Sådan bruger du smertestillende medicin rigtigt

De fleste af os tyer med mellemrum til smertestillende håndkøbsmedicin, når hovedet eller ryggen værker. Men hvad gør medicinen, og hvordan bruger du den rigtigt. Få svaret her.

Man har i de senere år fået en bedre forståelse af hvordan vores nervesystem bearbejder smerteimpulser. Disse fremskridt har betydet bedre og mere effektiv smertebehandling både i sygehusregi og hos den alment praktiserende læge.

For år tilbage var det – lidt frækt sagt – lægen, der bestemte, hvor ondt man havde. Eller i det mindste hvor meget smertestillende medicin man måtte få. I dag lytter man i langt højere grad til patientens smerteoplevelse. Det ligger nu i selve definitionen af smerte, at man har nøjagtig så ondt, som man selv tilkendegiver. Har du været indlagt på sygehus, er du måske blevet præsenteret for spørgsmålet: Hvor ondt har du på en skala fra 0-10? 0 er ingen smerte, og 10 er den helt uudholdelige smerte. Svaret spiller en stor rolle, når lægen skal tilrettelægge smertebehandlingen.

Smerteoplevelsen kan være meget forskellig fra person til person – man taler om, at vi har forskellig smertetærskel. Smerteoplevelsen kan også variere fra dag til dag hos den samme person. Ligeledes påvirkes smerteoplevelsen af psykiske omstændigheder – således vil angst typisk forstærke smerteoplevelsen.

Vi vil naturligvis helst være fri for smerter. På den anden side skal vi være glade for, at vi kan føle smerte. Uden denne mekanisme kunne vi ikke overleve. Smerte fortæller vores hjerne, at der er noget galt et sted i kroppen. Det lyder enkelt, men kan være mere kompliceret end som så. En smerte kan nemlig have sit udgangspunkt et helt andet sted end der, hvor vi faktisk mærker den. Et velkendt eksempel er smerter i venstre arm eller i kæben, hvis der er problemer med hjertet. Vores nervesystem kan også blive overfølsomt. Der kan således gå smerteimpulser til hjernen, selvom der ikke objektivt er noget galt.

Hurtig og effektiv smertebehandling

Det er vigtigt, at især moderate og stærke smerter behandles hurtigt og effektivt. Jo længere en smertetilstand har varet, jo vanskeligere er den at behandle. En sådan akut smertetilstand, der ikke behandles tilstrækkeligt, kan udvikle sig til kroniske smerter.

Man kan inddele og beskrive smerter på mange måder. Hvor sidder smerten? Hvor intens er smerten? Er den skarp, stikkende, jagende, dump, eller hvordan beskrives den bedst  – og hvor længe har smerten varet?

De fleste smerter opstår i vores muskler, led og knogler. Typisk er der tale om overbelastningsskader, der stammer fra forkerte arbejdsstillinger, overdreven sportsudøvelse eller uvant fysisk arbejde. En anden hyppig smertetilstand er hovedpine. Hovedpine kan have mange forskellige årsager og er nærmest blevet et medicinsk speciale for sig selv. Lider du af hyppig hovedpine, kan din læge bede dig om at føre en hovedpinedagbog. Denne kan være udgangspunkt for den mest hensigtsmæssige behandling.

Altid nødvendigt at tage medicin for smerter?

Lette smerter forsvinder ofte af sig selv efter kort tid. Lidt ro og hvile, en spadseretur i frisk luft, eller blot et glas vand kan lindre tilstanden. Inden vi griber ud efter pilleglasset, kan vi forsøge os med lokal kulde- eller varmepåvirkning. På apoteket kan du købe poser, der både kan nedkøles eller opvarmes og lægges på det smertende sted. Sundhedspersonale taler ofte om en inflammation i forbindelse med smerter. Man kan sige, at det er en slags betændelsestilstand, uden at der er bakterier (eller andre mikroorganismer) involveret. Den ytrer sig ofte ved, at det smertende område også er hævet og varmt – for eksempel  ved en forstuvet fod. Her kan en ispose gøre god gavn.

Hvilken slags medicin?

Er skaden sket, kan vi få brug for smertestillende medicin. Den hyppigst anvendte medicin mod smerter, der kan fås i håndkøb indeholder stoffet paracetamol. Det forhandles under forskellige navne (se faktaboks). Paracetamol er et af de sikreste lægemidler at anvende, hvis det vel at mærke bliver brugt korrekt. Det udgør grundstammen i praktisk talt al smertebehandling. Den anbefalede maksimal dosis på fire gram per døgn, må dog ikke overskrides, da det kan føre til alvorlige leverskader. Ud over den smertestillende effekt virker paracetamol også febernedsættende.

