Ifølge den årlige rygevaneundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen var det kun en meget lille del af befolkningen over 15 år, der dagligt brugte snus i 2015. Dengang hed tallet ca. 0,4 pct. Men meget tyder på, at det tal er steget i løbet af det sidste års tid. Brugen af snus er på hastig fremmarch blandt de unge.
En teori kunne være, at snus vinder frem så mange steder, fordi almindelig røgtobak som cigaretter i dag ikke må nydes særlig mange steder. På stort set alle restauranter, på offentlige kontorer og på mange arbejdspladser, må man i dag ikke ryge inden for. Det er ikke tilladt at sælge snus i Danmark. Alligevel kan det købes mange steder i landets kiosker. Ellers kan det købes i Sverige.
Snus er tobak i en lille pose, der lægges mellem læben og tænderne. Det kan være tilsat forskellig smag, hvilket tiltaler især det unge segment. Nikotinet i snus giver en behagelig prikkende fornemmelse i kroppen og medfører afhængighed. Snus kan give lokal irritation af tandkødet, der viser sig som hvide eller røde pletter. Tandkødet kan trække sig tilbage og blotte roden på tanden, der hvor snusen placeres. Det kan betyde kuldefølsomhed, og selvom man måske stopper med at bruge snus, vokser tandkødet ikke ud igen. Ligesom cigaretter misfarver snus tænderne.
Svensk snus har en lille eller ingen risiko for at medføre cancer i munden. Det opbevares på køl, og heldigvis viser det sig, at nedkølingen har betydning for frigivelsen af de kræftfremkaldende stoffer. Derimod gælder det for snustyper fra Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika, at brugen af dem indebærer større risiko for at udvikle cancer.
Et Norsk studie fra 2014 peger på, at det kræftfremkaldende stof nitrosaminer øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen og spiserøret. Samtidig er der overbevisende tegn på, at snusbrug i svangerskabet kan føre til lavere fødselsvægt, øget risiko for prematur fødsel og dødfødsel. Det samme viser en stor svensk undersøgelse i Svensk Läkertidning 2011, der slår fast, at snus ikke er et risikofrit alternativ til rygning.
Snus giver nikotinafhængighed, formentlig i endnu højere grad end f.eks. cigaretter. Man får generelt en større dosis nikotin ved snusbrug end ved rygning. Problemet er, at snus kan give nikotinafhængighed og dermed måske bane vejen for et cigaretforbrug senere i livet.
__________
Fakta: