Sorg er ikke bare noget, der skal gå væk

‘Dus med døden’ er navnet på en ny bog, som giver konkrete råd og vejledning i, hvordan vi møder et medmenneske, der er ramt af sorg.

Magtesløsheden. Både som sorgramt og som pårørende til et menneske i sorg var velkendt for både Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, da de første gang stødte ind i hinanden. På det tidspunkt havde Mette mistet sin kæreste, Kim, der var død i en ung alder, og Marie-Louise havde mistet sin mor.

– Vi oplevede en helt særlig kemi mellem os, da vi mødtes første gang. Vi følte en tryghed sammen lige dér, hvor vi stod i vores skrøbelighed, fortæller de to forfattere, der begge havde oplevet, at deres omgivelser havde haft mere end svært ved at rumme dem og den altfortærende sorg, de stod i.

En bog om sorg til omgangskredsen

De to kvinder blev hurtigt enige om, at de ville skrive en bog sammen. Ikke en selvhjælpsbog – men en bog, der virkelig kunne gøre en forskel for alle os andre. En bog, der kunne være med til at skabe en sorgkultur, som de to forfattere mener mangler både i de private relationer og på vores arbejdspladser. En bog, som man som sorgramt kunne give sine afmægtige, og frustrerede ordløse venner.

Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello fandt hurtigt frem til grundformen for bogen, der er en manual i, hvordan vi bedst muligt hjælper et menneske i sorg. Den er let og overskuelig at gå til og illustreret med tegninger, som bløder op og er med til at give bogen et livgivende og lindrende udtryk.

Hver tiende er ramt af sorg

At de to forfattere med deres nye bog har ramt plet, viser en stor efterspørgsel efter at høre mere om bogens tilblivelse. Talrige foredrag på højskoler og institutioner er det blevet til siden udgivelsen i september. Et stort ønske for de to kvinder er nu at komme ind på de danske arbejdspladser med deres budskab. For her mangler vi også en sorgkultur og dermed et sprog for at kunne give en kollega bedst mulig omsorg, når vedkommende er ramt af sorg, mener Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello.

– Erfaringer viser, at der altid på en given arbejdsplads vil være én ud af 10 medarbejdere, som vil være ramt af sorg og livskrise.. Men også på arbejdspladsen er vi meget berøringsangste over for død og sorg og er bange for at se kollegaens tårer. Det skal vi have lavet om på, understreger de to forfattere.

– Sorg er ikke bare noget, der skal gå væk hurtigst muligt. Vi har faktisk brug for den for at kunne rumme livet igen, forklarer de.