Social afholdenhed ud over det mulige?

Af: Christine Swane, direktør og forskningsleder

Foto: Shutterstock

Vi mennesker er utroligt tilpasningsdygtige. Tænk på, hvordan de fleste danskere for mindre end et år siden så med forundring på turister, der gik i butikker og på museum med mundbind. Nu gør vi det selv!

Men mange af os lider. Vi savner, bliver ulykkelige og urolige og sætter spørgsmålstegn ved meningen med det hele. Vi bekymrer os særligt for dem, der bor alene eller isoleret på institution, og som har brug for de sociale fællesskaber, som kun fysisk nærvær af et andet menneske kan give.

De nyeste tal for danskernes ensomhed bygger på data fra 2017, som altså er indsamlet før corona-pandemien. På baggrund af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) har ensomhedsforskere i DEFACTUM beregnet, at 380.000 danskere fra 16 år og op er alvorligt ensomme. Det svarer til 8 pct. af befolkningen. Fordelingen på aldersgrupper er det, man kalder U-formet, hvor U’et symboliserer, at der er flest i hver ende af aldersskalaen og færrest i midten:

Det stod allerede før corona-krisen slemt til blandt unge i alderen 16-29 år, hvor 12 pct. var alvorligt ensomme. Herefter falder andelen gradvist til 4 pct. af de 65-79-årige. Fra 80 år stiger andelen igen, og blandt 90+-årige var hele 17 pct. alvorligt ensomme.

Læs også: Ensomhed er et andet ord for det at føle sig alene

Her i foråret gentages undersøgelsen. Vi vil finde ud af, hvordan den fysiske afstand og sociale afholdenhed – og for nogle øget social isolation – har påvirket ensomheden. En undersøgelse fra Københavns Universitet i foråret 2020, hvor store dele af social aktivitet i Danmark blev lukket ned, kan give et fingerpraj:

Blandt 16-29-årige var nu 22 pct. alvorligt ensomme, og blandt 65-79-årige 9 pct. De ældste indgik desværre ikke i denne undersøgelse. Men med en fordobling af alvorlig ensomhed blandt 65-79-årige må man forvente en stor stigning også blandt de ældste. Her lever flest alene og har behov for omsorg.

Det at have mennesker omkring sig er ikke i sig selv nok til at være beskyttet mod ensomhed. Det drejer sig om nærvær og kvalitet i samværet. Her rækker tilstedeværelse af professionelle i ældres hjem og institutioner ikke, hvor godt de end udfører deres arbejde. Og frivilliges sociale indsatser er på vågeblus i disse tider.

Vi er alle sat på udholdenhedsprøve i social afholdenhed. For nogle er det ubærligt. For os alle er det svært.

Hvor jeg dog selv håber, at jeg igen må give min 91-årige mor et knus, når dette nummer af Helse er på gaden. Hun bor på plejehjem, har fremskreden demens. Hos hende er det efterhånden sivet ind: ”Er der ikke noget med, at der er nogle restriktioner?”

Læs også: Bombardér hjernen med sanseindtryk

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I januar er det direktør og forskningsleder Christine Swane, Fonden Ensomme Gamles Værn.