Ulykkesforsikring: Hvor stor er skaden?

Når ulykken er ude, så er det godt at være forsikret. Men det kan også være forvirrende, for hvad er det, man kan forvente, og hvordan vurderer man smerter og skader?

Det er nu halvandet år siden, at Susanne Svensson vågnede midt om natten og skulle på toilet. Søvndrukken kom hun derud, og faldt så lang hun var på det hårde badeværelsesgulv og slog både hovedet og armen, så hun måtte af sted med skadestuen.

– Jeg fik syet en flænge på syv centimeter i hovedet, fortæller Susanne Svensson. I begyndelsen gjorde det ondt, det er jo forventeligt, men smerterne blev ved, og hun har stadig problemer med at udføre visse bevægelser, så efter et år mått hun sande, at tingene ikke var, som de skulle være. Hun blev sendt til en speciallæge, som undersøgte hende, og på baggrund af hans vurdering kontaktede hun de tre forsikringsselskaber, hun er forsikret hos. Hvert selskab foretog deres egen vurdering af Susannes skade og vurderede den til en méngrad på henholdsvis under fem, otte og 15 procent. Det undrede både Susanne og hendes læge, og hun besluttede sig for at lægge sag an mod det ene forsikringsselskab med den laveste vurdering. Hun synes, der mangler åbenhed om hvordan en skade vurderes af forsikringsselskaberne og har ikke kunnet for en forklaring på, hvordan de er kommet frem til deres vurdering.

Hvordan kan det ske?

Det er nemt at følge Susannes undren over vurderingen af skaden – hvordan kan forsikringsselskaberne komme frem til så forskellige resultater? Helse har ringet til ledende overlæge, Ove Gaardboe, som har arbejdet med vurderinger af arbejdsskader, så selv om han ikke kender til Susannes sag, så har han alligevel indsigt i, hvordan skader vurderes.

– Der er nogle helt grundlæggende ting omkring funktioner, der er relativt nemme at forholde sig til. Det kan være en amputeret arm. Det kan man slå op i en méntabel og se, hvilken méngrad det vurderes til. Sværere bliver det, når skaderne ikke er helt så konkrete. Fantomsmerter og skæmmende ar kan vurderes forskelligt, og så bliver der tale om et skøn. Smerter og bevægelighed kan eksempelvis variere fra dag til dag, fortæller Ove Gaardboe, som dog mener, at afvigelserne som tommelfingerregel ikke bør afvige mere end fem procent fra hinanden.  

For at få en god og præcis vurdering af en skade, opfordrer Ove Gaardboe, at man dokumenterer forløbet:

– Som regel har der været et langt forløb. Det er ikke usædvanligt, at det strækker sig over et år eller mere, og så kan det være svært at huske, hvad der er sket hvornår, og hvordan det har udviklet sig. Man skal også huske at fortælle om andre tidligere skader. Man skal vise sin skade uden at overdrive eller underdrive. Og så er det en god idé at bede om en kopi af det, der bliver sendt ind. Det er ikke sikkert, at man kan forstå det hele, for det er beskrevet med fagudtryk, men det giver mulighed for at opdage det, hvis der er unøjagtigheder, siger Over Gaardboe, som godt ved, at mange nok er nødt til at spørge efter hjælp til at ”oversætte” beskrivelsen. 

Forsikringsselskaberne har læger ansat, der skal hjælpe dem med at vurdere hvor stor en skade er, men her kan forskellige læger komme frem til forskellige resultater.

– Det er min erfaring, at hvis alle har samme intention med vurderingen, så ligger de generelt tæt på hinanden. Når der er store spring i en vurdering, som der er dette tilfælde, kan det skyldes, at dem, der vurderer skaden, har forskellige intentioner. Generelt er det sådan, at jo tættere man er på patienten, jo større vurderes skaden til at være, fortæller Ove Gaardboe. Denne vurdering kan både skyldes, at man føler sympati med den tilskadekomne, og at man kender flere facetter af skaden.