Fertilitet: Skal vi frygte for en stilnende barnegråd?

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Adobestock

Problemer med fertilitet i Danmark er så udbredt, at det er en regulær folkesygdom. Der findes ikke én synder til de stigende udfordringer med reproduktion, men en kombination af faktorer, som sætter både mandens og kvindens forplantningsevne under pres.

Den kvindelige nyhedsoplæser toner frem på skærmen på en lille kaffebar.

– Verdens yngste mand er død.

Mænd som kvinder står med blanke øjne, mens de lader ordene synke ind. Året er 2027, og verden har været plaget af en fertilitetskrise så voldsom, at menneskeheden har været ude af stand til at formere sig i 18 år.

Håbet har forladt den synkende skude, som er vores eksistens. Anarkiet hersker, og krige driver folk på flugt, men fordi vi er ude af stand til at holde velstanden oppe uden nye arbejdsbier til at tage de gamles plads, er ressourcerne knappe, og humaniteten har måttet vige plads for den umiddelbare overlevelse.

Det er verden, som den bliver fremstillet i filmen ’Children of Men’ fra 2006. En dystopi, jovist, men måske en dystopi vi er nødt til at være mere forberedte på, end vi er med vores nuværende fertilitet. Det var i hvert fald den konklusion den israelske forsker Hagai Levine, som er en af forfatterne bag en metaanalyse om mænds sædkvalitet, kom med på det 13. internationale symposium om spermatologi i Stockholm.

Her holdt han et oplæg med titlen ’Er spermatozo på randen af udryddelse?’.

Håb det bedste – forbered på det værste

Dagen forinden sit oplæg mødtes han med journalist Daniel Noah Halpern fra QQ Magazine, og Levine fortalte ham, at der var grund til bekymring. Han udtalte til magasinet:

– Jeg siger, at vi skal håbe på det bedste og forberede os på det værste, og det er muligheden for, at vi kan blive udryddet. Det er en mulighed, vi er nødt til at overveje.

– Jeg siger ikke, at det kommer til at ske. Jeg siger heller ikke, at det er sandsynligt. Jeg siger ikke, at det er en forudsigelse. Jeg siger bare, at vi bør være forberedte på det, og det er vi ikke.

Når Levine kommer med en sådan udtalelse, bygger det som sagt på en metaanalyse af mænds sædkvalitet. Ud over Levine selv var blandt andet den danske endokrinolog Niels Jørgensen med til at lave analysen.

Den viste, at antallet af sædceller i dag sammenlignet med i 1973, altså for 46 år siden, var faldet med mere end 50 procent per milliliter. Det totale antal sædceller var faldet med mere end 60 procent.

– Udviklingen er sket så hurtigt, at vi er nødt til at kigge på udefrakommende faktorer for at forklare det. Vi kan se, at der går noget galt i fosterstadiet, som vi ikke efterfølgende kan gøre noget ved, og som giver manden et sædkvalitets-potentiale, som han aldrig kan løfte sig ud over, siger Niels Jørgensen.

Kan vi skabe liv udenfor glas?

Niels Jørgensen arbejder til daglig med den mandlige side af reproduktion. Gennem tyve år har han lavet befolkningsundersøgelser på repræsentative danske mænd.

Konklusionen er, at en stor gruppe – 40 procent – i dag har en ikke optimal sædkvalitet. Det betyder ikke, at alle, som er udfordrede, vil få behov for behandling for deres fertilitet, men det betyder, at en del vil, og at det for resten sandsynligvis vil tage længere tid at opnå graviditet.

– Det er ikke sikkert, at det enkelte par oplever, at det tager dem statistisk længere tid at blive gravide, men det gør det, siger Jørgensen.

For nogle vil udfordringerne være mere omfattende. En undersøgelse fra Rigshospitalet fra 2012 viser, at 15 procent af mænd vil have meget svært ved at gøre en kvinde gravid. Så svært, at det sandsynligvis ikke vil lykkes uden hjælp.

Ikke selv skyld i dårlig fertilitet

Undersøgelsen bygger på knap 5000 mænd med en gennemsnitsalder på 19 år, og selvom vi i dansk kontekst ikke har set en yderligere nedadgående tendens for mænds sædkvalitet i de seneste tyve år – det har man til gengæld i andre lande – er der ifølge Jørgensen heller ingen tegn på, at tallene rykker sig i en positiv retning i fremtiden.

Samlet set betyder udfordringer med vores fertilitet, at der i øjeblikket fødes næsten 10 procent af børn i Danmark efter fertilitetsbehandling. Det ser ud til at kunne blive værre i fremtiden. For halvdelen af parrene vil det være manden, der har problemet.

