Social isolation skader vores helbred

Flere og flere danskere bor alene. Ifølge Danmarks Statistik har antallet af enlige voksne danskere rundet 1.6 mio. i 2016. Det betyder at 37 pct. af samtlige danskere over 18 år bor som eneste voksne person på deres bopæl. Det er det højeste antal, siden statistikken startede for 30 år siden.

Blandt ældre er andelen af husstande med kun én beboer særdeles høj. Tre fjerdedele af de husstande, hvor der bor en 80-89 årig kvinde, og 40 pct. af de, der bebos af en mand i samme aldersgruppe, består kun af én person, nemlig dem selv. For de over 90-årige er andelen helt oppe på over 90 pct. for kvinderne og over 60 pct. for mændene.

Mange har aktivt valgt at bo for sig selv, men for en del er det bare blevet sådan, bl.a. når ægtefællen dør, og for nogle er det ikke den boform, de ville foretrække. Billedet med mange husstande med enlige er velkendt over det meste af den vestlige verden, men sådan har det ikke altid været. Vores samfund har over de seneste 100-150 år udviklet sig fra at bestå hovedsageligt af husstande med mange beboere og flere generationer til det nuværende billede, hvor en stor andel bor alene. Det kan selvfølgelig opleves som en fordel selv at kunne bestemme over sin bopæl, men uanset om man selv har valgt at leve alene og ser fordele ved det, er det vigtigt, at man er god til at søge sociale relationer andre steder.

Forskning har vist, at social isolation har negativ indflydelse på vores helbred, for eksempel fører det til større risiko for åreforkalkning, blodprop i hjertet, hurtigere tab af fysisk og mental funktionsevne, sen diagnosticering af kræft og dårligere overlevelse. Omvendt er kontakt med andre mennesker én af de bedste måder at stimulere hjernen på. Både gamle og nye bekendtskaber kan bidrage med de oplevelser og udfordringer, hjernen har brug for, uanset hvor vi er i livet.

Når man bor alene og skal uden for bopælen for at møde andre mennesker, kræver det en aktiv indsats at undgå social isolation. For nogle er det overhovedet ikke noget problem, men for mange især fysisk svagere ældre, bliver det tiltagende vanskeligt.

Derfor må vi som samfund overveje, hvordan vi i fremtiden håndterer, at så mange mennesker bor alene – selvvalgt eller ej. Med en aldrende befolkning vil langt flere være i risiko for at ende i social isolation på deres egen bopæl med deraf følgende øget risiko for skrantende helbred og tab af mental og fysisk funktion.

Vi bør tænke over, hvorledes sociale fællesskaber kan vedligeholdes, opstå og trives i vores bymiljøer og nærområder. Hvordan når vi ud med meningsfulde tilbud om socialt samvær, til de der måtte ønske at opbygge nye relationer, og som har svært ved selv at tage initiativet? Efter alt at dømme kan sociale medier ikke dække de basale menneskelige behov for gammeldags fysisk samvær, hvor man kan se hinanden i øjnene, og tage en ny oplevelse med hjem. I nutidens og fremtidens samfund med et stort antal eneboere er det derfor nødvendigt at sikre mulighederne for at bevare og opbygge nye sociale relationer. Det er en opgave for os selv hver især og i fællesskab – og for samfundet som helhed.

Rikke Lund

læge, lektor, dr. med. ph.d. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Ellen Garde

læge, lektor, ph.d. MR-forskning, Hvidovre Hospital og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet