Skal COVID-19 være en vaccinesygdom eller en børnesygdom?

Af: Christine Stabell Benn

Foto: Shutterstock

Det er glædeligt, at vi så hurtigt fik vacciner mod COVID-19. I takt med at de sårbare grupper blev vaccineret, er høje smittetal ikke længere ensbetydende med mange indlæggelser og dødstal med COVID-19.

Nu har vi kastet os ud i at vaccinere alle over 16 mod COVID-19, men vi har ikke talt meget om, hvordan det hele skal ende. De fleste eksperter er enige om, at vi ikke kan udrydde SARS-CoV2 virus. Spørgsmål er, om COVID-19 skal blive en sygdom, som vi alle skal vaccineres mod flere gange i vores levetid? Og skal vi vaccinere børnene? Fra hvilken alder?

Mange tænker, at vi ikke kommer uden om at vaccinere alle. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu vaccination af de 12-15-årige, selvom de danske børnelæger ikke er enige.

Jeg savner, at vi diskuterer, om vaccination af børn er den rigtige strategi. Børn bliver kun rent undtagelsesvist alvorligt syge eller får senfølger af COVID-19. Der er ikke dokumentation for, at fordelene ved vaccination klart overstiger risikoen for bivirkninger. Børn ville formentlig få god beskyttelse mod senere alvorlig COVID-19 af at få sygdommen. Vi kender det fra andre Corona-vira, som man kan kalde ”børnesygdomme”: Noget, man typisk får som barn, og som derefter kan give forkølelser i ny og næ i voksenalderen, men ikke alvorlig sygdom.

De fleste eksperter er enige i ovenstående. Når Sundhedsstyrelsen alligevel anbefaler vaccination af børn, så er det da heller ikke for børnenes skyld, men for at sikre bedre pandemi-kontrol.

Det lyder umiddelbart fint, men det er værd at nævne, at børn har lavere virusniveauer, og kun i mindre grad bidrager til smittespredning, og man bliver formentlig mindre syg, hvis man smittes tilfældigt af et barn. Af den grund bidrager børn formentlig meget lidt til nye mutationer. Vaccination af børn vil dermed kunne bidrage til lavere smittetal pga. færre smittede børn, men vil formentlig ikke have betydning for antal indlagte eller døde med COVID-19 eller for vaccineeffektiviteten.

På den lange bane, så ville vi hurtigere få “tæmmet” SARS-CoV2 til at være en børnesygdom, hvis vi tillod smitte blandt de yngre.

Der er en del “formentlig” i ovenstående, for vi mangler endnu meget data. Men der er også mange ubekendte ift. at vaccinere børn. Løbet er ved at være kørt, men en randomiseret udrulning af vaccinen blandt unge voksne ville have givet svar på mange spørgsmål. Som et minimum bør vi have en videnskabeligt funderet diskussion af, om COVID-19 skal være en vaccinesygdom eller en børnesygdom. Det er den, jeg tager hul på her.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I august er det professor Christine Stabell Benn, der arbejder med vacciners effekt på vores samlede sundhed.