Sommer, sommer og sol

Af: Jeanne Fløe

I Helse kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Denne gang handler det om sommer.

Sommeren står for døren. Og forhåbentlig bliver det en solrig en af slagsen. For jeg elsker sommer. Og jeg elsker sol. Men lige så aldeles fantastisk solen er, ligeså farlig kan den være for vores hud.

Jeg er vokset op med en mor, der smurte OMA margarine på huden for at øge effekten af solen. Senere fik hun råd til at købe en højfjeldssol, og den blev flittigt brugt. Hun sad i stuen med sådan nogle underlige plastikdimser for øjnene, og et violet skær fyldte stuen.

Min bror og jeg blev aldrig smurt ind i solcreme. Jeg husker, hvordan vi skiftede ham hver sommer, når huden skaldede af i store flager. I en tid med Mallorca som hot feriedestination var det in at være brun og lækker. Og da vi måtte blive hjemme i Danmark, måtte vi få den brune farve på anden vis.

Snart var der solarier på hvert gadehjørne. Endnu en måde at sikre den brune kulør, som vi i vores del af verden ser som et tegn på sundhed og dermed efterstræbelsesværdigt. I vores kultur er den brune farve associeret med glød, og har du glød, er du smuk.

Jeg husker første gang, jeg erfarede, at man kan se anderledes på den brune farve, end vi gør i Danmark. Vi havde en japansk pige på udveksling. Hun dækkede sig altid til for solen. Jeg forstod det ikke. Hun forklarede, at de fattige blev brune af at arbejde i marken, mens de bedre stillede havde mulighed for at holde sig inden døre. Så den hvide farve var at foretrække.

Sådan var det faktisk også tidligere i Danmark. Her var solbrun hud også tidligere et tegn på hårdt arbejde. Men pludselig blev det i stedet tegn på, at man havde råd til at holde fri. Et tegn på overskud. Man kunne tage sig tid til at tage til stranden. Måske man endda havde råd til at tage ud at rejse.

Vi har i Danmark en af de højeste forekomster af modermærkekræft. Men også forekomsten af den mindre farlige hudkræft er meget høj. Der skal findes en måde at få de unge til at ændre vaner.

Når man er ung, er det svært at forholde sig til, at noget er farligt og potentielt dødeligt. Man er mest optaget af, hvad der giver status og giver følelsen af at høre til i en gruppe. Sålænge det er tegn på sundhed og overskud at være brun, er det svært at ændre vaner.

Så det handler om at ændre det, der giver status. Kun ved at fortsætte med oplysningskampagner kan kulturen ændres. Det er nemlig tegn på intelligens, når du viser, du er oplyst. Intelligens giver status. Så det er mit håb, at vi får en generation, der vil tage den viden, vi har i dag til sig og beskytte sig i solen.