Et andet lægemiddel der hyppigt anvendes mod lette og moderate smerter er ibuprofen – populært kaldet ”gigtmedicin”. Dette stof har i modsætning til paracetamol en inflammationsdæmpende effekt. Tandpine, menstruationssmerter samt lidt stærkere smerter i muskler, led og knogler kan ofte behandles effektivt med medicin, der indeholder ibuprofen. Det bruges næsten altid efter operationer og virker endda i visse tilfælde bedre end morfin.

Ibuprofen kræver dog mere forsigtighed i anvendelsen. I modsætning til paracetamol, der nærmest er fri for bivirkninger, og som kan anvendes sammen med næsten al anden medicin uden problemer, er der langt flere forbehold ved Ibuprofen (og andre lignende stoffer). Stoffet virker irriterende på maveslimhinden, og kan føre til maveblødninger og ligefrem mavesår.

Er du over 65 år, eller har du tendens til mavesår eller hjerteproblemer, bør du rådføre dig med din læge, inden du anvender medicin, der indeholder ibuprofen.

Et andet gammelkendt lægemiddel mod smerter er acetylsalicylsyre. Det foretrækkes af mange, og findes stadig på markedet. Den smertestillende effekt kan dog ikke dokumenteres at være bedre end paracetamol, og da bivirkningerne minder om dem, man ser hos ibuprofen, er dets plads i smertebehandling diskutabel. I små doser anvendes det hyppigt som blodfortyndende medicin.

Selvom de nævnte lægemidler kan købes i håndkøb, er de ikke ufarlige. Medicin skal altid bruges med omtanke. Er dine symptomer ikke forsvundet inden for en uges tid, bør du søge læge. Håndkøbsmedicin mod hovedpine kan i sig selv fremkalde hovepine ved langvarig brug. Brug af smertestillende medicin kan også camouflere alvorlige sygdomme, som for eksempel stærkt forhøjet blodtryk. Salget af smertestillende medicin i håndkøb er blevet mere restriktivt og sælges nu kun i mindre pakninger.

Svært ved at sluge tabletter?

Paracetamol er det lægemiddel, der findes i flest former i håndkøb. Mange af disse tilgodeser personer, der af den ene eller anden grund har svært ved at sluge almindelige tabletter.

Mikstur og stikpiller er mest beregnet på børn. Stikpiller kan bruges til små børn, der ikke vil tage miksturen. Virkningen fra stikpiller er dog ringere og må betragtes lidt som en nødløsning. Smeltetabletter findes både til børn og voksne. Brusetabletter kan ligeledes bruges af både børn og voksne.

Paracetamol findes også i opmålte pulverbreve smagt til med mentol og solbær. Tanken er, at man laver en varm drik, der virker smertestillende og febernedsættende. Det kan være et godt valgt ved ondt i halsen. Ondt i halsen kan også behandles med sugetabletter, der virker lokalt i mund og svælg.

Du kan smøre smerten væk

Du kan behandle visse smertetilstande ved at smøre det pågældende område med en creme eller ge,l der indeholder et anti-inflammatorisk stof – for eksempel det tidligere omtalte Ibuprofen. En creme eller gel er især velegnet til behandling af smerter i yderligt liggende muskler, sener og led for eksempel ved knæ, ankler, håndled og lignende. De typiske bivirkninger ved denne ”gigtmedicin” er mindre udtalte end ved tabletbehandling. Man skal dog være forsigtig ved samtidig brug af blodfortyndende medicin.

Må man blande forskellige slags smertestillende medicin?

Som tidligere nævnt udgør paracetamol grundstammen i megen smertebehandling, og det kombineres ofte med receptpligtig medicin.

Paracetamol og ibuprofen virker ved forskellige mekanismer, og det kan i nogle tilfælde være oplagt at kombinere dem. Det er dog ikke nødvendigvis uden problemer. Kombinationen af de to stoffer øger kun den smertestillende effekt i mindre grad, mens risikoen for bivirkninger øges mere.

Mange mennesker starter med at behandle deres smerter med paracetamol. Måske finder de effekten utilstrækkelig, og supplerer derfor med ibuprofen. Måske havde ibuprofen i sig selv været tilstrækkelig. Og der er jo ingen grund til at overbelaste kroppen med mere medicin end nødvendigt. På den anden side er det fornuftigt at se, hvor langt man kan komme med paracetamol på grund af de få bivirkninger. Kombinationen ordineres ofte af læger, og den kan forsvares ved kort tids brug. Ved selvmedicinering kan man gøre sine egne erfaringer, om det ene eller det andet lægemiddel er tilstrækkeligt.

Ibuprofen (og andre lignende stoffer) bør aldrig kombineres med medicin, der indeholder acetylsalicylsyre. Risikoen for påvirkning af mave-tarmkanalen øges betydeligt, uden at man får en bedre smertestillende effekt.