Smerter af kolesterolsænkende medicin?

Af: Malene Tonnung

Foto: Scanpix/Iris

Lige nu diskuteres det igen, hvorvidt vi bør tage kolesterolsænkende statiner, og hvor grænsen går for et højt kolesteroltal. En af ulemperne ved statiner er, at de kan give muskelsmerter – men her kan et tilskud af det naturlige coenzym Q10 faktisk hjælpe.

 

Kolesterolniveauerne er et emne, læger og forskere ikke helt bliver færdige med at diskutere. Hvor langt skal man op, før der kan tales om for højt kolesterol, og hvornår er det behandlingskrævende?

Det er muligt at udregne en statistisk risiko for hjertekarsygdomme ved at kigge på alder, BMI, om personen ryger og kolesteroltal. Derudover skal man kigge på, hvordan fordelingen af de forskellige kolesteroltyper, såsom HDL, LDL og triglycerid, er.

Så det beror ofte på et skøn, om du som patient får ordineret statiner eller blot anbefales at motionere mere, spise sundere eller stoppe med rygningen.

Ganske mange af dem, der får ordineret og begynder at bruge kolesterolsænkende medicin, døjer med muskelsmerter. Det kan være så slemt, at motion bliver umulig, hvilket er skidt for hjertesundheden under alle omstændigheder. Til gengæld viser forskning, at tilskud med Q10 kan gøre en stor forskel.

 

Mindre kolesterol – mindre Q10

Hvis du har fået ordineret statiner af din læge, er der forhåbentlig en god grund til det. Der findes mange forskellige statiner, men fælles for dem alle er, at de hæmmer leverens naturlige dannelse af kolesterol, så det samlede kolesterolniveau sænkes. Både kolesterol og Q10 laves i kroppen ud fra en trinvis omdannelse af stoffet mevalonat. Det betyder, at hvis man hæmmer kroppens evne til at danne kolesterol, så vil kroppens naturlige Q10-niveau også nedsættes.

Op mod 75 pct. af de 600.000 danskere, der får statiner, vurderes at lide af muskelsmerter i større eller mindre grad. Forskerne har indtil for få år siden haft svært ved at finde en årsag, men det viser sig, at musklernes energidannelse påvirkes, når kroppens produktion af kolesterol og dermed Q10 nedsættes.

 

Q10 fås som tilskud

Inde i alle vores muskelceller findes små, energiproducerende mitokondrier. De omdanner næringsstoffer fra kosten til små energimolekyler kaldet ATP under medvirken af coenzym Q10. Muskelcellerne får deres energi ved at spalte disse ATP-molekyler, men energiproduktionen er helt afhængig af den mængde Q10, der er til rådighed. Alle vores muskler er derfor afhængige af Q10, som vi selv danner, men mindre af med alderen.

Q10 fås også som tilskud – f.eks. det godkendte lægemiddel Bio-Qinon Q10, som er et af de mest veldokumenterede tilskud, der har vist stor effekt i forskning på hjertesygdom og dødelighed.

Et nedsat Q10-niveau betyder nedsat energi i kroppen. Der er dermed en logisk sammenhæng mellem nedsat Q10 og symptomer fra musklerne, da de mest energikrævende celler også har det største behov for Q10. Så hvis du tager statiner, vil et tilskud med Q10 være tilrådeligt, så du ikke kommer i mangel.

 


Q10

Q10 er ikke et vitamin eller et mineral. Det er et hjælpestof, eller co-enzym, som indgår i cellernes energifabrikker, de såkaldte mitokondrier, og er derfor vigtigt for en normal energiproduktion i kroppen. Mennesker kan selv danne Q10, og vi danner mest, mens vi er unge, hvorefter produktionen daler. Vores hjerte – som er en stor muskel – er meget afhængigt af et ordenligt niveau af Q10.

Q10 findes også i forskellige fødevarer f.eks. indmad som lever og hjerte og eksempelvis kød, fisk, sojabønner, sesamfrø og persille. Men desværre ikke i de mængder, som kan opnås ved tilskud.