Skøre knogler kræver sund kost og motion

I dag kan nogle osteoporosepatienter få knogleopbyggende medicin, der kan betyde, at de kan droppe deres smertestillende medicin. Men sund kost og især fysisk træning er stadig afgørende

I takt med, at der i disse år bliver flere og flere ældre i Danmark, stiger forekomsten af osteoporose, der også går under navnet knogleskørhed. Risikoen for at blive ramt af sygdommen, som regnes for en af de otte store folkesygdomme herhjemme, stiger nemlig med alderen. Forekomsten er langt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd – således er det hver tredje kvinde, der rammes, mens det kun er hver sjette til ottende mand.

Det er dog langt fra alle, der har osteoporose, der er klar over, at de bærer rundt på sygdommen. Ud af de cirka 700.000 danskere, man anslår lider af osteoporose, er det blot omkring 172.000 af dem, der har fået stillet diagnosen. Det skyldes primært én omstændighed, fortæller Pia Eiken, ph.d. og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Man opdager sjældent, at man har osteoporose, før man får sit første brud – medmindre man er undersøgt, fordi man har risikofaktorer for at få osteoporose. Til gengæld ved vi, at man, når man har haft sit første brud, har større risiko for også at få næste brud, siger hun. De brud, der giver mistanke om osteoporose, er som regel brud, der sker efter fald i samme niveau. Det er med andre ord ikke ulykker, opstået som følge af taklinger i fodbold eller fald på skipisterne, der indikerer, at der kunne være tale om osteoporose. Det er tillige oftest hos folk, der har krydset deres 50. år, at brud vil kunne skyldes afkalkende knogler. Hos unge mennesker er osteoporose meget sjælden.

Risikofaktorer

Ifølge Pia Eiken er risikoen for at få osteoporose størst, når man er kvinde, og større jo ældre man er. Mænd kan dog også blive ramt. Derudover er nogle mennesker arveligt disponerede, idet deres forældre har haft brud på lårbenet eller på rygsøjlen. Herudover er der en lang række andre risikofaktorer som for eksempel tidligere knoglebrud efter 50-årsalderen, som ikke skyldes ulykker og binyrebarkhormon, ligesom man er i højere risiko for at få sygdommen, hvis man er meget mager med et body mass index lavere end 19. En række sygdomme som gigt, hormonsygdomme som f.eks. forhøjet stofskifte, kroniske
nyresygdom eller sygdomme i knoglemarven øger også risikoen for osteoporose. Har man en eller flere risikofaktorer, kan man blive undersøgt for sygdommen.

– Som med mange af de andre folkesygdomme handler det rigtig meget om livsstil, når man vil forebygge. Så knogleskørhed forebygger man også ved at spise alsidigt og dyrke motion, ligesom man skal lade være med at ryge og drikke alkohol, siger Pia Eiken.

Noget af det vigtigste at få gennem sin kost, hvis man har osteoporose eller er i risiko for at få det, er calcium (kalk) og D-vitamin, idet disse er med til at opbygge og bevare knoglevæv. Derfor anbefales det, at man dagligt indtager mellem 1000 og 1200 mg calcium og ca. 20 ug D-vitamin. Man får lettest kalk igennem mælkeprodukter, idet disse har et naturligt højt indhold af calcium, men er man ikke til mejeriprodukter, er der også andre fødevarer med et højt calciumindhold – eksempelvis kål, broccoli, fed fisk, mandler og tofu. Vigtigste kilde til D-vitamin er solen, men D-vitamin fås også i kosten fra f.eks. kød, mælk, ost, æg og svampe. Det er svært at få dækket D-vitaminbehovet via kosten, hvorfor man anbefales et tilskud.

Fysisk træning er alfa omega

Fysisk aktivitet er vigtigt, hvis man vil forebygge osteoporose. Men også når sygdommen har ramt, spiller træning en afgørende rolle for, hvordan sygdommen udvikler sig. River Breinholt, der er fysioterapeut og osteopat ved Aarhus Osteopati, ser mange patienter med osteoporose og fortæller, at den mest effektive træning for osteoporosepatienter er det, han kalder stødtræning kombineret med styrketræning.

– Som osteoporosepatient skal man gerne have mange stød om dagen. Det kan være ved at trampe, hinke og hoppe, hvorved knoglerne belastes. Man får selvfølgelig også stød ved at gå almindeligt, men når vi snakker stødtræning, skal stødene være større end det, man får til dagligt ved at gå, siger han.

Hvis du tager den knogleopbyggende medicin, men ellers bare lægger dig hjem i sengen og venter, så vil den ikke have den ønskede effekt

Der findes imidlertid ikke et standardprogram for patienter med osteoporose, påpeger River Breinholt. Træningen, som han hjælper sine patienter med at tilrettelægge, er forskellig, alt efter hvor i deres sygdomsforløb de er.

– Alle osteoporosepatienter skal træne ud fra deres nuværende funktionsniveau. Hvis man eksempelvis lige har haft et sammenfald i ryggen, kan man ikke alt. Selvom varmtvandsbassin generelt ikke anbefales til behandling af osteoporose, fordi knoglerne ikke belastes ved aktiviteten, kan det godt være det, man starter med efter et sammenfald. Det kan for nogle helt basalt handle om at komme i gang med at bevæge sig og bruge musklerne. Men ellers er det primært styrketræning, der anbefales, som selvfølgelig skal tilrettelægges ud fra den enkeltes formåen lige nu. Der er patienter, der ikke kan lave tunge vægtøvelser, og så er der patienter, der kan lave dødløft med vægtstænger, siger han.

