De fleste ved efterhånden, at store mængder indtagelse af rødt kød på ingen måde er sundt hverken for helbredet eller miljøet. Alligevel er vi i Danmark et af de mest kødspisende folkefærd, og den danske forbruger spiser i gennemsnit 72 kilo kød om året.
Spørgsmålet er, om vi i Danmark kan adoptere de norske tal, hvis vi skruer ned for det animalske indtag og op for det vegetabilske?
Der er en del penge at spare på et samfundsøkonomisk plan, hvis nordmændene følger de officielle kostråd. De potentielle samfundsmæssige fordele for befolkningen er, hvis de følger kostrådgivning, omregnet til danske kr. i alt 130 mia. kr. om året (skøn baseret på data for 2013).
Tallene skal forstås med forbehold, da de primært skyldes ubalance mellem indtag af animalsk og plantebaseret – men der spiller altså også andre faktorer ind såsom sukkerindtag og salt (stor post) samt et par andre småposter.
De 10 mia. kr. om året er direkte sparede omkostninger i sundhedsudgifter primært på grund af for meget kød og for lidt frugt og grønt.
5 mia. kr. er reducerede produktionstab, dvs. øgede skatteindtægter på grund af nedsat sygefravær, handicap og død. Det sidste og største tal på 115 mia. kr. er en lidt ”fluffy” størrelse, fordi det er svært at gøre et helt menneskeliv op i kroner og ører – men tallet er altså et skøn over, hvad flere års liv og forbedret helbred kan spare samfundet.
Hvis du spørger formand i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, er tallene ikke urealistiske at sætte ind i et dansk perspektiv – tværtimod.
– Vi kan i høj grad overføre de norske tal til danske forhold. For det første er Norge lidt mindre befolket, for det andet er det norske kødforbrug mindre end det danske, og for det tredje er der valutaforskellen – dermed sagt må vi formode, at tallet herhjemme faktisk vil være større end i Norge.
Udover, at de høje tal belyser de sundhedsmæssige gevinster ved mindre kød, er de også et politisk værktøj. I dag er der fra politikernes side en klar holdning til, at når folk er oplyst om, hvad der er sundt og usundt, er de også i stand til at tage de rigtige valg selv.
– Man har mange diskussioner om det frie forbrugsvalg; Er oplysning er nok, eller skal politikerne gå ind og lave strukturelle tiltag. Det kan f.eks. være igennem differentieret moms på sund/usund mad eller plantebaserede tiltag på skoler og i offentlige institutioner. Jeg mener, at strukturerne om det enkelte individ rent faktisk hjælper til at gøre det sunde valg lettere, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstitut, Sisse Fagt.
Hos Dansk Vegetarisk Forening er de enige i, at der skal strukturelle tiltag til, hvis flere danskere skal skære ned på kødforbruget – et godt eksempel er Randers Amtshospital, hvor de har indført en kødfri valgmulighed til patienterne.
– Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de, der spiser maden på hospitalet, vælger den vegetariske mulighed, og det er jo tårnhøje tal. Det viser, at der er enormt mange borgere, der bare skal have valgmuligheden, og så vælger de det grønne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Derfor kæmper Dansk Vegetarisk forening lige nu for at indsamle 50.000 underskrifter inden 180 dage, så forslaget om, at indføre en vegetabilsk valgmulighed i alle offentlige institutioner, vil blive behandlet i Folketinget.
Udover at der skal være en fast valgmulighed for vegetarisk mad i det offentlige, er Sisse Fagt og Rune-Christoffer Dragsdahl enige om, at man bør regulere momsen på frugt og grønt, for at få flere danskere til at skære ned på kødforbruget.
– Hvis du spørger danskerne, hvilke skatter og afgifter, vi skal skære ned på, er der suverænt flest danskere, der er enige om, at det skal ske på frugt og grønt i forhold til alt muligt andet. Hele 85 pct. af danskerne synes, at man skulle sænke momsen på frugt og grønt, siger Rune- Christoffer Dragsdahl.
Et andet sted, hvor det er en god idé at starte den grønne bølge, er i folkeskolerne, hvor der flere steder i landet allerede er indført skoleprojekter om bæredygtighed. Her bliver eleverne klogere på det miljømæssige perspektiv samtidigt med, at de lærer at lave plantebaserede retter i hjemkundskab.
– Skal vi have fat i folks madgryder derhjemme, så er skolerne et rigtig godt sted at starte. De unge er vildt videbegærlige og nysgerrige på de mange fordele ved mere plantebaseret kost, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Vi begynder at se mere og mere af den grønne kost på indkøbshylderne; plantebaseret fars, kødfrit pålæg og veganske færdigretter. Flere virksomheder og forretningsfolk investerer i det kødfri marked, eftersom der kommer mere efterspørgsel på alternativer til kød.
COOP’s chef har endda udtalt, at det her kan blive et nyt vindmølleeventyr for Danmark, fordi vores fødevareindustri begynder at satse på de kødfri og plantebaserede marked. Men det er vel og mærke forarbejdede fødevarer, de store kanoner smider penge i.
Fødevarer fra de veganske hylder, er ikke nødvendigvis lig med sundt. Vegansk er lig med, at der ikke er blevet skadet nogle dyr. Det, mener Sisse Fagt, er vigtigt at understrege.
– Veganske fødevarer er plantebaserede, men de kan altså også være smadder usunde. De kan være fyldt med fedtstoffer, sukker, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere. WHO anbefaler en mere vegansk kost – men her menes altså en uforarbejdet vegansk kost, siger Sisse Fagt.
Det nytter derfor ikke noget bare at spise veganske burgere, veganske pizzaer eller vegansk pulled pork, hvis det er i et sundhedsmæssigt øjemed, man gør det.
– Selv om mange beskylder kostrådene for at være kedelige og usexede, så er de bare i deres simple form basiskernen til et sundere liv, siger Sisse Fagt, og tilføjer, at det derfor er både vigtigt at spise mere grønt, men også at spise fuldkorn og magert og ikke for meget salt og sukker.