Der findes utroligt mange sundhedsrelaterede hjemmesider på nettet. Alt fra sponsorerede sundhedsleksika over nyhedsartikler til diverse debatfora. Men på Patienthåndbogen finder du de samme kilder, som lægerne benytter, og faglig korrekt information på ét sted.
En enkelt google-søgning på symptomer som ‘røde knopper og kløe’ giver 11.900 resultater. Det er langt mere, end de fleste har lyst til at tærske igennem. Men hvordan vælger man det bedste ud? I en undersøgelse for sundhed.dk svarer 47 pct., at sundhedsinformation på nettet er nemt at finde, men ofte er det svært at gennemskue lødigheden. Derfor har Danske Regioner og de fem regioner i samarbejde med sundhed.dk og Lægeforeningen lanceret et nyt gratis online leksikon med over 3.000 artikler og 2.000 illustrationer om sundhed og sygdomme. Patienthåndbogen, som leksikonet kaldes, er en omskrivning af den sundhedsfaglige Lægehåndbog, der er lægernes eget opslagsværk på nettet.
Tina Kousgaard, 29, og Brian Petersen, 31, er forældre til Anton på 11 måneder. Som forældre har de ofte brug for faglig viden om barnets ve og vel, og Tina har da også flittigt benyttet sig af diverse sundhedsrelaterede hjemmesider. Hun ser Patienthåndbogen som en troværdig kilde til information.
– Den virker gennemarbejdet, og så er den officielt godkendt. For mig betyder det, at man virkelig ser det som en pålidelig hjemmeside, og man har forventninger til, at man kan finde noget relevant derinde, siger hun.
Brian, der arbejder som fysioterapeut og derfor også har en faglig indgangsvinkel til Patienthåndbogen, er især positiv over, hvor omfattende opslagsværket er.
– Jeg synes, den virker til at komme omkring alt lige fra sjældne nervesygdomme til en helt almindelig forkølelse. Når jeg har haft brug for at søge informationer på nettet tidligere, har jeg ofte været forbi forskellige specifikke foreningshjemmesider. Her er alle informationer samlet et sted, så det er nemt at gå til.
Over 50 speciallæger og praktiserende læger skriver og redigerer indholdet i Patienthåndbogen, som opdateres løbende, så du altid er garanteret den nyeste viden på området. Du kan blandt andet få det lægefaglige svar på, hvad nakkesmerter kan skyldes, hvornår du bør søge læge ved feber, og hvordan du får fjernet mandlerne.
I februar måned fik Anton konstateret børneeksem, og efter konsultationen hos lægen gik Tina på nettet for at få mere information.
– Jeg søgte efterfølgende på ‘børneeksem’ på nettet, og jeg fandt frem til de samme ting, som lægen havde fortalt mig, fortæller hun.
– Det er ikke altid, at man husker alle de informationer, lægen giver. Specielt ikke, når man er af sted med et lille, sygt barn. Så er det godt, at man lige kan få det genopfrisket derhjemme foran computeren.
Netop når det handler om genopfriskning, ser Tina det som en stor fordel, at læger og patienter bruger de samme kilder.
– Jeg kan huske, at lægen fortalte mig, at når man har børneeksem som lille, så har man risiko for at udvikle håndeksem som voksen, og det kan have betydning for ens valg af erhverv. Da jeg efterfølgende læste i Patienthåndbogen for at se, hvad der stod om børneeksem, var det stort set ordret, hvad lægen havde sagt til mig. Jeg kunne nærmest høre hende sige det igen, siger hun med et smil.
I Patienthåndbogen er der tre typer artikler; sygdomsartikler, symptomartikler og undersøgelser, og alle sygdomsartiklerne er bygget op efter samme struktur. I mange af artiklerne er der desuden link til yderligere information om emnet og link til illustrationer. Patienthåndbogen indeholder også en medicinsk ordbog, hvor man kan slå lægefaglige ord op og få en forklaring på ordene på almindeligt dansk.
Anny Adeler er praktiserende læge i Århus, og hun har allerede anbefalet Patienthåndbogen til flere af sine patienter. Ifølge Anny er Patienthåndbogen ikke kun til gavn for patienterne, men også brugbar i kommunikationen mellem læge og patient.
– Jeg synes, det er et godt værktøj i dagligdagen som praktiserende læge over for patienterne. Jeg blev faktisk overasket over, hvor systematisk den var bygget op. Den er meget nem at finde rundt i. Jeg har selv tastet lidt rundt i den, og informationerne er både gode og klare. Noget er meget omfattende og måske lidt for teknisk, men så er der også noget for dem, der vil vide mere.
Hun er generelt glad for, at patienterne nu har mulighed for at være bedre forberedt til konsultationerne.
– Nogle gange kommer patienten selv med svar på spørgsmål, som jeg ikke har stillet, men som de har læst sig til, siger hun.
– Det gør, at man får en samtale med patienterne på et højere plan, og at samtalen bliver meget mere ligeværdig. Det er noget, jeg har nydt. Og det er da også hændt, at jeg har fået nye ideer undervejs, så det er bestemt kun en fordel at være flere til at komme med forslag.
Du kan bruge Patienthåndbogen til at orientere dig om proceduren og dine muligheder både før, under og efter et behandlingsforløb. Det kan ifølge Anny give større tryghed og forståelse.
– Patienthåndbogen kan også være god i et behandlingsforløb og hjælpe til at forstå processen. Jeg kan jo godt sidde og forklare alt, men ofte får folk mange informationer på meget kort tid, og de hører måske ikke det hele. Så er det godt, at de bagefter kan gå hjem og læse mere eller se forløbet med familien. Det giver en god tryghed, tror jeg.
Willy Frandsen på 79 år er patient hos Anny Adeler, og han bruger flittigt nettet til at søge yderligere oplysninger. For mange år siden fik han konstateret en blanding af astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), og i forbindelse med et tjek hos Anny for nyligt blev han introduceret til Patienthåndbogen.
– Siden er god og nem at finde rundt i, og jeg føler mig godt informeret. Den er også meget nemmere at bruge end at søge på Google. Og så er det på dansk, og der er ikke så meget ‘lægelatin’ i, som jo kan være lidt tung læsning, siger han Selvom Willy generelt har en god forståelse for sygdommens karakter, fandt han alligevel information på Patienthåndbogen, som han ikke kendte i forvejen.
– Der stod, at man ofte får lungebetændelse og infektioner, når man har KOL. Det har jeg erfaret, at jeg tit har haft. Nu ved jeg så, at det skyldes et dårligt immunforsvar som følge af sygdommen.
Patienthåndbogen indeholder ud over artikler også 2.000 illustrationer fordelt på tegninger, røntgenbilleder, fotos, præsentationer og animationer. Animationerne består af små korte beskrivelser, som ved hjælp af billeder, tekst og tale skal give en bedre forståelse af et givent emne.
Anny har allerede brugt flere af animationerne i forbindelse med konsultationer. Hun bruger dem især til at forklare, hvordan et bestemt indgreb foretages, eller hvordan en sygdom påvirker kroppen.
– Jeg har f.eks. brugt dem til at vise, hvordan en MR-scanning foregår. Det tager ikke mange sekunder at vise filmen, og så forstår patienten det meget bedre. Tina og Brian er enige i, at animationerne hjælper på forståelsen.
– Jeg så en animation om amning forleden. Jeg har jo set 2D-tegninger af brystet før, men det var interessant at se det i 3D også, så man kan få en fornemmelse af, hvad der sker i brystet, når barnet ammer. Jeg er vant til at tilegne mig viden ved at læse, så det er naturligt for mig at forstå det skrevne, men animationen giver bare en ekstra forståelse, siger Tina.
Patienthåndbogen kan findes på www.patienthåndbogen.dk eller via sundhed.dk.