Smerter er ikke bare smerter

Hovedpine, tandpine, ondt i maven, ømme skuldre og nakke. Stikkende, svidende, brændende, strammende, jagende, dunkende. Vi kender alle sammen til smerter. Men der er stor forskel på – og mange årsager til smerter.

Mange af os kender til smerter som en advarsel – et symptom på, at der er noget galt. Hovedpine kan eksempelvis skyldes væskemangel, tandpine en betændelsestilstand og ømme muskler kan være en overbelastning. Symptomer, som man kan og skal reagere på, for at sikre, at vores kroppe ikke lider varige skader. De akutte smerter er et advarselssignal om, at der er noget galt, og man bør altid lytte til dem. Nogle gange kan en pille og hvile hjælpe, andre gange skal der afspændingsøvelser eller styrketræning til at styrke kroppen, så den kan klare livet.

Men nogle smerter går ikke over igen. Man estimerer, at 20 procent af befolkningen lider af kroniske smerter. Kroniske smerter defineres som havende en varighed på længere end seks måneder. En del af disse bliver heldigvis smertefri igen. Det kan eksempelvis være smerter i forbindelse med skader og operationer til følge eller smerter i forbindelse med graviditeter. Men der er en del, der har smerter i mange år og aldrig bliver dem kvit igen.

– Smerter er på mange måder en udefinerbar størrelse. Vi måler dem typisk ud fra en skala på 1 til 10, hvor patienten angiver 1 for ingen smerter og 10 for de stærkest tænkelige smerter. Desuden kan vi i nogle tilfælde se nogle forbindelser i hjernen, som er meget anderledes hos smertepatienter end andre, fortæller Gitte Handberg, der er specialeansvarlig overlæge og anæstesilæge med speciale i smertebehandling og leder af Smertecenter Syd på Odense Universitets Hospital.

Hormoner påvirker smerterne

Årsagerne til smerterne kan være mange, og det er ikke altid muligt at finde en årsag i de fysiologiske undersøgelser.

– De patienter, jeg ser her, har alle meget ondt og har typisk levet med smerter i otte til ti år. Der er dobbelt så mange kvinder som mænd, og det er et generelt billede. Modtageligheden over for smerter er større hos kvinder end hos mænd, og dermed er risikoen for at udvikle kroniske smerter også større hos kvinder end mænd, forklarer Gitte Handberg.

Overrepræsentationen af kvinder, samt at der sker ændringer i smertebilledet hos unge i puberteten, betyder, at forskerne mener, at der må være en sammenhæng mellem hormonerne i kroppen og modtageligheden overfor smerter.

– Men når de kommer hertil, er der ingen forskel i hvor ondt de har, siger Gitte Handberg, der dermed gør op med både forestillingen om sarte og smerteudholdende kvinder.

Og der er heller ikke megen anden hjælp at finde i statistikkerne.

– Vi indsamler en masse baggrundsdata, for at undersøge, om der er et mønster i dem, der får kroniske smerter, men der er ikke en overrepræsentation af hverken direktører eller langtidsledige, folk med psykiske lidelser eller stress. Det kan godt være, at der er en sammenhæng mellem ens psykiske tilstand og en smerteoplevelse, men der er ikke noget, der tyder på, at det sætter sig som kroniske smerter. Ligeledes er der både hypokondri og hysteri, men det er bare ikke smerter, de klager over. Det er typisk mere komplicerede symptomer eller uforklarlige lammelser, siger Gitte Handberg, der gerne gør op med den fordom, at kroniske smertepatienter enten er psykisk ustabile eller ikke undersøgt ordentligt af deres læge.

Mange ubesvarede spørgsmål

Danmark er faktisk et af de lande, der er rigtig gode til at behandle og udrede akutte smertepatienter – også set med internationale briller.

– Nogle får kroniske smerter, andre gør ikke, og vi ved ikke ret meget om hvorfor. Der kan være en ung mandlig motorcyklist, som får revet rygraden over i en ulykke, der ingen smerter oplever, mens en anden tilsvarende person og ulykke resulterer i et liv med konstante smerter, og vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Det vi ved, er at det må have noget med centralnervesystemet at gøre, og at smerterne må opstå et sted i de nerver, der fortsat har forbindelse til hjernen – selv om det kan føles som om, at smerterne sidder længere nede. Det er også en af årsagerne til at operationer ikke kan hjælpe denne type af patienter, da man ikke ved, hvor i nervebanen at smerterne opstår.

Forskelle i hjernen

Mens smerter efter ulykker har et meget konkret afsæt, så kan der være andre smerter, som det er vanskeligere at forklare årsagen til. Herunder er eksempelvis fibromyalgi, som giver smerter i muskler og led. Ofte begynder fibromyalgi og nogle andre typer af kroniske smerter med en lokalsmerte, der efterhånden breder sig. Det giver en mistanke om, at nogle patienter i et eller andet omfang får overophedet deres smertesystem, således at de modtager smertesignaler, uden der er en årsag til det.

– Vi ved fra PET-skanninger at deres hjerneforbindelser og de steder, hvor smerterne opleves ser meget anderledes ud, end hos raske mennesker.

Uanset årsagerne, så er behandlingen af de kroniske smerter ofte den samme.

– Vi har forskellige typer af smertestillende medicin, som vi kan give patienterne, men der er desværre meget der tyder på, at de forskellige præparater mister deres virkning over tid, og patienterne til sidst kun har bivirkningerne tilbage. Derfor er der rigtig mange, der vælger at trappe ud af medicinen, når de kommer her, fortæller Gitte Handberg, som derfor også vægter patientuddannelse rigtig højt.

– Selv om vi ikke kan gøre patienterne smertefri, så kan vi alligevel godt hjælpe dem. Vi har rigtig gode erfaringer med at træne patienterne i eksempelvis mindfulness, og i det hele taget at de lærer at acceptere og leve med smerterne i stedet for at fokusere på at blive smertefri, da det desværre alt for ofte er umuligt, slutter Gitte Handberg.