– Jeg er bekymret. Det er skidt for fertiliteten, men også fordi, det, der påvirker fertiliteten, nok også påvirker andre ting. Vi kan eksempelvis se, at mænd med dårlig sædkvalitet bliver mere syge i alderdommen.

– Det er ikke sæden, som gør det, men det er en markør for noget, vi slet ikke har styr på, men som betyder, at vi skal tage det endnu mere alvorligt.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvad det er, som påvirker sædkvalitet (og den generelle sundhedstilstand) i de spæde måneder af livet, længe inden de nu voksne mænd tager deres første åndedrag?

Vi bliver flere med medicinsk hjælp

Vi er sat på jorden for at forplante os. Og ja, så tillægger vi i vores fagre moderne tider også livet en masse betydning der foruden: Vi skal have det sjovt, elske, sætte et aftryk, skabe en karriere, have et hus, en Volvo og erobre verden.

Men basalt set er vores vilkår ikke så anderledes end alle andre dyrs: Mænd skal levere en sædcelle til kvindens æg, så arten kan bestå.

Og det er jo sådan set gået godt. Så godt, at det store spørgsmål, når man i internationale sammenhænge snakkede reproduktiv sundhed for bare få år tilbage, primært snakkede om prævention. Det er gået godt. Indtil for nyligt.

For selvom vi stødt bliver flere mennesker på kloden, ville en stor portion børn aldrig være født, hvis ikke det var for de medicinske gennembrud, der har gjort det muligt at skabe liv i reagensglas.

Årsagerne til nedsat fertilitet er stadig ikke kortlagt til bunds. Var fertilitetsproblemer en globus, ville der være tomrum og uopdaget land. Men noget ved vi. Med videnskabelig sikkerhed endda.

Født til at fejle

Som Niels Jørgensen forklarede, udvikles grundlaget for mandens sædkvalitet allerede i forsterstadiet. Kvaliteten kan senere i livet blive påvirket af sygdom, alder, medicin, livsstil og miljøpåvirkninger, men hans grundlæggende forplantningsevne starter allerede her – helt udenfor hans kontrol.

Man ved, at rygning under graviditet har voldsomt negative konsekvenser for sædcellerne, og det er en af mange grunde til, at man fraråder gravide at gøre netop det.

Men rygning kan ikke tage hele skylden for sædkvalitetens forfald hos en så stor gruppe af mænd.

Der kommer derimod mere og mere opbakning fra forskerverdenen til en multifaktoriel forklaring, som i høj grad kaster skylden på en række udefrakommende påvirkninger, der er kommet til i nyere tid. Og nogle af de her påvirkninger er, modsat rygning, svære for den enkelte at komme udenom. De hormonforstyrrende stoffer.

Vi skaber mindre mænd

Der findes en bred vifte af dem derude, som alle er kommet til efter den kemiske revolution i starten af det nittende århundrede. Nogle af dem kender vi ikke konsekvenserne af endnu, mens vi med andre, som ftalater og BPA, udmærket kender deres skadelige effekter.

Ftalater og BPA ligner østrogen i kroppen. Det kan påvirke testestoron-produktionen og dermed produktionen af sædceller.

Bliver fostre udsat for store mængder ftalater, kan det påvirke deres udvikling, så de – biologisk set – bliver en smule mindre mænd. Det er i hvert fald epidemiolog Shanna Swans konklusion, som Niels Jørgensen er delvist enig i.

– Jeg tror på, at hormonforstyrrende kemi som ftalater og BPA er medvirkende årsager til faldende sædkvalitet. Det er det korte svar. Det mere nuancerede er, at det nok ikke udelukkende er det, men problemet er jo, at der er flere hundrede af de her kemikalier, vi bliver udsat for hele tiden, siger Niels Jørgensen.

Piger påvirkes nok også

Ftalater gør plastik blødt og fleksibelt, mens BPA gør det hårdt. Sidstnævnte findes blandt andet i madbøtter og vandflasker, mens førstnævnte er i alt fra maling til glidecreme og udenpå piller. Derfor har alle mennesker spor af de her stoffer i kroppen i højere eller mindre grad. Vi kan ganske enkelt ikke undgå det.

Man ved til stadighed ikke nok om, hvordan lignende kemikalier påvirker pigefostre og deres æg, men flere forskere skønner, at en påvirkning finder sted.

– Det påvirker højst sandsynligt også æggene, men det er meget svært for os at undersøge. Ud fra en basal logik om, at når hormonforstyrrende stoffer kan påvirke stamcellerne til sædceller, så ville det være underligt, hvis ikke de også kunne påvirke æggene, siger Søren Ziebe, professor på Fertilitetsklinikken og Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Så ja, en stor del af vores forplantningsevne er ude af vores kontrol. Og desværre kan de negative påvirkninger fra BPA og ftalater nedarves, fordi de kan ændre vores genetiske kode.

