Skjult lidelse ødelægger diabetikeres helbred

Manglende lyst til socialt samvær, ødelagt nattesøvn og frygt for at dø. Det er nogle af de ubehageligheder, type 1-diabetikere døjer med på grund af tilbagevendende tilfælde af lavt blodsukker.

Det kan få alvorlige konsekvenser på længere sigt for type 1-diabetikere, når blodsukkeret gentagne gange er for lavt.

Finn Kristensen, sekretariatschef i børnediabetesfonden JDRF mener, at løsningen ligger i øget brug af moderne behandlingsmetoder.

Lavt blodsukker kan føles meget ubehageligt og kan medføre en følelse af at miste kontrollen både fysisk og psykisk samt bevidstløshed. På grund af lavt blodsukker lider en stor andel af diabetikere af manglende lyst til socialt samvær, manglende nattesøvn og frygt for at dø.

Mange undlader endda at tage deres medicin for at undgå lavt blodsukker, hvilket kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Finn Kristensen efterlyser derfor øget fokus på moderne behandlingsmetoder og mere åbenhed om tilstanden.

– Resultaterne af undersøgelsen understreger vigtigheden af, at behandlere i højere grad skeler til de specialister, der er længst fremme på området, så diabetikere hurtigere kommer i kontrol. Det er mennesker, ofte børn og unge, der skal leve med denne sygdom resten af deres forhåbentligt lange liv. Modtager de ikke den rette behandling fra start, kan det få alvorlige konsekvenser på længere sigt, siger Finn Kristensen, der har et bud på problemets årsag og løsning:

-Jeg tror dels, det handler om, at man ikke altid er opmærksom på de nye behandlingsmetoder og bare forsætter, som man altid har gjort, og dels et misforstået økonomisk hensyn. De moderne hjælpe- og lægemidler koster mere, men  giver også bedre livskvalitet og færre senkomplikationer, som har stor betydning for diabetikeres helbred og fremtidsudsigter. Samtidig kan færre senkomplikationer spare statskassen for et milliardbeløb årligt, siger Finn Kristensen.

Michael Overgaard på 33 år har lidt af type 1-diabetes i ti år. Han har tidligere været plaget af lavt blodsukker og har blandt andet derfor sørget for at holde sig orienteret om de nyeste behandlingsmetoder. I dag modtager han en god behandling, som betyder, at han sjældent oplever svære tilfælde af hypoglykæmi, (lavt blodsukker, red.), men det kan stadig påvirke hans hverdag.

-Efter jeg er begyndt at modtage en moderne behandling, er min hverdag blevet meget lettere, hvilket har betydet et stort løft for min livsglæde. Men psykisk kan det stadig være utroligt opslidende hele tiden at være opmærksom på, om mit blodsukker er i kontrol. Mentalt har jeg det liggende i baghovedet konstant, især når jeg er under stort arbejdspres, f.eks. fra studiet. Stress påvirker blodsukkeret, hvilket betyder, at jeg i de perioder kan mangle overskud til andre ting, fortæller Michael Overgaard og opfordrer samtidig alle diabetikere til selv at søge viden om de nyeste behandlingsmetoder.

Overlæge, dr.med. på Nordsjællands Hospital, Ulrik Pedersen-Bjergaard, som står bag flere undersøgelser om diabetesbehandling, mener, at behandlingen i Danmark generelt er god, men han kommer samtidig Finn Kristensen i møde i forhold til, at der er en særlig gruppe diabetikere, man bør prioritere særligt:

-Hypoglykæmi eller lavt blodsukker har alvorlige konsekvenser for en gruppe diabetikere, der lider under mange og svære tilfælde af lavt blodsukker. Derfor er det vigtig, at kendskabet til de nyeste behandlingsmetoder udbredes blandt diabetesbehandlere rundt omkring i landet. Det kan være med til at gøre hverdagen bedre og øge livskvaliteten hos den gruppe af diabetikere.