Hun er 38 år gammel og har været gravid før, hvor hun fik en provokeret abort. Det er nu 4 år siden og hun har efterfølgende ikke forsøgt at blive gravid. Hun fortæller, at hun og hendes mand har været sammen i 15 år og er enige om, at de skal have børn sammen, men det har bare ikke rigtig passet. De er begge i gang med en spændende karriere i det samme firma, hvor de har mange rejsedage og har ikke fundet tid til at realisere børneprojektet endnu. Nu vil hun gerne være sikker på, at hun stadig kan blive gravid. Hun fortæller, at hun har sat sig lidt ind i forholdene omkring graviditet. At hun på sin mobil har en ægløsningskalender, som hun har ført gennem 2 år, og at hun gennem halvandet år har taget folinsyre for at undgå eventuelle misdannelser i den tidlige graviditet.
Hun spørger, om det ikke er muligt at få lavet en scanning for at se, hvor mange æg, der er tilbage i hendes æggestokke, så hun er sikker på at gå i gang med projektet, inden det er for sent. Hun vil også gerne undersøges for at sikre, at der ikke er noget galt med hendes æggeleder og livmoder.
Jeg spørger hende, om der har været problemer i form af udflåd, smerter, blødningsuregelmæssigheder eller andre symptomer fra underlivet, men alt er normalt. Jeg fortæller hende, at det er normalt, at man foretager udredning for infertilitet, hvis der ikke er opnået graviditet inden for 1 år, fra man som par er startet på at forsøge at opnå graviditet. Jeg fortæller hende også, at det forhold, at de en gang tidligere har opnået graviditet, er den bedste indikation for, at de igen vil kunne opnå graviditet.
Der er en kort pause, og så spørger jeg hende, om hun har det svært med kontroltab. Hun smiler og siger, at jeg har gennemskuet hende. Jeg fortæller hende, at biologi ikke kan indplaceres i et regneark, og at det at få børn er en vidunderlig øvelse i kontroltab. Hun fortæller, at hendes mand har været nervøs for, om de har råd til at få børn, hvis han bliver fyret, og at han oplever, at det ikke har passet i hans karriereplaner.
– Det lyder som om, du har været klar til at få børn i lang tid, men at det er din mand, der holder igen – er det rigtigt?
Hun siger, at det er rigtigt. Hun synes, han hele tiden har undskyldninger for at udskyde beslutningen, og at hun bare går og bliver ældre og bange for, at han aldrig bliver klar, og at hun så ender med at blive for gammel til at få børn. Jeg fortæller hende, at hun er født med de æg, hun har i æggestokkene, mens mænds sædceller aldrig er over 3 måneder gamle. Af samme årsag stiger risikoen for misdannelser hos barnet og risikoen for ikke at opnå graviditet, jo ældre kvinden er.
Jeg siger til hende, at alt tyder på, at der ikke er noget i vejen med hendes evne til at blive gravid, og at jeg ikke synes, der er grund til at foretage undersøgelser i den anledning. Jeg synes derimod, at hun sammen med sin mand skal undersøge, hvad der er den egentlige årsag til, at deres planer om at få børn hele tiden bliver udskudt. Jeg spørger hende, om hun har fortalt ham, hvad hun er bange for, og hvordan hun har det med, at beslutningen hele tiden udskydes. Hun fortæller, at de kun har talt om det i bisætninger, og når det har været naturligt i anden sammenhæng.
Jeg spørger hende, om hun synes, karrieren er vigtigere end beslutningen om at få børn. Det synes hun ikke, og vi bliver derfor enige om, at de skal sætte tid af sammen til at finde ud af, hvad der er mest vigtigt for dem.