Skod smøgen for de unge!

Selvom vi er velvidende om, at rygning fører til KOL og kræft og afkorter livet med 10 år, ser vi alligevel passivt til, at 14-årige starter en livslang dårlig vane.

Man siger, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Og sådan er det også med rygning. Uanset hvad vi fortæller de unge mennesker om risikoen ved rygning, så er det ikke sikkert, at de fortryder den første smøg de røg som 14-årige, før de er voksne.

Vi husker vel alle, at sundhed ikke var den primære bekymring, da vi var teenagere med hormoner i udbrud og et følsomt sind. Anerkendelse blandt kammerater var så langt vigtigere, og ikke mindst var nysgerrigheden på at afprøve nyt en drivkraft. Det er ofte først langt senere, at unge mennesker begynder at reflektere over, hvad de har udsat deres lunger for i de frygtløse teenage- og ungdomsår, og så er det måske for sent. Så er end ikke de bedste rygestop-kurser eller den største opbakning fra pårørende nogen garanti for at blive den dårlige vane kvit.

Selvom vi er velvidende om, at rygning fører til KOL og kræft og afkorter livet med 10 år, ser vi alligevel passivt til, at 14-årige starter en livslang dårlig vane. Men når vi ved, at disse skræmmekampagner ikke har nogen betydelig effekt på vores unge, så har vi som voksne et ansvar for at skabe rammerne, der gør det mindre lokkende at tænde den første smøg. Det gælder særligt de socialt dårligt stillede, som måske ikke har forældrene, der kan agere rollemodeller. Den sociale ulighed i sundhed slår netop tydeligt igennem i forhold til rygning. De socialt dårligt stillede begynder at ryge tidligere og ryger mere, og har også sværere ved senere at holde op. Derfor bør rygeforebyggelse have et særligt fokus på netop denne gruppe.

Rygning er alt for let tilgængeligt i for ung en alder. At købe en pakke cigaretter bør gøre større indhug i lommepengene, og tobaksindustrien bør ikke have muligheden for at lokke letpåvirkelige unge med reklamer, hverken på cigaretpakkerne eller ved at betale for en fremtrædende plads ved kassen. Vi kan gøre cigaretterne mindre tilgængelige ved at reducere antallet af salgssteder og håndhæve, at unge skal være 18 år for at købe tobak. Og hvorfor ikke lovgive om, at skoletiden skal være røgfri, i stedet for at lade beslutningen være op til de enkelte kommuner og skoler? For rygning smitter – især blandt unge, og skolens rygere bliver ikke mindre synlige af, at de er forvist fra skolens matrikel, hvis der stadig pulses løs ved indgangen.

Hvad en teenager opfatter som en harmløs festsmøg kan have fatale konsekvenser. Vi har ikke råd til som samfund at vente på, at vores unge bliver gamle nok til selv at indse det.

Morten Grønbæk

Formand for Vidensråd for Forebyggelse.