River Breinholt anbefaler sine patienter, at de er fysisk aktive hver dag, og at de styrketræner tre gange ugentligt. De dage, der ikke styrketrænes, kan det være, at man hinker, hopper, går eller sågar løber en tur. Man må gerne være øm i musklerne efter træning, men man skal ikke have smerter. Særligt for patienter, der lige har fået deres diagnose, kan det være svært at bedømme, hvad der er hvad, og mange har en frygt for at komme yderligere til skade.

– Mange er usikre og bange for at være fysisk aktive i starten. Her er det vigtigt, at man får talt rigtig godt med dem og hjælper dem til at blive trygge. Jeg sørger for at give dem en masse vejledning i, hvordan de begår sig i hverdagen – for eksempel løfter rigtigt, så risikoen for sammenfald minimeres. Og vi snakker også om, at inaktivitet er den forkerte vej at gå. Lige så langsomt bliver langt de fleste trygge og finder ud af, at de får det bedre ved at træne. Mit mål er, at de ikke skal gå rundt og være bange for at gå i stykker, siger River Breinholt.

OSTEOPOROSE RAMMER CA. hver 3. kvinde og hver 6.-8. mand OVER 50 ÅR

Medicin kan forebygge brud

Diagnosen osteoporose stilles ved, at patienterne ud over blodprøver får foretaget en såkaldt DXA-scanning. Ved scanningen kan man måle, hvor stærke knoglerne er ved at se på knoglevævets mineraltæthed. Jo højere tæthed, jo stærkere er knoglerne. Knoglestyrken udtrykkes ved en såkaldt T-score, hvor alle værdier over -1 er normalt og et tegn på stærke og sunde knogler, mens værdier mellem -1 og -2.5 vidner om lav knoglemasse. En T-score under -2.5 betyder, at man har osteoporose.

Den medicinske behandling, som patienter med osteoporose sættes i, afhænger af deres eventuelle tidligere knoglebrud brud og T-score. Der findes både medicin, som bremser knoglernes afkalkning og medicin, der kan genopbygge knoglerne.

– Det er ikke alle patienter, der skal have medicin. Nogle af de yngre patienter kan vi nøjes med at holde løbende øje med og rådgive om knoglevenlig livsstil. For patienter med osteoporose uden knoglebrud vil man starte med medicin, der hæmmer knoglenedbrydningen for at forebygge risikoen for at få knoglebrud. For de sværest syge patienter med tidligere knoglebrud kan man eventuelt starte med knogleopbyggende medicin. Den giver en stor stigning i knoglemassen, sænker risikoen for nye knoglebrud, og samtidig vil mange opleve at f.eks. smerter i ryggen bedres. Det betyder, at vi ser patienter, der pludselig kan smide den stærke smertemedicin, som vi generelt ikke er så glade for, at de bruger, siger Pia Eiken.

Hun slår dog fast, at ingen medicin hjælper efter hensigten, hvis ikke den kombineres med en sund kost og især fysisk træning.

– Hvis du tager den knogleopbyggende medicin, men ellers bare lægger dig hjem i sengen og venter, så vil den ikke have den ønskede effekt, siger Pia Eiken.

Tilbage efter sammenfald

Netop når det handler om træning, er det vigtigt at være vedholdende, men samtidig realistisk, påpeger River Breinholt.

– Det handler om at forhale processen. Hvis man får medicin og træner, så plejer jeg at sige til mine patienter, at målet ikke er at forbedre sin T-score, men at man bevarer den. Så når de får lavet den næste scanning – og det er vigtigt, at osteoporosepatienter gør det løbende – så er det et godt resultat, hvis T- scoren er den samme som sidst. Så har man forbedret den i forhold til den naturlige afkalkning af knoglerne. Men jeg ser også patienter, der, hvis de får medicin kombineret med træning, formår at forbedre deres T-score, siger River Breinholt.

Et knoglebrud kan selvsagt være smertefuldt, og for osteoporosepatienter er særligt de såkaldte sammenfald i rygsøjlen forbundet med stor smerte. Men på trods af det, og på trods af at et sammenfald oftest vil ændre ved kroppens statur og holdning, er det ikke umuligt at komme godt over det.

– Jeg plejer at sige, at ved et stabilt sammenfald skal smerterne være væk, når der er gået seks måneder. Men der er selvfølgelig individuelle forskelle, som også handler om, hvilket niveau patienten var på inden sammenfaldet. Heldigvis er det næsten alle med sammenfald, som kommer ud på den anden side og kan træne igen. Det handler om at få lavet den rette plan for genoptræning, siger River Breinholt.

Som osteoporosepatient skal man gerne have mange stød om dagen. Det kan være ved at trampe, hinke og hoppe, hvorved knoglerne belastes.

Man får selvfølgelig også stød ved at gå almindeligt, men når vi snakker stødtræning, skal stødene være større end det, man får til dagligt ved at gå