleskørhed, siger Edna Stage.

Ifølge hende får de fleste med cøliaki en forskudt reaktion. Hvis de indtager gluten, kommer symptomerne således først flere dage efter. Det gør sygdommen ‘usynlig’ og derfor sværere at forholde sig til.

– Den grundlæggende udfordring er, at det er et usynligt handicap, som kan være svært at forstå. Men det er en alvorlig sygdom, og det er også et socialt handicap, fordi mad spiller en så central rolle i vores kultur, siger Edna Stage.

Flere eksperter advarer over for TV 2  imod, at man spiser produkter uden gluten, hvis ikke man decideret har intolerance over for gluten:

Diætist Mette Borre, Aarhus Universitetshospital, uddyber, at det for langt de fleste mennesker slet ikke er nødvendigt at skære gluten eller laktose fuldstændigt ud af kosten.

Oplever man problemer med maven, kan det nemlig også skyldes en irritabel tyktarm – og ikke nødvendigvis glutenintolerance. Her kan løg, kål, rug og hvede være et problem på grund af visse kulhydrater deri, men ikke på grund af indholdet af gluten.

Fejlernæret af allergi

Fravælger man alligevel gluten i sin daglige kost, skal man være opmærksom på ikke at blive fejlernæret.

– Hvis du fravælger at spise hvede, rug og byg, er der en risiko for, at du ikke får nok fuldkorn, hvis du ikke tænker dig om. Så lever man glutenfri, er det vigtigt i stedet at spise eksempelvis havre, fuldkornsris eller hirse. Fuldkorn beskytter os mod eksempelvis brystkræft og tyktarmskræft, siger Mette Borre.

Voksne skal have taget en vævsprøve fra tarmen, før diagnosen cøliaki med sikkerhed kan stilles.

Hos børn med klare symptomer kan man som noget nyt nøjes med at tage blodprøver. De slipper altså for at få taget en vævsprøve.

Kilder: Tv2.dk, Sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen.