Januar behøver ikke være en pinsel af fravalg og begrænsninger i kampen for at finde tilbage til normalvægten efter julens sul. Mindre kan gøre det.
Tænk over din sult. Hvornår dukker den op? Hvad sætter den i gang? Ofte glemmer vi den, før den pludselig er der, og dukker den op, mens vi er på farten, vælger vi ofte fedende færdigmad for at tilfredsstille den. Pølsehorn i supermarkedet, en fedtet pizzaslice eller en fransk hotdog på tanken. Vær forberedt på din sult og beslut i forvejen, hvad du vil gøre ved den, når den melder sin ankomst. Måske kan du sagtens holde den knurrende mave ud den time, det tager, før du er hjemme ved rugbrødet og det fedtfattige pålæg? Eller måske ved du godt, hvor du kan finde noget mættende og fedtfattigt, der kan dæmpe trangen til fedt og sødt? Det er ofte de panikprægede mellemmåltider, der resulterer i for mange kilo på kroppen. En fransk hotdog byder f.eks. på 535 kilokalorier, hvilket svarer til mere end 25 pct. af det anbefalede daglige kalorieindtag for en gennemsnitskvinde.
De fleste af os kender den klassiske Nupo-kur, som mange slankevillige mennesker har kastet sig over i tidens løb. Nu er der en ny slags kur på markedet i Danmark – Noka – som har haft stor succes i både Norge og Sverige i over 10 år.
Den adskiller sig dog fra andre “alt eller intet”-kure ved at være en rigtig måltidserstatning, hvilket giver dig mange flere variationsmuligheder i slankekuren. Samtidig har Noka alle de næringstoffer, vitaminer og mineraler, som du har brug for.
Måske kunne du tænke dig at være på slankekur i forbindelse med morgenmad og frokost, men spise sammen med familien om aftenen? Eller kun være på slankekur omkring din frokost? Det kan du med Noka, som ifølge producenten giver dig en god mæthedsfølelse og meget bedre muligheder for at holde vægten på det ønskede, efter at selve slankekuren er gennemført.
Noka består af 15 varianter – både klassiske middagsretter, supper, nudler, milkshakes og snackbarer. De mange muligheder og smagsvarianter gør det nemmere at holde din motivation i top gennem slankekuren. Se mere på camette.dk
Vand er vigtigt, og alt for mange af os går i virkeligheden rundt og er en anelse dehydrerede. Det kan udløse hovedpine, og det kan udtørre vores hud. Så i stedet for hovedpinepiller og dyre fugtighedscremer, er det måske bare lidt mere vand, du har brug for. Hav altid en flaske vand med på farten, uanset om det er sommer eller vinter. Hold dig fra søde lightprodukter, der kan styrke din trang til fedende og søde sager. Drik i stedet vand fra hanen. Væskemangel kan øge din sultfornemmelse, så du spiser mere.
Flere og flere får fokus på gluten, hvilket har medført et stigende antal glutenfri varer på markedet. I de senere år er mange også blevet optaget af kulhydrater – ikke mindst påvirket af de store, folkelige LCHF- og Lavkarbo-bevægelser i Sverige og Norge. Lowcarb har således ikke været mere i vælten siden de ‘glade’ Atkinsdage i 1990’erne.
Den lille danske tomands-virksomhed, Funktionel Mad, lancerer nu et glutenfrit lowcarb-brødmix, som netop rider på både gluten- og kulhydrat-bølgen. Bekvemmeligheden er i højsædet. Brødmixet blandes blot med vand og bages i en medfølgende form. Resultatet er et velsmagende brød med blot 1 gram kulhydrat pr. skive. Og så er det helt fri for gluten, gær og mælk. Brødet byder i stedet på sunde fedtstoffer fra solsikkefrø og græskarkerner samt en masse gode kostfibre.
Glutenfri Lowcarb-brødmix fra Funktionel Mad ApS fås i helsekostbutikker og webshops. Find forhandler påwww.sukrin.dk
Tv-hygge forbindes ofte med søde og salte sager. Men tv-guf behøver ikke være kaloriebomber. Skift sodavand, popcorn, vingummibamser og mælkechokolade ud med sundere alternativer. Du behøver jo ikke erstatte det med rosenkål og broccoli. Skær f.eks. lidt frugt i stykker og vend det i en fedtfattig yoghurt naturel – evt. med lidt friske vaniljekorn og en anelse ahornsirup. Det smager mindst ligeså godt som flødeis, og det er en del friskere end matadormix. Grøntsagsstave og guacamole (avocadocreme) er også en succes blandt høj og lav som erstatning for chips. Guacamole er med sine ca. 180 kcal pr. 100 gram ikke fedtfattig, men det er mestendels sunde fedtstoffer, og det er stadig en del lavere kalorieindhold end kartoffelchips, der typisk byder på mere end 500 kcal pr 100 gram.