Der er altså en risiko for, at sædkvaliteten både nu og i fremtiden vil blive lavere, fordi de gener, som faren giver videre, er dårligere, og fordi fostret udsættes for kemikalierne i maven.

Men der er også fertilitetsproblemer, som er måske mindst lige så store, som vi selv kan påvirke.

Frugtbarhedsvinduet lukker

For selv hvis en mand har mindre end optimal sædkvalitet betyder det ikke, at han ikke kan blive far. Det kan han godt og endda på naturlig vis. I hvert fald hvis han starter med sin parter i tide.

Anders Nyboe Andersen, professor ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, siger:

– Hvis et par består af en mand med lav sædkvalitet og en frugtbar kvinde, kan det sandsynligvis godt lykkes for dem, hvis de prøver at blive gravide, mens hun er mest frugtbar – altså i starten eller midten af tyverne. Men hvis de venter, til kvinden er i trediverne, så ender de nok med at have problemer.

Det er altså vigtigt ikke at udskyde processen unødvendigt længe – slet ikke, hvis man har en drøm om flere børn. Men her viser rundspørger desværre, at mænds kendskab til vores biologiske formåen og deres ønske om, hvornår i livet de vil have børn, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vi kan ikke udskyde familien

– Vi har lavet nogle interviewundersøgelser med mænd om hvorfor, de gerne vil vente, og her svarer de, at de gerne vil være modne, før de får børn, og det kan de ikke forestille sig, at de er før omkring de fyrre.

– Det, jeg tænker, når jeg hører det, er, at de har en forestilling om, at livet slutter, når de får børn, men livet får jo bare andre facetter, siger Lone Schmidt, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Hun ser et generelt problem i, at vi som samfund har skabt nogle rammer, hvor det enkelte par føler sig tilbøjelig eller nødsaget til at udskyde familiedannelsen, til de når en alder, hvor det bliver problematisk.

– Vi har gennem de sidste 40 år udskudt familiedannelsen, og når vi laver studier på hvorfor, handler det ud over modenhed om, at man gerne vil have en tilværelse, være færdig med uddannelse og have en partner. Vi skal bare huske, at vores biologi er præcis som vores oldeforældres, selvom vores samfund har udviklet sig, siger hun.

Tiden er også en faktor for mænd

Søren Ziebe er enig i, at alderen også bærer en stor del af skylden for den folkesygdom, som fertilitetsproblemer er. Og han mener, at det er på tide, at mændene vågner op og indser, at uanset om deres egen biologi er i top eller bund, så er tid en faktor.

– Det nytter ikke noget, at mænd tror, de skal være teenagere på skateboards, til de er langt oppe i fyrrene, for når de så vågner op, kan deres koner ikke længere få børn, siger han.

Vi er sat på jorden for at forplante os. Og selvom vi i dag tillægger livet betydning der foruden, har vi samme biologi som Adam og Eva og hulemenneskene. Kvinder har et frugtbarhedsvindue, som lukker, om hun vil det eller ej. Mænd kan grundlæggende levere deres del livet igennem, såfremt de udvikles korrekt fra start, og her er vinduet måske også langsomt ved at lukke.

Er vi forberedt på en dårlig fertilitet?

Året er 2027. Militæret skyder med tungt skyts mod en bygning, hvorfra rebeller besvarer ild med ild. Til højre og venstre bliver ubevæbnede mennesker ramt, og skrigene spreder sig i de faldefærdige rum. Men pludselig blander et andet skrig sig i infernoet af lyd.

Barnegråd.

En ung kvinde har født en dreng og erkendelsen af, at et nyt menneske er kommet til i den ellers håbløse verden, får pistolerne til at falde, og stilheden til at sænke sig.

Sådan går det mod slutningen af filmen ’Children of Men’, hvor manglen på fertilitet har ødelagt den verden, vi kender. Om det er Guds vrede, evolution eller livsstil, der er skyld i menneskehedens forfald i den dystopiske verden, vides ikke.

I virkeligheden står en kombination af alder og kemi dog og banker faretruende på vores dør og risikerer at gøre infertilitet på globalt plan til en realitet. Det er ikke en forudsigelse. Det er ikke sandsynligt, men ifølge israelske Hagai Levine, er det en mulighed, vi bør være forberedte på, og det er vi ikke.


 

Snart forældre

På Snartforældre.dk kan mænd og kvinder, som arbejder på at blive gravide, deltage i forskning, der skal gøre os klogere på, hvordan livsstil påvirker vores fertilitet.

13.000 kvinder har deltaget, men forskningsleder Ellen Margrethe Mikkelsen opfordrer mænd til at blive mere aktive, så enheden kan belyse deres risikofaktorer til bunds.