Der er fødsler – uanset krig og sult

I Danmark er det meget sjældent, at kvinder dør under fødsler, men det er desværre virkelighed for mange kvinder andre steder – specielt i de afrikanske lande. Det arbejder Læger uden Grænser imod med blandt andet ALSO-kurset.

Mange tredjeverdenslande er plaget af fattigdom, konflikter og ustabile forhold. Men midt i kaos og død opstår også nye liv, som skal hjælpes til verden – og lige præcis denne opgave har 29-årige Olivia Svane-Christiansen, jordemoder på Rigshospitalet og udsendt i felten for Læger uden Grænser, dedikeret sit liv til.

– Jeg elsker mit fag, fordi det er et universelt håndværk. Der vil altid skulle fødes børn, selvom der er krig og ødelæggelse, siger Olivia.

Hun har netop deltaget i Læger uden Grænsers ALSO-kursus, som er et førstehjælpskursus, der giver jordemødre og læger redskaber til at kunne tackle nogle af de komplikationer og akutte situationer, som slår rigtig mange kvinder og børn ihjel.

Idéen til ALSO-kurset opstod i kølvandet på en række frustrerende oplevelser, som læge Bjarke Lund Sørensen havde, da han besøgte Tanzania i forbindelse med et feltstudie. Efter at have set flere kvinder dø på hospitalet af forholdsvis ukomplicerede ting, fik han nok, og besluttede sig for at handle på det.

– I den måned, jeg har været på hospitalet, som er Kagera-regionens mest veludstyrede, er der fem kvinder, som er døde af relativt ufarlige komplikationer ved fødslen. Det er flere, end der dør i Danmark på et helt år, siger han.

Bjarke Lund havde tidligere været på fødselsførstehjælpskurset Advanced Life Support in Obstetrics, ALSO, og det tilbød han at undervise hospitalets personale i. Herefter faldt mødre-dødeligheden med 34 pct. i løbet af det næste år.

– Kurset er rigtig brugbart, fordi vi arbejder sammen med mennesker, der kan have forskellige slags uddannelser. Selvom vi begge er jordemødre, kan en jordemoder fra Sydamerika og en jordemoder fra Danmark have fokus på vidt forskellige ting, så den fælles referenceramme, vi får med, er rigtig vigtig, siger Olivia.

Det seneste ALSO-kursus blev afholdt i Danmark, hvor tolv jordmødre fra hele verden mødtes. Jordemødre fra Sydamerika, Canada og Kenya til Sydkorea og Norge var samlet. Her skulle de blive klogere på, hvordan man håndterer akutte situationer i forbindelse med fødsler.

Danmarks eneste repræsentant var Olivia. Hun har været udsendt tidligere, men efter kurset føler hun sig bedre klædt på til at kunne hjælpe kvinder og børn, samt videregive sin viden til lokale sygeplejersker  i verdens brændpunkter.

Kurset har til opgave at opfriske viden, og sætte struktur på færdigheder, når jordemødrene pludselig står i akutsituationer i forbindelse med graviditeter, fødsler og barsel.

Sydsudan et af de lande, hvor Læger uden Grænser har flest ansatte, og de har for øjeblikket flere end 3.600 sydsudanesiske og internationale medarbejdere i Sydsudan – én af dem var Olivia, som arbejdede på fødegangen i flygtningelejren Doro.

– Når jeg var på vagt, kunne jeg godt nogle gange tænke på, hvad det dog skulle nytte, at sådan en som mig bruger et halvt år af mit liv på at hjælpe hernede. Men så huskede jeg på, at for lige netop de mennesker, jeg har været i berøring med, har jeg jo gjort en forskel, fortæller hun.

– Midt i kaos og uorden, er det er også vigtigt at huske på de gode historier. Der er specielt en episode, som står helt klart i min hukommelse, og som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, siger Olivia, der har taget imod mange for tidligt fødte børn i flygtningelejren. Men den unge pige, Sunday, har hun aldrig glemt. Hun blev mor for første gang som kun 16-årig, og fødte en lille dreng, Kain, som med sine 1.000 gram kom alt for tidligt til verden.

For tidligt fødte børn bliver ofte ikke spået store chancer for at overleve, og det er hårdt at blive mor uanset hvad, med et for tidligt født barn.

– Sunday var i starten modløs og ensom. Det var rigtig hårdt, for lille Kain var så lille og svag, men det var rørende at opleve, hvordan hun blev ved med at amme på trods af frustration og sorg. Da Kain var halvanden måned gammel, begyndte han at spise selv. Sunday var tydeligvis stolt. Endelig havde hun et barn som de andres uden drop og slanger, og nu trak det i hende for at komme hjem.

Da de endelig kunne rejse hjem sammen, vejede Kain 2.000 gram, og han havde overlevet trods alle odds imod sig.

– Det var en stor glæde at se dem rejse hjem sammen, siger Olivia.

Olivia er nu vendt hjem til Danmark, men der er helt sikkert nye eventyr i vente sammen med Læger uden Grænser.

– Det er en solid organisation med stærke værdier, og det tiltaler mig. Jeg kan godt lide upartiskheden, og det, at vi bærer vidnesbyrd ved at fortælle om, hvad vi ser og oplever ude i verden – også de ting, som normalt ikke får så meget opmærksomhed i medierne. Det synes jeg, er næsten ligeså vigtigt som arbejdet dernede.

Der er selvfølgelig store kulturelle forskelle og en anderledes fødselskultur i Sydsudan sammenlignet med Danmark. Kvinderne er mere vant til at miste, fordi børnedødeligheden er så stor i landet, forklarer Olivia.

– Men de kvinder, der måtte gå hjem uden deres baby, deres sorg var mindst ligeså tung som hos danske kvinder. Ligesom at de, der fik deres baby i armene var ligeså lykkelige. Og det er, igen, derfor jeg elsker mit fag så højt. Det er et universelt håndværk. Der vil altid skulle fødes børn. Også selvom der er krig og ødelæggelse, slutter Olivia.